Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce

Rødvinsglace

Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce
Rødvinsglace
Opskrift på den bedste rødvinsglace - Rødvinsglace monteret med smør
4.60 fra 45 stemmer

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Denne rødvinsglace er den perfekte ledsager til alt fra bøffer og stege til andre hovedretter, hvor en intens og smagfuld glace gør hele forskellen.
Glacen er kogt ind med rødvin, fond og aromatiske smagsgivere, der tilsammen skaber en kraftfuld og delikat glace.
Rødvinsglacen er nem at lave, og resultatet er en sauce, der virkelig løfter dine retter. En ekstra bonus er, at du kan fryse den ned i små portioner, så du altid har en lækker glace klar til brug.
Brug den som prikken over i’et på din middag – den vil med garanti imponere dine gæster og forkæle dine smagsløg.
Ønskes den “tykkere” kan du tilføje en smule maizena, – men vent til smørret er tilsat. Smørret tykner saucen og udvikler smagen.

Rødvinsglace – Ikke en rødvinssauce
Vær opmærksom på at opskriften er på en rødvinsglace – ikke en rødvinssauce. Konsistensen er derfor også tyndere, og smagen meget kraftigere og mere intens.
Smørret jævner saucen, men det er vigtigt at saucen er kogende varm når smørret piskes i, og det er vigtigt at smørret er iskoldt. Pisk grundigt imellem hver smørklat, så får du en lækker blød glace.

Hvilken rødvin til rødvinsglace?
Det er vigtigt at du vælger en rødvin med en god volumen, helst en tør/halvtør og absolut ikke sød. Undlad de helt billige flasker – resultatet vil blive derefter.
Der er dog heller ingen grund til at købe en dyr vin overhovedet, men gå efter en kraftig rødvin så du sikrer en god dybde i din glace.
Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah er gode bud på vine der kan skabe en god base for din rødvinsglace.


Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce

Rødvinsglace

Opskrift på den bedste rødvinsglace – Rødvinsglace monteret med smør
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.60 fra 45 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Glace, Sauce
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal6 Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 3 skalotteløg, finthakket
  • 2 fed

    hvidløg, finthakket

  • 1 stilk

    rosmarin

  • 3/4 dl god mørk balsamico
  • 1 flaske rødvin
  • 1 l oksebouillon
  • 50 g koldt smør, skåret i tern
  • Olie til stegning
  • Friskkværnet peber og evt. salt
  • Evt. sukker eller honning

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie i en gryde, og steg løg og hvidløg til løgene er klare.
  • Tilsæt rosmarin og varm det med i et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.
  • Tilsæt balsamicoeddiken, og lad den reducere til den tykner.
  • Hæld rødvinen over og lad den koge ind i 10-15 minutter ved god høj varme.
  • Tilsæt bouillonen, og lad din rødvinsglace reducere ved god høj varme til cirka 3 deciliter.
    *Bemærk: 3 dl pr portion du laver – laver du dobbelt portion er det 6 dl osv.
  • Sigt saucen igennem en finmasket sigte, og hæld den tilbage i gryden. Varm den godt igennem i yderligere 10 minutter, ved høj varme.
  • Monter saucen med det kolde smør (pisk det kolde smør i saucen). Pisk én terning i ad gangen, og pisk grundigt mellem hver klat smør.
    Smørret får glanen til at tykne, skulle den stadig være for tynd til din smag, kan du jævne den med en smule maizena rørt med vand.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber – og evt. en smule honning eller sukker, hvis der er behov for det.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Kommentarer

  1. Jeg har købt 180ml okse fon. Kan det suppleres op med vand til 1ltr og erstatte bouillon?

    • Hej Sanne

      Jeg tænker godt du kan spæde din fond op med vand, da fond er mere kraftigt i smagen end bouillon. Jeg vil blot nøjes med en 7 dl vand til de 180 ml fond, – men hæld blot samme mængde rødvin på, – det kan den godt klare Fond du køber er oftest ikke saltet, – men vent alligevel med at salte og smage til, til sidst

      God fornøjelse og rigtig god weekend

      De bedste hilsner
      Dianna

    • Marianne

      Hej Sanne. Jeg er ved at lave din glace og har puttet en liter bouillon i. Skulle der have stået en dl i stedet for, eller skal jeg bare være tålmodig med reduceringen? 😉

  2. Frederik

    Ville det være muligt at lave saucen dagen før, og så varme den op og montere den inden servering?

