Sellerisuppe med brændende kærlighed – Cremet knoldsellerisuppe

Sellerisuppe med brændende kærlighed

Denne sellerisuppe a la brændende kærlighed er en cremet og smagfuld klassiker, der får sin helt særlige dybde fra gyldenstegt knoldselleri.
Når sellerien får lov at karamellisere let på panden, udvikler den en nøddeagtig og intens smag, der giver suppen en helt uimodståelig dybde.
Suppen laves med en smule kartoffel for ekstra fylde, krydres med stødt koriander og timian, og rundes af med fløde og citronsaft for en perfekt balance mellem cremethed og friskhed.
Det er en super nem opskrift, hvor suppen passer sig selv det meste af tiden – perfekt til en rolig aften.

Og prikken over i’et? Brændende kærlighed tvistet! Den klassiske kombination af sprødt bacon og stegte løg løfter suppen til nye højder og giver den en skøn kontrast i både smag og tekstur. Server den med et godt stykke brød, og du har en luksuriøs og mættende ret.

Tips til den bedste sellerisuppe

Steg sellerien godt af – det er hele ventetiden værd, da det giver en intens og dyb smag.
Krydr med stødt koriander eller muskat – det passer perfekt til selleriens nøddeagtige noter.
Fløde eller cremefine runder suppen af – spring ikke dette over, det giver den ultimative cremethed.
Top med brændende kærlighed – sprødt bacon og stegte løg gør suppen ekstra lækker.
Server med et godt brød – perfekt til at suge den lækre suppe op.

Sellerisuppe med brændende kærlighed – Cremet knoldsellerisuppe

Sellerisuppe a la brændende kærlighed

Opskrift på knoldsellerisuppe a la brændende kærlighed.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 2 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Efterår, Suppe, Vinter
Samlet tid: 50 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 1 stort løg, grofthakket
  • 2 fed hvidløg, grofthakket
  • 1 kg knoldselleri, i små tern – renset vægt
  • 250 g kartofler, i små tern
  • 1 tsk stødt koriander (eller muskatnød)
  • 1 tsk timian
  • 1 l bouillon, kylling eller grønt
  • 2 dl fløde
  • 1/2 citron, saften heraf
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Brændende kærlighed topping

  • 40 g smør
  • 350 g bacon, skåret i tern
  • 1 løg, grofthakket
  • 1 bdt purløg, finthakket
  • Friskkværnet peber

Til servering

  • Creme fraiche
  • Evt. friskbagt brød
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret i en gryde med en sjat olie, og tilsæt løg, hvidløg, knoldselleri og kartofler. Steg det godt af i ca. 20 minutter eller til sellerien er let gylden. Rør stødt koriander og timian i og krydr med friskkværnet peber.
  • Hæld bouillonen over, læg låg på og lad det småkoge i ca. 20 minutter eller til alle grøntsagerne er helt møre.
    Tilbered imens den brændende kærlighed.
  • Tilsæt fløden og blend suppen helt glat med en stavblender, eller hæld det i en blender. Den skal være helt blød og cremet.
  • Smag suppen til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Brændende kærlighed topping

  • Smelt smørret på en pande ved middelvarme, og steg baconen til den er let gylden. Tilsæt derefter løget, og lad det stege med i 5-8 minutter til det karamelliserer en smule.
    Er din bacon meget fed, kan du halvere mængden af smør.
  • Skru ned for blusset og rør purløg i. Krydr med friskkværnet peber og lad det stå til suppen er klar til servering.

Servering

  • Server suppen i dybe tallerkener, top med creme fraiche og flere skefulde af den brændende kærlighed. Krydr med friskkværnet peber.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Kommentarer

  1. Anders

    5 stars
    Super lækker. Godt cremet

  2. Jeanne

    Er det korrekt at det skal steges af i 20 min?

    • hej Jeanne

      Ja den er god nok. Ved at stege selleriet så længe får du en lækker karamellisering af stykkerne og du får stegt alt væden ud, det sikrer at din suppe bliver cremet og ikke grynet 🙂

      Kh Dianna

  3. Daliborka

    Er der 955 kalorier pr tallerken??

    • Hej Daliborka

      Der var en fejl på selleriet, det er rettet, tak fordi du skrev 🙂

      Husk at retten kan laves meget mere kalorielet ved at bruge fedtreduceret fløde og evt. undlade smørret når du steger baconen:)

      Dbh Dianna

Skriv et svar til Jeanne Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)