Vanvittig lækker pizza med den skønne italienske salsiccia, svampe og løg – mozzarella og parmesan.
Masser af knald på smagene, snaske og lækker – en af vores nye favoritter.
Salsiccia er en italiensk pølse, – godt krydret og med masser af smag, vi er blevet helt vilde med den herhjemme. Den er fantastisk som fyld i f.eks. kyllingebryster, i pastaretter – og virkelig også på pizzaer.
Man kan få den i forskellige varianter, nogle med chili, nogle med andre krydderier – så kig på pakken og vælg den du foretrækker.
Top pizzaen med friskkværnet peber og frisk basilikum, – enkelt, godt og møg lækkert.

Pizza med salsiccia, svampe og løg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 portion pizzadej – klik her
- 300 g salsiccia – ferske pølser
- 3-4 friske mozzarellaer
- 100 g parmesan, revet
- 8 champignon, skåret i skiver
- 1 løg, skåret i ringe
- Salt og peber
- Evt. frisk basilikum – til servering
- 1 portion pizzasauce – klik her
Sådan gør du
- Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
- Smør bundene med pizzasauce, og fordel mozzarellaen på bundene.
- Mas kødet ud af pølserne, og fordel det i klumper på bundene, – og læg derefter skiver af champignon og løg på pizzaerne.
- Drys med parmesan og krydr med salt og peber.
- Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader. Hold øje, – ovne varmer forskelligt.
- Giv hver pizza lidt friskkværnet peber og evt. lidt hakket frisk basilikum inden servering.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.


Den var super god og masser af velsmag.
Hej Maj-Britt
Det er virkelig dejligt at høre, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna