
Lækker saftig pulled pork, – et fantastisk stykke kød der tilberedes nemt og billigt.
Pulled pork har efterhånden godt fat i de danske køkkener, og det er helt forståeligt, – for det smager jo helt fantastisk.
Det er super nemt at lave, – når først nakkefileten er rubbet og har trukket, skal den blot passe sig selv i ovn, eller grill, i 10-12 timer ved en temperatur på ca. 120 grader.
Efterfølgende hælder jeg en marinade over min puller pork, når kødet er trykket fra hinanden. Det gør kødet mega lækker juicy, og tilfører endnu mere smag og en god syre til det ellers fede stykke kød.
Du kan undlade marinaden hvis du ikke synes om den idé, – det smager drøn godt uden også 🙂
Kan jeg lave puller pork uden den hviler på køl?
Ja det kan du sagtens 🙂
Når du ikke at rubbe stegen dagen før, – så gør som jeg beskriver i opskriften. Læg et dybt snit i stegen, næsten så den skæres igennem på langs, og krydr stegen med rubben indvendigt også. Så får mange flere flader på stegen krydderi, og får dermed mulighed for at trække ind i kødet.
Pulled pork på under 10 timer
Har du travlt, kan du ligeledes skrue op for temperaturen i ovnen, – ca. 140 grader i 7-8 timer. Her er det en rigtig god ide at hælde lidt vand i bunden af fadet som nakkefileten ligger i, og samtidig dække det til med staniol, – så stegen og rubben ikke bliver brændt eller mørk.
Hold øje undervejs, og tilsæt mere vand hvis der er behov for det.

Pulled pork
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 nakkesteg på ca. 2 kg
Krydderi rub
- 4 spsk
sød paprika
- 1 spsk
spidskommen
- 4 spsk
rørsukker eller brun farin
- 2 spsk
groft salt
- 1 tsk
løg pulver
- 1 tsk
sennepspulver
- 1 tsk
chili
- 1 tsk
cayennepeber
- 1 tsk
røget paprika
Marinade - Til at hælde over kødet efter tilberedning
- 1 1/2 dl
æblecidereddike
- 1 1/2 spsk
rørsukker eller brun farin
- 2 spsk
ketchup
- 1 spsk
sød sennep
- 1 tsk
chiliflager
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til rubben og gnid det hele godt ind i kødet. Stegen vil ikke med det samme kunne "absorbere" alt rubben, - men læg det ved stegen alligevel.
- Pak stegen tæt ind i film, og læg som sagt alt overskydende rub ved. Læg stegen på køl til dagen efter.
- Pak stegen ud af filmen og placer den i et ovnfast fad eller lignende, - hæld alt rubben med over stegen.
- Skal stegen laves samme dag, og når den derfor ikke at hvile, plejer jeg at lægge et dybt snit ind i stegen (se videoen over opskriften), og krydrer også med rubben indeni kødet. På den måde får du så mange flader som muligt krydret, og fyldt med smag.
- Sæt fadet i en forvarmet ovn, og giv stegen ca. 10-12 timer ved 120 grader. *Stegen kan tilberedes ved samme temperatur i grillen, - indirekte varme.
- Lad gerne stegen hvile 1/2 times tiden inden den trækkes fra hinanden.
- Bland imens ingredienserne til marinaen, og smag til med salt og peber. Den skal være syrlig med en sød eftersmag.*Du kan undlade marinaden, - men syren gør noget virkelig godt for det ret fede stykke kød.
- Træk kødet fra hinanden ved hjælp af to gafler.
- Hæld marinade over kødet, og vend det godt rundt.
- Server i nybagte burgerboller, pita, til en salat eller lignende.
Pingback: Pulled pork pita - Opskrift med kålsalat og urtedressing
Er det rigtigt forstået, at stegen ikke skal pakkes ind på nogen måde? Derudover ville jeg høre, om du har erfaringer med at genopvarme fra frys? Skal man vende kødet med marinaden før, at man fryser det ned, eller når man har genopvarmet det efter frys? Og hvad har du evt. oplevet har fungeret godt ift. at genopvarme det (temperatur/indstilling på ovn)?
Hej Mia
Stegen skal ikke pakkes ind, – ved at du laver den “direkte” i ovnen får den en lækker stegeskorpe på overfladen:)
Du kan sagtens fryse resterne. Stegen trækker du fra hinanden med to gafler, hælder marinaden over og vender det godt sammen. Når det så skal varmes efter frys, skal det naturligvis være optøet, – du fordeler det i et ovnfast fad og varmer det ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 20 minutter – vend det gerne en enkelt gang under vejs:) Undlad at dække det til, kødet får kun en smule skorpe på denne tid, og det smager så dejligt:)
Rigtig god fornøjelse:)
Dbh Dianna
Hej, vil man kunne lave den i en airfryer, og i så fald, hvor længe skal den have og hvor mange grader?
Dbh Anette
Hej Annette
Det har jeg desværre ikke prøvet, så det tør jeg ikke svare på 🙂
Prøve at google, måske nogle andre har forsøgt sig med det 🙂
Rigtig god påske 🙂
Kh Dianna
Hej Diana,
Har set dit svar ift at lave det på forhånd og fryse. Men hvis nu det hele skal laves på forhånd, vil du så anbefale samme fremgangsmåde som i svaret ovenfor eller skal man hellere fryse det revet men uden marinaden og så tilsætte den efter det er varmet eller noget helt tredje?
Hej Anna
Du kan sagtens fryse den med marinaden og det hele – ingen problemer.
Så er det nemt og lige til at gå til 🙂
Kh Dianna
Det smagte vidunderligt. Jeg havde kun tid til den “hurtige” udgave men selv den blev mør og hold op god smag i rubben og marinaden. Mums
Hej Julie
Tusind tak for de søde ord, det er jeg virkelig glad for at høre:)
Kh Dianna
Bruger altid den her opskrift, den er perfekt, nem og SÅ lækker!
Fryser overskydende i poser à ca. 110 gram, det passer perfekt til en stor burgerbolle, og er så nemt at ta` op til hurtig aftensmad.
Kan også bruges til salater, wraps og bowls…. Mums, det er et must try!
Hej. Kan den laves dagen i forvejen og venter man da med at skille og hælde marinaden over til det opvarmes?