    • Hej Frederik

      Det kan du sagtens gøre, – varm saucen godt op, skru ned for blusset og monter med smør, – så er den lige som den skal være

      Rigtig glædelig jul

      De bedste hilsner
      Dianna

      • Hej Lærke

        Det lyder så mystisk, har lavet det et utal af gange uden problemer.

        Jeg har et par ideer, – har du brugt almindelig eddike i stedet for balsamico? Og hvad med rødvinen? 🙂

        Men når nu skaden er sket er mit bedste bud at du simpelthen tager måske halvdelen af glacen, og koger den inde med med bouillon, – så du eliminerer så meget syre som muligt.
        Husk også at montere med smør:)

        Jeg håber den lykkedes for dig

        Rigtig godt nytår

        De bedste hilsner Dianna

        • Chris R. Ramming

          Hvis man varmer balsamico eddike godt igennem og smager til med en anelse honning eller sukker, så burde dem ikke blive sur. Eddike fordamper ved “indkogning” da kogepunktet for eddike er 18°C højere end ved vand, så kan syren tages ved at lave indkogningen over længere tid, og supplere lidt vand efter behov, til syrligheden har fortaget sig. Jeg bruger altid 1 dl balsamico eddike, 1 flsk rødvin og 1/2 flsk portvin. Men starter gerne 4-5 timer før gæsterne skal komme, så kan jeg få glacen til at sidde lige i skabet.

  3. Hej Alwa
    Du kan sagtens gøre det i en portion, smagen ændrer sig ikke.
    Men mht. til olie vil jeg give dig helt ret i, – så hvis du tripler opskriften vil jeg blot bruge samme mængde olie og kun tilsætte mere hvis løgene brænder på. (Det får jeg lige rettet til på opskriften) 🙂
    Balsamico glace er perfekt til formålet, – jeg bruger selv balsamico creme som er samme genre, og det bliver virkelig lækkert:)
    God fornøjelse med den, – husk en god stor gryde:)
    Jeg tænker måske endda at dobbelt portion kan gøre det, – man spiser jo ikke store mængder af denne sauce som f.eks. af en bearnaise. Men man skal selvfølgelig heller ikke gå ned på sauce. Og resterne kan fryses:)

    De bedste hilsner
    Dianna

  4. Hej Katrine

    Du kan sagtens udskifte med en rød-/eller hvidvinseddike:)

    De bedste hilsner
    Dianna

  5. Marianne Refslund

    Jeg har købt færdig rødvinsglace og frosset det ned i mindre portioner.
    Og til sovsen har jeg taget 2 dl op. Hvad er næste trin? Vi bliver 6.
    Mvh
    Marianne

    • Hej Marianne

      Uha den er svær, – for jeg ved ikke om glacen du har købt er klar til servering eller om den skal monteres med smør (eller fløde hvis man foretrækker den mere som sauce).
      Så mit bedste råd er simpelthen at du lige smager på den, – måske den skal koges en smule ind og have en smørklat på 25 gram inden servering, – og måske den bare er klar til servering som den er:)

      God fornøjelse:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  6. Hvad betyder det at monter sovsen med smør ?
    Hvis jeg skal fryse den , skal det så gøres uden smør ?

    Hilsen Helle

    • Hej Helle
      At montere saucen med smør, betyder egentlig bare at man tilsætter smør – det er et lidt gammeldags udtryk;-)

      Jeg ville fryse den uden smør ja, og så tilsætte smør inden serverings er det derimod en rest du har tilbage, så kan den sagtens fryses med smør:)

      Kh Dianna

  7. Hvilken slags rødvin benytter du ?

    • Hej David

      Jeg bruger egentlig bare det jeg har stående.
      Den må ikke være for mild og ikke for kraftig, – så en god ting derimellem 🙂

      Dbh Dianna

  8. Hej Maria

    Du kan sagtens bruge rødvinseddike:)

    Kh Dianna

  9. Christian

    Hvor længe skal den reducere ca?

  10. Hej Vibeke

    Det er en tastefejl – det er fjernet 🙂
    Det er balsamico eddike der skal bruges 🙂

    Kh Dianna

  11. Gedske

    Hej Dianna
    Jeg er spændt på at bruge din opskrift til nytårsmiddagen og måske også jul…jeg vil i hvert fald lige spørge dig, om jeg kan bruge glacen som en form for base til at lave julesauce med sammen noget andesky. Eller er det to for forskellige sauce projekter? 🙂

    • Hejsa

      Uhhh det tør jeg ikke svare på hvordan det vil blive.
      Personligt foretrækker jeg en traditionel andesauce med fløde i – hvor denne glade kun monteres med smør 🙂

      Kh Dianna

  12. Hej
    Min glace er blevet mega tynd, hvordan undgår jeg dette?

    • Hej Freja

      Det lyder som om den skulle have kogt mere ind 🙂
      Har du pisket smør i den også?

