Høns i asparges - Opskrift på tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

Høns i asparges - Opskrift på tarteletter med høns i asparges
Tarteletter med høns i asparges
Opskrift på de bedste tarteletter med høns i asparges - klassisk høns i asparges.
4.93 fra 13 stemmer

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Der er ikke noget som en klassisk omgang høns i asparges – og her får du min absolutte yndlingsversion, lavet med en hel kogt kylling for maksimal smag og saftigt kød.
Ved at koge en hel kylling får du ikke bare mørt kød, men også en fantastisk fond, der danner basen for den cremede sauce.
Jeg tilsætter gerne lidt bouillon og grøntsagsrester i gryden for at give fonden ekstra dybde – og husk at smide skroget med i gryden, når kyllingen er pillet, så du virkelig får trukket al smagen ud.

Saucen bliver lavet fra bunden med en klassisk opbagning af smør og mel, hvor fond, sødmælk og aspargesvand tilsættes lidt ad gangen, indtil den er dejlig cremet og rund i smagen. Så ryger både det saftige kyllingekød og asparges i – både dem fra glas og et bundt friske grønne asparges, som jeg overhælder med kogende vand, så de beholder lidt bid.
En smule friskpresset citronsaft til sidst løfter smagen – og så er der kun tilbage at servere den lækre høns i asparges i sprøde tarteletter eller som en lidt lettere version med nye kartofler.

Det her er ægte mormormad med kærlighed og smag – og en opskrift, jeg vender tilbage til igen og igen.

Prøv også min luksus udgave af høns i asparges, – med hjemmelavede tarteletter, fyld af friske hvide og grønne asparges, og hvor saucen er jævnet med blendede kartofler og piskefløde.

Høns i asparges - Opskrift på tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

Opskrift på de bedste tarteletter med høns i asparges – klassisk høns i asparges.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.93 fra 13 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Dansk mad, Mormormad, Tarteletter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal4 Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Kyllingen

  • 1 hel kylling á ca. 1300 gram
  • eller
  • 700 g kyllingebryst
  • Vand + 2-3 boullion terning
  • Grøntsager til fonden – f.eks. gulerod, løg og bladselleri
  • 10

    peberkorn

  • Salt

Saucen

  • 60 g

    smør

  • 3 spsk

    hvedemel

  • 4 dl kogevand fra kyllingen eller kyllingeboullion
  • 2 dl

    sødmælk

  • 1 stort glas hvide asparges, skåret i stykker + væden – ca. 200 gram drænet vægt
  • 1 bdt

    friske grønne asparges, skåret i mundrette bidder

  • Salt og hvid peber

Til servering

  • Tarteletter eller kartofler
  • Hakket persille

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

Kyllingen

  • Læg kyllingen i en gryde, og hæld vand over så den lige er dækket. Kog den op og skum af.
  • Tilsæt bouillonterninger, lidt blandende grøntsager, peberkorn og salt, og lad kyllingen små simre, under låg, i cirka 45 minutter – afhængig af størrelsen.
    Lad den gerne trække i vandet i 20-30 minutter efterfølgende.
  • Lad kyllingen køle let af inden den plukkes for kødet – skær dette i mundrette bidder.
    Kog gerne fonden ind imens – gerne med skroget fra kyllingen.
  • Sigt bouillonen gennem en finmasket sigte.

Saucen

  • Smelt smørret i en gryde og pisk melet ud heri. Lad det varme igennem ved middel varme i et par minutter – pisk grundigt imens.
  • Tilsæt fonden lidt ad gangen, og pisk det godt sammen.
  • Hæld mælk og lidt aspargesvand ved og lad saucen koge godt igennem i cirka 10 minutter. Pisk jævnligt så den ikke brænder på.
    Smag til med mere aspargesvand og juster evt. konsistensen med mere bouillon eller mælk hvis der er behov for det. Smag også til med salt og friskkværnet peber.
  • Hæld imellemtiden kogende vand og lidt salt over de grønne asparges stykker, og lade dem trække i et par minutter. Kasser herefter vandet og lad dem dræne for væde.
  • Rør kylling og de hvide asparges fra glas sammen med saucen og varm fyldet godt igennem, og tilsæt derefter de grønneasparges og varm saucen igennem i yderligere et par minutter.
  • Smag saucen til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
  • Lun i mellemtiden tarteletterne i ovnen som beskrevet på pakken.
  • Server dine høns i asparges klassisk i tarteletter eller med kogte kartofler – og masser af finthakket persille på toppen.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Høns i asparges - Opskrift på tarteletter med høns i asparges
Høns i asparges – Opskrift på tarteletter med høns i asparges

Kommentarer

  1. Pingback: Hjemmelavede tarteletter - Opskrift på luksus tarteletter med høns i asparges

  2. Ole Kurt Sørensen

    5 stars
    Dejlig let opskrift, der er hurtig at blive fortrolig med.
    Og de færdige tarteletter smager skønt.
    Sidst men ikke mindst, så er det en lynhurtig forret/frokostret.

  3. Kan man fryse fyldet ned ?

  4. Mia Espersen

    5 stars
    Super lækker og nem opskrift. Endnu en til favoritlisten. MUMS!!

  5. Eigil Fransouar

    Jeg kan kun finde sovsen. Du har glemt at skrive hvordan man bager tarteletter?

  6. kæmpe tak for en fantastissk opskrift 🙂

  7. 4 stars
    Er det muligt at putte gram på? Både på kyllingekødet (hvor mange gram, når kødet er pillet af kyllingen) og hvor mange gram er de store glas asparges? Kan man bruge dåser i stedet? På forhånd tak 😉

    • Hej Mette

      Det kan du tro 🙂 Mængden af reelt kød kommer dog an på vægten af kyllingen, men jeg putter vægt på 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Mette Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)