
Nem, lækker og super simpel sandwich med vesterhavsost, salater, syltede rødløg og sennepsmayo.
Denne sandwich er inspireret af en sandwich jeg fik på et lille hyggeligt lokalt øko bageri i sommers, – da vi var på tur til Møns Klint. I den sandwich var der ikke engang salat, – men den enkelthed den havde var simpelthen super lækker.
I mayonnaisen skal der bruges en dijonsennep og en gul sennep, og af gul sennep vil jeg altid anbefale French’s classic yellow, den er virkelig lækker, – og på ingen måde så sød som en sød gul sennep. Så bare en varm anbefaling herfra.

Sandwich med vesterhavsost og senneps mayonnaise
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2
lækre sandwich brød, - evt. lunet i ovnen
- 6 skiver
vesterhavsost, gode tykke skiver
- 2 håndfulde
blandet salat
- 16
ringe syltede rødløg
Senneps mayonnaise
- 1 dl
god mayonnaise, - jeg bruger altid Hellmann's eller hjemmelavet mayonnaise
- 2 tsk
gul sennep
- 1/2 tsk
dijonsennep
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Bland mayonnaisen med begge slags sennep og smag til med salt og peber.
- Lun evt. brødene i ovnen og lad dem køle let af inden dine sandwich samles.
- Smør underbollerne med senneps mayonnaise og top med en håndfuld salat på hver, skiver af vesterhavsost og syltede rødløg.
- Smør overbollerne med mayonnaisen, læg denne på din sandwich og server.


