Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce - Opskrift

Pasta med oksemørbrad i trøffelsauce

Pasta med oksemørbrad i trøffelsauce
Opskrift på den lækreste cremede pasta med oksemørbrad og trøffelsauce.
Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce - Opskrift

Fuldstændig fantastisk pasta med smør mør oksemørbrad tilberedt i en skøn cremet svampesauce tilsat trøffelolie.
Denne fantastiske pasta blev jeg inspireret til i løbet af vores sommerferie da vi besøgte en skøn italiensk restaurant i Helsingør, – Ciao Ciao. Jeg fik den lækreste papadelle vendt i denne skønne cremede svampe sauce med oksemørbrad, som jeg her giver mit bud på.
Server den med en god al dente kogt pasta og top med friske parmesan.

Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce - Opskrift

Pasta med oksemørbrad i trøffelsauce

Opskrift på den lækreste cremede pasta med oksemørbrad og trøffelsauce.
3.19 fra 11 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Køkken: Italiensk
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 500 g pasta
  • 400 g

    oksemørbrad, skåret i større tern

  • 1

    store løg, grofthakket

  • 3 fed

    hvidløg, fintrevet eller presset

  • 40 g tørrede Karl Johan svampe Kan erstattes af 250 g friske svampe, - de skal brunes af i lidt olie som det første.
  • 1 dl hvidvin
  • 3 1/2 dl

    kraftig bouillon (okse eller kalv - jeg brugte en terning til denne portion)

  • 3 1/2 dl

    piskefløde

  • 1 spsk god trøffelolie - jeg bruger La Tourangelle med hvid trøffel
  • 5

    stilke frisk timian, bladene heraf - jeg bruger blød timian

  • Salt og friskkværnet peber

  • Olie

  • Parmesan og frisk timian til toppen

Sådan gør du

  • Udblød svampene som beskrevet på posen og pres dem derefter fri for væde. Hak dem evt. en smule hvis stykkerne er meget store.
  • Varm en god sjat olie i en gryde, og steg løg og hvidløg klare ved middel varme.
  • Tilsæt de udblødte svampe og steg dem godt af.
  • Tilsæt oksemørbraden, krydr med rigeligt peber og en smule salt, og lad det brune godt af i ca. 5 min. - tilsæt derefter frisk timian.
  • Hæld vinen over, og lad den dampe af inden boullion, fløde og trøffelolie tilsættes. Lad saucen simre i 30 min., - rør jævnligt. Skru evt. op for varmen de sidste 10 min. hvis saucen trænger til at koge yderligere ind.
  • Kog pastaen al dente som beskrevet på posen.
  • Smag saucen til med salt og peber, og evt. mere trøffelolie.
  • Hæld vandet fra pastaen og vend pastaen godt rundt i saucen.
  • Server retten toppet med frisk timian og lidt revet parmesan.
Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce - Opskrift
Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce – Opskrift
Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce - Opskrift
Pasta med oksemørbrad i cremet trøffelsauce – Opskrift

Kommentarer

  1. Hej Dianna

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave denne ret. Men jeg kan ikke finde den trøffelolie som du bruger. Derfor tænkte jeg om du evt. kunne fortælle om, hvor den kan købes? 🙂

    Venlig hilsen
    Tine

    • Hej Tine

      Hvor er det dejligt at høre, – det er virkelig også en fantastisk skøn ret
      Olien køber jeg oftest i Dalgaard (et større Meny supermarked), der har de den altid, – ellers ved jeg den kan bestilles på nettet
      Andre trøffelolier kan også bruges, men denne har virkelig bare en skøn smag og aroma, – virkelig en favorit:)

      Rigtig god fornøjelse

      Mange hilsner
      Dianna

  2. Hej, hvor kan du anbefale at købe trøffelolien ?

    Tak og vh Tina

    • Hej Tina

      Altså min favorit er uden tvivl den fra La Tourangelle, – den kan købes i Magasin eller på nettet:) bl.a. på hverdag.dk
      Den smager fantastisk og har ikke, som nogle af de andre trøffelolier, nogen form for syntetisk smag eller aroma, – bare god trøffel:)

      God fornøjelse:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Anne-Sofie

    Det ser sindssygt lækkert ud! Glæder mig til at prøve retten, men risikerer man ikke, at kødet bliver tørt, når det skal simre i 30 min?

    • Hej Anne-Sofie

      Det er jeg så glad for du synes, – tusind tak:)

      Nej overhovedet ikke, – den skal netop kun simre (endelig ikke koge), og så er saucen med til at gøre det hele lækker cremet:)

      Håber den falder i din smag:)

      Rigtig god fornøjelse og god weekend:)

      De bedste hilsner
      Dianna

Skriv et svar til Tine Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse




*