
Nem og lækker opskrift på one pot spaghetti bolognese, – et skøn måltid som hele familien elsker.
One pot pasta med kødsauce tilberedes, som navnet siger, i en enkelt gryde. Det er nemt og smager bare så dejligt.
Saucen må selvfølgelig gerne simre et par timer eller hvad tiden er til, – men hele retten kan også laves på under 45 min. Smagen udvikler sig jo længere tid saucen simrer, – så smag evt. til med lidt oksebouillon og mere krydderi hvis den ikke simrer så længe.
Til sidste vendes en god mængde mozzarella i retten, – så du får det lækreste cremede og snaskede resultat.

One pot pasta bolognese
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g
hakket oksekød
- 1
stor løg, finthakket
- 3
forårsløg, fintsnittet
- 1
stor gulerod, skåret i små tern
- 1
stængel bladselleri, skåret i små tern (kan undlades)
- 3 fed
hvidløg, revet eller presset
- 1 ds
hakkede tomater
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 8 dl
oksebouillon
- 1 tsk
basilikum
- 1/2 tsk
oregano
- 1/2 tsk
timian
- 1/2 tsk
rosmarin
- 350 g
pasta, koge tid over 8 min. for at stivelsen når at jævne retten
- 150 g
revet mozzarella
-
Salt og peber
-
Olie
-
Evt. fintrevet parmesan og persille til toppen
Sådan gør du
- Varm lidt olie op i en gryde og svits løg, forårsløg, hvidløg, gulerod og bladselleri af, ved middel varme, i et par minutter.
- Tilsæt kødet og lad det brune godt af. Krydr med salt og peber.
- Tilsæt krydderiet og tomatkoncentrat, og varm igennem et par minutter.
- Hæld de hakkede tomater over samt halvdelen af bouillonen, og lad retten små simre i ca. 15 minutter.
- Hæld pasta i retten sammen med 2 del mere af bouillonen, og kog til pastaen er al dente. Det kræver oftest et par minutter mere end beskrevet på posen. Rør jævnligt så ikke retten brænder på, og tilsæt bouillonen løbende hvis der er behov for det. Det kommer helt an på hvilkeen type pasta du bruger, samt kogetid på denne.
- Vend mozzarella i retten, og smag til med salt og peber.
- Top evt. din one pot pasta bolognese med parmesan inden servering.
Virkelig nem og lækker ret!
Øv – vi havde glædet os til denne. Pastakogetid hed 11 minutter – jeg gav dem 25 minutter i gryden, men pasta var stadig med “knas” og ikke nok i flg. familien. Kan det mon være fuldkornspasta, der ikke duer til denne ret?
Hej Charlotte
Okay, det lyder mærkeligt at de ikke var færdige efter 25 minutter.
Jeg tænker at du enten ikke har skruet høj nok op for varmen, eller at der måske har manglet væske i retten?
Oftest skal de lige koge et par minutter mere end beskrevet på posen, da de netop tilberedes i en sauce – men ikke i dobbelt så lang tid som beskrevet på posen.
Jeg har lavet den med grov pasta uden problemer, – så tænker bestemt ikke at det er det:)
Dbh Dianna
Nem tilberedning, men lækkert!
(Har udelukkende gode erfaringer med dine opskrifter- tak for god inspiration)
Det er jeg simpelthen så glad for du skriver, tusind tusind tak for din besked:)
Den er en vinder :-)
Jeg har lavet den mindst 10 gange og den sidder lige i skabet. Lidt engelsk sauce og lidt teriyaki i retten istedet for salt, så bliver det ikke bedre
Hej Klaus
Det gør mig så glad at høre, tusind tak fordi du skriver det 🙂
Og jeg må prøve med teriyaki og engelsksauce næste gang.
Rigtig dejlig dag.
Dbh Dianna