Cookies med hvid chokolade og hasselnødder
Opskrift på lækre chewy cookies med hvid chokolade og hasselnødder.Denne opskrift giver 20 stk.

Sprøde og chewy cookies med hasselnødder og hvid chokolade. Utrolig nemme at bage, – og simplethen så lækre.
Udover at serveres dem til en god kop kaffe, – kan de også laves til disse lækre cookies is-sandwich.
Lad altid dine cookies køle helt af inden de pakkes i en lufttæt beholder, – gerne med lidt madpakkepapir imellem.

Cookies med hvid chokolade og hasselnødder
Opskrift på lækre chewy cookies med hvid chokolade og hasselnødder.Denne opskrift giver 20 stk.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalpersoner
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- 180 g rørsukker
- 70 g brun farin (kan erstattes af rørsukker)
- 175 g smør, stuetemperatur
- 150 g hasselnødder, grofthakket
- 100 g hvid chokolade, grofthakket
- 1 æg
- 1 1/2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Pisk smør, æg, rørsukker, brun farin og vaniljesukker sammen til en luftig masse.
- Rør melet i sammen med natron, bagepulver og salt, og vend til sidst nødder og chokolade i. Jeg bruger gerne hænderne til at ælte det hele godt sammen i skålen, men du kan også gøre det med en grydeske eller lignende. Gør det hurtigt så chokoladen ikke smelter.
- Del dejen i 20 lige store stykker, ca. 50 g/stk, og tril dem til kugler.
- Fordel kuglerne med et godt mellemrum på 2 bageplader beklædt med bagepapir, og giv dem et lille pres med håndfladen, – ikke for meget, de flader ud under bagningen.
- Bag en plade ad gangen ved 190 grader almindelig ovn i ca. 12-14 min., eller begge plader på én gang, ved 170 grader varmluft i 12-14 min. Jeg foretrækker at bage en plade ad gangen i almindelig ovn, da jeg synes varmen fordeler sig bedre på denne måde.Et lille fif, hvis kagerne er ujævne i deres "udflydning". – Tag en pallette og skub kanterne ind på kagerne, så snart bagepladen er taget ud af ovnen. Kagerne er her helt bløde og kan nemt "skubbes" flotte runde. Ligeledes kan de nemt skilles ad og "skubbes" runde hvis de skulle være flydt sammen under bagning.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

De smager virkelig dejligt.