      Alternativt må du putte en smule saucejævner i den – eller koge den mere ind 🙂

      Kh Dianna

  13. Cecilie

    Hej! Jeg skal prøve at lave din glacé til min runde fødselsdag, og har i den forbindelse et (dumt) spørgsmål.
    Når du skriver en liter bullion, er det så blot bullion terning opløst i vand, eller er det noget specielt du køber?
    Glæder mig til at prøve opskriften! 🙂

    • Hej Cecilia

      Ihhh hvor dejligt 🙂
      Du kan bruge begge dele faktisk. En oksefond er ikke altid at få fat i, i supermarkederne, men den er mere kraftig i smagen end terningerne du opløser.
      Men begge dele kan bruges, og jeg bruger ligeså ofte terninger som fond – det kommer lidt an på hvad jeg har i huset 🙂

      Kh Dianna

  14. Hej Anne

    Det tænker jeg sagtens du kan gøre – absolut 🙂

    Kh Dianna

  15. Caroline

    Kan man bruge plantebaseret smør, i stedet for almindelig smør?

  16. Hej søde Diana.
    Har lige lavet din glace og har reduceret den godt ned til 3-4 dl., men den er lige så tynd som p*s 🙁 Hvad kan der være galt? Jeg kan næsten ikke koge den mere ind for så er der ikke nok. Tak for virkelig gode opskrifter! Og godt nytår til dig og din familie 🙂

    • Hej Nina

      Sikken en skam altså. Forstår det ikke, har lavet den mange gange før.
      Jeg må simpelthen tage den slavisk igennem og notere alt, og få opdateret opskriften med mere info 🙂

      Rigtig godt forsinket nytår 🙂

      Kh Dianna

  17. 5 stars
    Det er den bedste opskrift på sauce nogensinde. Vi bruger gerne en Zinfandel, bytter løg ud med skalotteløg og jævner den til en sauce. 5 stjerner ud af 5 virker ikke som nok til denne her opskrift ✨

  18. Mads Hollensen

    Hej
    Kan man erstatte lidt af rødvinen med portvin for at få en lidt sødere glace?
    Mvh Mads

  19. Bitten

    Jeg er ved at lave den lækre glace, og nøj hvor den dufter dejligt!
    Skal der være 3 dl. tilbage, når jeg laver til 6 personer?

  20. Henrik Knudsen

    Hej Dianna
    Lige et hurtigt spørgsmål. Når du skriver den skal reduceres til 3dl, hvor mange personer er det så til?.
    Jeg tænker at lave til 8 personer.
    Hilsen Henrik

    • Hej Henrik

      Beklager mit sene svar, har været på ferie:)

      Man bruger jo meget lidt, da den er ret kraftig – så 3 dl plejer jeg at sige til 6 personer:)

      Kh Dianna

  21. Jørgen

    Hej
    Hvor meget skal basen koges ind, hvis jeg vil “montere” den med fløde istedet for smør, så den kan bruges som sauce?
    Godt nytår

  22. Søren

    Jeg har tænkt mig at prøve denne glace til min nytårs menu. Følger du bare anvisningen på bouillonen til en liter? Og kan man bruge en ekstra boullion til en liter for mere kraft hvis det ønskes?

    • Hej Søren

      Beklager mit sene svar. Ja, jeg følger anvisningen på pakken, så to terninger (er det oftest i hvert fald) til en liter vand.
      Pas på med ikke at bruge mere bouillon, den koger meget ind og bliver kraftig. For meget bouillon kan gøre glacen for salt:)

      Kh Dianna

  23. Marianne

    Hej Sanne. Jeg er ved at lave din glace og har puttet en liter bouillon i. Skulle der have stået en dl i stedet for, eller skal jeg bare være tålmodig med reduceringen? 😉

  24. Bente T.

    5 stars
    Vi har valgt denne vidunderlige glace til Nytår 2025/2026 til en krondyr filet m.hasselbagte kartofler og en frisk grønkålsalat m. æbler og saltet mandler.
    Den smager jo himmelsk – tak for dig og Godt Nytår

    • Hej Bente

      Hvor gør det mig bare mega glad at høre – tusind tak fordi du giver dig tid til at skrive 🙂

      Rigtig godt nytår:)

      Kh Dianna

  25. Kathrine

    5 stars
    Lækker glace, der er perfekt hver gang.

Skriv et svar til Caroline Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)