
Kartoffelsalat med cremet citronvinaigrette og friske ærter.
Denne kartoffelsalat er let, frisk og smækfyldt med sommerstemning. Den laves med nykogte kartofler – gerne med skræl for ekstra tekstur, men det bestemmer du helt selv – og vendes med friske grønne ærter, sprøde salatblade og den skønneste cremede citronvinaigrette.
Dressingen er lavet med olivenolie, friskpresset citron, dijonsennep og et lille strejf sødme, som gør den lækker cremet og fyldt med smag – uden at blive tung. Den binder salaten perfekt sammen og giver den dér lille friske syrlighed, der passer SÅ godt til både fisk, kylling og alt fra grillen.
Det er den slags kartoffelsalat, der serveres perfekt nylavet – og som er så enkel og elegant, at den snildt kan gå igen hele sommeren. En ny klassiker hos mig.

Kartoffelsalat med cremet citronvinaigrette
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g kogte kolde kartofler
- 100 g ærter, gerne friskbælgede
- 2 hådfulde grøn salat
- 3 forårsløg, fintsnittet
Citronvinaigrette
- 3 spsk olivenolie
- 3 spsk citronsaft
- 1 citron, fintrevet skal heraf
- 1 1/2 spsk honning
- 2-3 tsk honning
- 1 tsk dijonsennep
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til vinaigretten – olivenolie, citronsaft, citronskal, mayo, honning og dijon. Krydr med salt og friskkværnet peber og ryst eller rør vinaigretten sammen.
- Skær kartoflerne i mundrette bidder og hæld dem i en skål sammen med ærter og forårsløg og hæld vinaigrette over.
- Riv salat bladene groft og vend dem sammen med salaten, og server straks.
- Salaten er bedst frisklavet, imens salaten er sprød. Skal den laves før tid, vil jeg anbefale at vente med at vende salaten i, til lige inden servering – og gerne vente med at hælde vinaigretten over også.Er kartoffelsalaten mixet, vil jeg anbefale at tage den ud af køleskabet 20-30 minutter inden servering.