Kammuslinger med pisket ricotta og forårsgrønt – Påskefrokost idé

Kammusling, pisket ricotta og forårsgrønt

Kammuslinger med pisket ricotta og forårsgrønt – Påskefrokost idé
Kammusling, pisket ricotta og forårsgrønt
Opskrift på en skøn frokost tallerken med pisket ricotta og citron, marineret forårs grønt og stegt kammusling. Perfekt til frokostbordet, tapas eller som en dele tallerken.
4-6 personer alt efter type af servering.
5 fra 1 stemme

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Kammuslinger med pisket ricotta og sprødt forårsgrønt – idé til påskefrokost og sommerens sammenkomster.

Der er noget helt særligt over kammuslinger. De føles eksklusive – men i virkeligheden kræver de så lidt. Her har jeg lavet dem som en lidt anderledes servering, der passer perfekt til påskebordet, et tapasbord eller en let frokost med venner.

Bunden er en helt enkel, kold pisket ricotta med citronskal og en smule salt. Den bliver luftig, cremet og let aromatisk – og smøres ud i et tyndt lag på en tallerken. Ovenpå kommer en sprød og frisk forårssalat med helt tyndtskårne radiser og agurk, friskbælgede ærter og rå grønne asparges i både fine og lidt grovere snit. Det hele vendes med rødløg, masser af frisk dild, citronsaft, citronskal og god olivenolie.

Til sidst toppes det hele med gyldent stegte kammuslinger og den sidste olie fra salaten. Lidt ekstra frisk dild, friskkværnet peber – og så er den klar til servering.

Det er en ret med skøn balance. Den søde, let karamelliserede kammusling, den cremede ricotta med citrusaroma og den sprøde, syrlige forårssalat. Fedmen fra olivenolien binder det hele sammen, og resultatet er friskt, elegant og virkelig lækkert.

Server den straks, når den er samlet – og gerne med tynde skiver ristet rugbrød eller andet godt brød ved siden af. Den kraftige smag fra det ristede rugbrød spiller helt fantastisk sammen med retten.

En super dejlig og lidt atypisk måde at servere kammuslinger på – og en ret der nemt rækker til 4-6 personer som del af et frokost- eller tapasbord.

Kammuslinger med pisket ricotta og forårsgrønt – Påskefrokost idé

Kammusling, pisket ricotta og forårsgrønt

Opskrift på en skøn frokost tallerken med pisket ricotta og citron, marineret forårs grønt og stegt kammusling. Perfekt til frokostbordet, tapas eller som en dele tallerken.
4-6 personer alt efter type af servering.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Forret, Frokost, Salat, Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Påskefrokost, Skaldyr, Tapas
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal6 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Ingredienser

Kammuslingerne

  • 250 g kammuslinger
  • Olivenolie
  • Salt og en smule sukker

Pisket ricotta

  • 250 g ricotta
  • 1/2 citron, fintrevet skal heraf
  • Salt og friskkværnet peber

Salat

  • 40 g radiser, i tynde skiver
  • 40 g agurk, i tynde skiver
  • 40 g bælgede ærter, gerne friske
  • 4 grønne asparges, snittet
  • 1/2 lille rødløg, snittet
  • 2 spsk dild, finthakket
  • 1/2 citron, saft og fintrevet skal
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Derudover

  • Frisk dild
  • Evt. mere revet citronskal

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Rens kammuslingerne fri for eventuelle sener og musklen på siden.
  • Dup dem godt tørre med lidt køkkenrulle, drys toppen med en smule sukker og lidt salt, og lad dem trække i 10-15 minutter.
  • Hæld imens ricotta og citronskal i en minihakker eller lignende, krydr med en smule salt, og pisk ricottaen til den er blød og cremet. 
    Det tager 3-4 minutter, og jeg vil anbefale at du skraber kanterne ned et par gange undervejs.
  • Bland også ingredienserne til salaten og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Varm en sjat olie på en pande ved god høj varme. Steg kammuslingerne i et minut på hver side. 
    Det er vigtigt at du steger dem ved høj varme, så de får en flot stegeskorpe og ikke kommer til at koge frem for at stege.
    Læg dem til side på en tallerken.
  • Fordel ricottacremen på en tallerken i et tyndt lag. Top med salaten og de stegte kammuslinger. Dryp også olien fra salaten over toppen og drys med lidt friske dild kviste, evt. lidt ekstra citronskal og krydr med en smule friskkværnet peber.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)