Lækker cremet og spicy spaghetti carbonara med nduja.
Min opskrift på spicy carbonara med nduja laves helt klassisk med æg, parmesan/pecorino og pancetta. Ndujaen giver den et godt spicy spark, og det klæder altså fedmen i retten virkelig godt.
Originalt brugs guanciale (svine kæbe) i en carbonara, men da det kan være svært at få fat i, er denne opskrift er lavet med pancetta, – så alle kan være med. Men brug det du foretrækker og kan få fat i.
Top din spicy spaghetti carbonara med masser af friskkværnet peber, og et drys chiliflager inden servering.
Spicy carbonara med nduja
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 5 hele æg
- 250 g pancetta (eller gerne guanciale, ca 200 g)
- 150 g parmesan, fintrevet
- 50 g pecorino – fintrevet (kan erstattes af parmesan)
- 3-4 spsk nduja
- 400 g spaghetti
- 1 1/2-2 dl kogevand fra pastaen
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær pancettaen i strimler eller tern og hæld dem på en kold pande.Tænd blusset på medium varme, og lad langsomt panchettaen blive sprød og gylden. Det tager gerne 10-15 min.
- Kog i mens din pasta al dente i rigeligt letsaltet vand. Pastaen skal tilberede en smule videre på panden.Pas på ikke at salte pastavandet for meget. Retten tilsættes både parmesan og pancetta der begge er ret saltede, – så hvis kogevandet også er meget saltet, kan retten simpelthen blive for salt.
- Når pancettaen er sprød, tilsætte nduja, – varm det igennem til det smelter.
- Pisk æg, parmesan og pecorino sammen i en skål, – tilsæt 1 dl pastavand og krydr med rigeligt friskkværnet peber.
- Hæld pastaen på panden, – tag den gerne direkte fra gryden med en tang, så der kommer en smule pastavand med. GEM resten af pastavandet.
- Vend pastaen godt rundt med panchetta og nduja på panden, og tilsæt en 1/2 dl pastavand.Sku ned til helt svag varme.
- Hæld æggeblandingen over pastaen, og vend nu pastaen i den cremede æggeblanding. Bliv ved med at vende pastaen rundt på panden, til saucen langsomt tykner og sætte sig om pastaen.
- Smag din spicy carbonara til med rigelig friskkværnet peber, og evt. salt hvis du synes den mangler.
- Server evt. med et drys chiliflager på toppen.
Hvor har du købt din nduja?
Vi har lige fundet det i Meny
Hej Mia
Info er hermed givet videre:)
Så det også selv i Kvickly her i weekenden 🙂
Dbh Dianna