
Klassisk kylling i karry, lavet med kogt kyllingebryst, – mild og cremet og med den dejligste smag. Endnu en dansk klassiker der altid hitter hos hele familien. Jeg har lavet denne omgang kylling i karry meget børnevenlig, men den kan selvfølgelig piftes op med lidt cayennepeber eller lignende hvis man godt kan lide den prikker lidt på tungen.
Prøv også min opskrift på kylling i karry med en helt kylling, – også super nemt og virkelig lækkert, blot en smule mere tidskrævende.

Den bedste kylling i karry
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g
kyllingebryst
- 2
mellemstore gulerødder, i bitte små tern
- 1
stort løg, finthakket
- 1
æble, uden skræl, i bitte små tern
- 2 tsk
karry
- 2 tsk
thaikrydderi, – jeg bruger en fra Urtekram (købt online), kan erstattes af almindelig karry
- 1 tsk
gurkemeje
- 3 spsk
hvedemel
- 60 g
smør
- 7 dl
kogevand fra kyllingen (med bouillon)
- 2 dl
mælk, – gerne sødmælk
-
Salt og peber
-
Olie
Sådan gør du
- Kog kyllingebrysterne i en gryde med bouillonvand, – ca. 10-15 min. alt efter tykkelse.
- Tag kyllingen op og lad den hvile, – gem kogevandet til saucen.
- Varm lidt olie i en gryde og svits gulerødder, æble og løg et par minutter.
- Tilsæt smørret og lad det smelte, og svits begge slags karry samt gurkemeje af et par minutter.
- Tilsæt mel og rør det godt ind i smørret ved jævn varme, – lad det varme igennem et øjeblik.
- Hæld bouillon over af flere omgange, og rør grundigt, så der ikke er nogle klumper i.
- Tilsæt mælk og lad retten små koge i ca. 10-15 min. – rør jævnligt så saucen ikke brænder på.
- Kog i mellemtiden risene som anvist på pakken.
- Skær kyllingen ud i strimler og tilsæt denne og varm retten igennem i 5-10 min.
- Smag til med salt og peber, og server evt. med lidt friskhakket grønt på toppen.


Pingback: Kylling i karry - Opskrift på den bedste kylling i karry
Lyder meget spændende. Glæder mig at prøve den
Hej Kirsten
Det er jeg glad for at høre, tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Den er så lækker og også rimelig at “gå til”
Hej Carsten
Hvor er det godt at høre – tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Virkelig en lækker ret
Hej Carsten
Hvor er det godt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Tilførte hvidløg , chili ️ og den smagte skønt!!
Hej Sofie
Det lyder også vildt lækkert:)
Kh Dianna
Den var skøn, jeg brugte lidt koriander istedet for gulerødder
Hej Birgit
Hvor dejligt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Den bedste version vi har smagt herhjemme! Tilføjede ristede cashew nødder som topping sammen med finthakket forårsløg og persille.
Hej Henning
Ej hvor er det dejligt at høre Tusind tak fordi du skriver det:)
Og det lyder så lækkert med ristede cashewnødder og forårsløg på toppen:)
Kh Dianna