Pizza med salsiccia og nduja

Pizza med salsiccia og nduja

Enkel og lækker salsiccia pizza med nduja og skalotteløg.
Pizza med salsiccia og nduja kræver ganske få ingredienser, og smagen er bare så lækker.
Den kan spices op og ned med mere eller mindre nduja, – og du kan derudover tilføje f.eks. peberfrugt, frisk jalapenos eller lignende inden den bages.
Nduja er ret spicy, så tilsæt så den passer til dine smagsløg. En virkelig skøn pizza med smæk på smagen fra de få ingredienser.

Hurtig, nem, lækker og luftig pizzadej

Pizza med salsiccia, nduja og gorgonzola

Opskrift på nem og lækker pizza med salsiccia, nduja, gorgonzola og friske tomater.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.34 fra 6 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Hjemmelavet pizza, Pizzadej
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Premium Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 portion pizzadej – klik her
  • 1 portion pizzasauce – klik her
  • 250 g salsiccia
  • 250 g mozzarella
  • 200 g gorgonzola
  • 3-4 spsk nduja – den er stærk, så juster selv mængden
  • 12 cherrytomater, halveret
  • 1 skalotteløg, skåret i ringe
  • Frisk basilikum
  • Friskkværnet peber
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Dræn mozzarellaerne for væde (hvis du bruger frisk mozzarella), og mas så meget væde ud som muligt. Jeg krammer dem gerne i lidt køkkenrulle, – så de er helt tørre.
    *Oftest bruger jeg faktisk en mozzarella blok som jeg river, – de findes i 400 grams pakker i supermarkedet. Den type mozzarella er super til pizza, – da den ikke afgiver væde under bagning.
  • Del dejen i 4 og rul/tryk dejen ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
    *Bruger du hænderne til at trykke pizzadejen ud, kan du med fordel hive lidt i kanterne når fyldet er kommet på, – på den måde får du det rette omfang på pizzaen.
  • Smør bundene med pizzasauce, og fordel mozzarella og gorgonzola ovenpå.
    *Jeg kan godt lide meget ost på min pizza, men brug den mængde du foretrækker.
  • Læg klumper af salsiccia på pizzaerne og små klumper af nduja, – og fordel løgringe og tomater på bundene.
  • Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i forvarmet ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader. Hold øje, – ovne varmer forskelligt.
  • Drys med friske basilikumblade og friskkværnet peber inden servering.

Næringsindhold

Premium
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Kalorier: 1226kcal
Protein: 56g
Fedt: 53g
Kulhydrat: 135g
Mættet fedt: 25g
Sukkerarter: 23g
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Jette

    Hvor køber du mozzarella blok til at rive?
    Er det stadig “frisk” mozzarella?

    • Hej Jette

      Jeg køber den i supermarkedet, den er fra Galbani. Den er aflang og skærefast, super god til pizzaer.
      Jeg er også begyndt at bruge mozzarella tern, det er også super.

      Har altid brugt frisk mozzarella – men synes efterhånden de afgiver for meget væde 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)