Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce
Opskrift på lækre hvidvins braiserede svinekæber a la frikassé - serveret med gulerødder, asparges og ærter, - og kogte nye kartofler.
Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Hvidvins braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce, – en nem og lækker simre ret der gør sig fantastiske året rundt.
Svinekæber a la frikassé, – braiseret i hvidvin og bouillon, smagt til med fløde og serveret med nye kartofler, asparges, gulerødder og ærter.
Braiserede svinekæber er smør møre og saftige, – et fantastisk stykke kød både at arbejde med og servere.
Frikassé med svinekæber, – masser af smag og drøn lækkert, også på en varm sommerdag.
Saucen er mild og cremet, – og de forårs smukke grøntsager gør det bare så godt sammen med svinekæberne.
Server den klassisk med kogte nye kartofler, eller server den med knuste kartofler eller på bund af luftig kartoffelmos.
Jeg bruger ærter fra frost, men er det sæson, – så smager et drys friske ærter på toppen ved servering virkelig lækkert.

Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Opskrift på lækre hvidvins braiserede svinekæber a la frikassé – serveret med gulerødder, asparges og ærter, – og kogte nye kartofler.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.66 fra 20 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Braiseret, Simre mad, Sommermad, Svinekæber
Samlet tid: 4 timer
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 800 g svinekæber – beregn 2 stk pr person
  • 2 skalotteløg, finthakket (eller 1 almindelig løg)
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 1/2 dl hvidvin
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1 l bouillon – grønt eller kylling
  • 2 spsk hvedemel
  • 50 g smør
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber

Sommergrønt

  • 650 g små kartofler
  • 4 gulerødder
  • 1 bdt grønne asparges
  • 300 g ærter

Sådan gør du

  • Rens svinekæberne fri for urenheder og sener. 
    *Lad gerne den store hinde på den ene side af svinekæberne sidde. På den måde holder de en flottere form, – og hinden forsvinder under tilberedningen.
  • Smelt smør og olie i en gryde ved middel varme, og brun svinekæberne godt af. Krydr med rigeligt peber og en smule salt.
    *Pas på ikke at salte for meget, – saucen koger ind med bouillon og kan hurtigt blive for salt.
  • Tag svinekæberne op, og svits løg og hvidløg af et par minutter.
  • Drys melet over, vend det godt sammen, og hæld derefter hvidvinen ved.
  • Lad hvidvinen koge ind i ca. 5 minutter, læg svinekæberne tilbage i gryden, og tilsæt derefter rosmarin og bouillonen, og lad svinekæberne simre i ca. 2 1/2-3 timer, under låg.
    *Imens kan du forberede grøntsagerne.
  • Skræl gulerødderne og skær bunden af de grønne asparges, – skær begge dele i mundrette bidder.
  • Rens kartoflerne fri for urenheder, – lad gerne skrællen blive på.
    *Jeg foretrækker at lade skrællen blive på, – og evt. pille dem efter kogning. Du kan også spiser dem med skræl på, eller skrælle dem inden kogning, – det er op til dig.
  • Når der er 1/2 time tilbage af tilberednings tiden sætter du kartoflerne over.
    Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet kold vand evt. tilsat peberkorn og lidt urter hvis du har.
  • Lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min. under låg.
    Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdigt i vandet, under låg, – i ca. 15 min. 
    *Ved at tilberede dine kartofler på denne måde får du en lækker fast kartoffel der ikke koger ud. Tiden kommer naturligvis an på størrelsen af kartoflerne, – så mærke efter med en kødnål når de har trukket i 10 min. Skulle de stadig være meget hårde kan du blot tænde blusset et par minutter igen, – man lærer hurtigt at vurdere kogetiden når man har gjort det nogle gange. Mangler de kun en smule tilberedning lader du dem trække videre i vandet under låg.
  • Hæld fløde og gulerødderne ned til svinekæberne, og lad dem simre med i ca. 20 minutter.
  • Hæld derefter de grønne asparges og ærterne ved, og lad dem simre med i 3-5. minutter.
  • Smag saucen til med salt og peber, – og server retten med de kogte kartofler og evt. et drys frisk persille og friskkværnet peber på toppen.
    Smag evt. også til med en smule friskpresset citronsaft, – det givet en skøn friskhed til saucen.
Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce
Braiserede svinekæber med sommergrønt og flødesauce

Kommentarer

  1. Hej 🙂
    Det ser virkelig lækkert ud.
    Kan man lave retten på forhånd og opvarme den dagen efter tilberedning?

    • Hej Julie

      Det kan du sagtens gøre 🙂
      Jeg vil anbefale dig at tilberede retten frem til hvor gulerødderne skal tilsættes.
      Så er kæberne færdige, og dagen efter kan du varme retten op, og fortsætte fra punktet hvor gulerødderne tilsættes, – så har du lækre friske grøntsager i der har en flot farve.
      Tilsæt evt. en smule ekstra fløde eller bouillon hvis der er behov for det 🙂

      Kh Dianna

  2. Hejsa
    Kan man undlade hvidvinen ?

    • Hej Birgitte

      Det kan du sagtens ja, så bruger du bare bouillon i stedet for – og smager til med citron til sidst:)

      Kh Dianna

  3. Anette

    Hej
    Hvad gør jeg med de fintsnittet løg, hvornår indgår de i retten ?

    Jeg glæder mig til at lave retten til i aften
    Kh Anette

  4. Anonym

    Det blev super lækkert,mørt og godt ikke en tung ret,passer fint til den danske sommer

Skriv et svar til Anette Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)