Koldhævede æltefri skyrboller - Opskrift på æltefri boller med skyr

Koldhævede æltefri skyrboller – Æltefri boller med skyr

Koldhævede æltefri skyrboller - Æltefri boller med skyr
Opskrift på nemme æltefri boller med skyr - Koldhævede grove skyrboller.
Denne opskrift giver 9-10 stk.
Koldhævede æltefri skyrboller - Opskrift på æltefri boller med skyr

Æltefri skyrboller – Nemme og saftige grove boller med skyr.

Der er ikke meget, der slår duften af friskbagte boller om morgenen – og med mine æltefri skyrboller er det både nemt og hurtigt at få lækkert hjemmebagt brød på bordet .

Dejen røres blot sammen direkte i den skål, den skal hæve i. Efter en halv times tid på køkkenbordet ryger den på køl natten over, så gær og gluten sammen kan udvikle sig og give de lækre luftige boller. Næste morgen er det bare at varme ovnen godt op (jeg bruger bagestål for at få en ekstra flot hævning og sprød skorpe), tage klatter af dejen med en ske og sætte dem på bagepladen. Du kan drysse dem med havregryn, birkes, sesam eller lige det, du har lyst til.

Skyr er hemmeligheden bag bollerne – det tilfører både en anelse syre, der giver brødet karakter og en smag, der minder en smule om surdej, og samtidig ekstra protein, så bollerne bliver ekstra mættende. De holder sig friske og saftige i flere dage og kan selvfølgelig også fryses.
Skal de lunes efter optøning, så giv dem blot 5–8 minutter i ovnen ved 200 grader, og så smager de næsten som nybagte igen 

Koldhævede æltefri skyrboller - Opskrift på æltefri boller med skyr

Koldhævede æltefri skyrboller – Æltefri boller med skyr

Opskrift på nemme æltefri boller med skyr – Koldhævede grove skyrboller.
Denne opskrift giver 9-10 stk.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Nøgleord: Koldhævede boller, Æltefri, Æltefri boller
Samlet tid: 12 timer
Ændre antal10 stk
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 12 g gær
  • 2 1/2 dl koldt vand
  • 225 g skyr
  • 2 spsk olie
  • 375 g hvedemel
  • 150 g fuldkornshvedemel
  • 12 g salt
  • Evt. birkes og havregryn

Sådan gør du

Dag 1

  • Rør dejen sammen direkte i skålen den skal hæves i, så sørg for, at den er stor nok så dejen kan hæve. Jeg bruger en condibøtte på 3 liter.
  • Opløs gæren i vandet og tilsæt skyr og olie.
  • Tilsæt begge slags mel og salt, gerne ad et par omgange, og rør dejen godt sammen med en ske.
    Sørg for at melet er rørt godt ind i dejen – fugt evt. hånden med lidt vand, og hjælp dejen på vej, hvis der er behov for det.
    Synes du dejen virker for fast, kan du tilsætte op til 1/2 dl ekstra vand – tilsæt lidt af gangen. De forskellige meltyper suger forskelligt.
  • Læg låg på, og lad dejen hæve en halv times tid på køkkenbordet, inden den kommer på køl natten over.

Dag 2

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt temperatur imens ovnen varmes op. Lad gerne dejen blive i bøtten.
    Jeg bruger bagestål til disse boller, det skal varmes med op i ovnen – alternativt kan du varme bagepladen med op i ovnen.
  • Dyp en spiseske i koldt vand, og tag klatter af dejen op, og læg dem på et stykke bagepapir. Du skal ende med 9-10 boller pr. portion.
    Du kan evt. lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det – dette er dog ikke et must.
  • Drys toppen af dejen med havregryn og birkes, og bag dem i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig varme, i cirka. 18-20 minutter.
  • Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres, og opbevar dem derefter i en tætlukket pose.
    Bollerne kan også fryses.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Linkede opskrifter

  1. de smager fantastisk disse lækre boller 😛♥️, nok de bedste jeg har smagt 🤪♥️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)