
Den lækreste tiramisu, creme, blød og intens på den helt rigtige måde, – en klassisk dessert fra det italienske køkken.
Tiramisu er en af mine yndlings desserter, – den er så cremet og lækker, og trods sine tunge ingredienser virker den let og luftig.
En enkelt smag af god espresso, en lækker sødme og den cremede mascarpone, – helt perfekt hvis du spørger mig.
Opskriften på denne tiramisu har jeg fået af Alessandro, – en italiener der virkelig ved hvordan en tiramisu skal smage, og jeg har fået lov at dele den med jer. Alessandro drev Restaurant Che Fe, og har tidligere været partner af Michelin-restauranten Era Ora.
I Alessandro’s opskrift er der ikke brugt mandellikør eller anden former for smagsgiver, – kun en god espresso, og den klarer arbejdet fantastisk. Prøv det, – den er så enkelt og så lækker, mmm.
Det er ikke reklame eller anden form for samarbejde, opskriften fik jeg efter vi havde haft Che Fe ude og lave mad til et privat arrangement, – det hele selvbetalt 🙂
Varme anbefalinger herfra 🙂

Tiramisu
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 pk ladyfingers / savoiardi
- 65 g æggeblomme
- 125 g æggehvider
- 250 g mascarpone
- 150 g sukker
- 2 dl god espresso
- Kakaopulver
Sådan gør du
- Bryg et par deciliter god espresso og lad den køle af til den er lun. *Alternativt kan det være en god stærk kaffe, men vær opmærksom på at kaffen udgør en stor del af smagen, – så den skal være god kraftig.
- Pisk æggeblommerne med halvdelen af sukkeret til du har en lækker luftig æggesnaps. Gerne på en røremaskine, alternativt med en håndmixer.
- Tilsæt derefter mascarponeosten (dræn den for evt. overskydende væde), og pisk nu cremen til den er luftig og lækker. Sæt den på køl.Først vil cremen virke tynd, men pisk videre i 5-6 minutter så bliver den så cremet og lækker.Det gøres klart nemmest på en røremaskine, men du kan også gøre det med en håndmixer, – måske den her skal have lidt længere tid.Alternativt kan du vende mascarponen i æggesnapsen, men jeg vil anbefale at piske den, – den bliver så luftig og cremet.
- Pisk derefter æggehviderne med den anden halvdel af sukkeret, til du kan vende skålen på hovedet, uden den glider ud.
- Vend æggehviderne i mascarponecremen af et par omgange. Gør det forsigtigt, så du beholder så meget luft i cremen som muligt. Sæt den på køl mens dine ladyfingers dyppes i espressoen.
- Dyp dine ladyfingers I espressoen. Dyp kun den del uden sukker og gør det hurtigt, da de suger masser af espresso til sig.Læg dem til løbende til side på et stykke bagepapir med den våde side opad.
- Smør et tyndt lag mascarpone creme i bunden af en bradepanden på ca. 20×25 cm.
- Læg et lag ladyfingers ovenpå, og smør derefter med et godt lag mascarponecreme. Læg endnu et lag ladyfingers, og slut af med resten af mascarponecremen.
- Sæt din tiramisu på køle i minimum 4 timer, men helst natten over, – og drys med kakaopulver inden servering.

Kan man lave kagen i en rund bageform?
Hej Alexandra
Det kan du sagens, – så knækker du bare kiksede til så formen bliver fyldt godt ud 🙂
Kh Dianna
Hej Dianna
Skal den våde side være oppe eller nede i faddet?
Hilsen
Christina
Hej Christina
Jeg lægger dem med den våde side opad 🙂
Dbh Dianna
Hei
For en som ikke tåler melkeprotein, finnes et akseptabelt alternativ til mascarpone?
(Ost er virkelig det mest utfordrende å finne gode alternativer til)
Vi elsker tiramisu!!!
Hej Heidi
Åhhh det ved jeg desværre ikke, – jeg har desværre ikke den store forstand på alternativer uden mælkeprotein.
kh Dianna
Meget lækker tiramisu
Hej Marianne
Det er jeg så glad for at høre, tusind tak 🙂
Kh Dianna
Hej hvad svare følgende ca til er det et æg el to?
65 g
æggeblomme
▢
125 g
æggehvider
Hej Janni
Det svarer til ca. 3 1/2 æggehvide og 3 1/2 æggeblomme 🙂
Kh Dianna
Hej. Hvor længe kan den holde sig i køleskabet? Jeg tænker at lave den som et alternativ til risalamande til juleaften, da jeg ikke selv tåler nødder, desværre.
Hej Stephanie
Jeg vil anbefale du laver den dagen før, og så drysser med kakao inden servering 🙂
Kh Dianna
god
Tusind tak 🙂
Hej! Har du brugt pasteuriseret æggehvider og blommer?
Hej Nanna
Har lavet den både med friske æg og pasteuriseret – så begge dele fungerer fint 🙂
Kh Dianna
Kan man fryse tiramisu?
Hej Lone
Jeg har faktisk ikke prøvet, – men har læst lidt på nettet, og det kan den godt står der 🙂
Kh Dianna
Skøn Skøn opskrift – tal for deling!
Tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Nu hvor stor en pakke ladyfingers bruger du? De fås nemlig i ret forskellige størrelser 🙂
Hej Thea
Det er en pakke med 200 gram 🙂
Kh Dianna
Den bedste Tiramisu jeg har fået, tak for opskriften.
Hej Birthe
Hvor er det bare fantastisk at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Hello, what’s your choice of liqueur? or you never add.. Kaluah?
Hi Isabella
I actually never use any liqueur in my tiramisu, I prefer it without 🙂
Then I’ll take the liqueur on the side 🙂
Bst regards
Dianna
Bruger du hele æg eller pasteuriserede æggehvider og æggeblommer?
Hej Julie
Jeg bruger almindelige æg, men det skal man absolut gøre som man foretrækker det.
Kh Dianna
Super lækker tiramisu!
Hvor længe kan den holde sig på køl?
Hej Michael
Tusind tak for din besked, det er jeg så glad for du synes 🙂
Den holder fint et par dage, derefter kan konsistensen godt blive kedelig.
Kh Dianna
Hej 🙂
Jeg har for første gang lavet tiramisu og valgte din opskrift da den er super overskuelig.
Jeg har lavet kagen til 11 personer og har fulgt opskriften nøje. Jeg lavede den dagen før den skalle serveres men kremen var en smule flydende og den var blød i konsistensen- jeg ved den skal være mere fast.
Men dagen efter igen havde den sat sig meget bedre og kaffen smagte mere af kaffe. Og sukker mængden er i min smag en smule for meget da mascarponen også er lidt sød i forvejen så næste gang jeg laver den så vil jeg skærer lidt af sukkeret væk og så se hvordan den bliver 🙂
Men mange tak for en dejlig opskrift Dianna.
Jeg laver dine opskrifter minimum 1 gang om ugen
Hejsa
Hvor er det dejligt at høre – tusind tak for de søde ord 🙂
Og god idé lige selv at justere med sukker hvis du synes den bliver for sød. Jeg synes faktisk også der er stor forskel på de forskellige mærker af mascarpone 🙂
Rigtig god påske 🙂
Kh Dianna
Hej,
Jeg synes cremen smager meget af æg. Ændrer den smag efter den har været på køl?
Hejsa
Uhhh det har jeg aldrig selv oplevet, men vil ikke mene at smagen ændrer sig når den kommer på køl.
Men smagen ændrer sig naturligvis når man får lidt af det hele i samme bid.
Kh Dianna