
Lækre bagte kartofler med den skønneste persille/hvidløgssmør, perfekt tilbehør til alle årstider og ideelle til sommerens grill.
Tilbered dem på grill eller i ovn, – tilberedningstiden er den samme, og resultatet er en lækker sprød skræl med masser af smag.
Jeg foretrækker at bruge mellemstore bagekartofler, personligt synes jeg de er mere lækre end de kæmpe store man nogle gange kan få, men det er smag og behag. Beregn blot længere tilberedningstid på de helt store.

Bagte kartofler med hvidløgssmør
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 6 mellemstore bagekartofler
- 200 g
smør, stuetemperatur
- 1 håndfuld
bredbladet persille, finthakket
- 5 fed
hvidløg, fint revet eller presset
-
Olie
-
Salt
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Vask kartoflerne grundigt og dup dem tørre i et viskestykke.
- Gnid dem med en god olie og derefter med fint salt.
- Bag dem ved 200 grader, i en forvarmet ovn (almindelig ovn), eller på grill i ca. 1 time. Bages de på grill skal de ligeledes bages ved 200 grader, – læg dem på øverste rille og vend dem evt. en gang undervejs.
- Bland smørret med hvidløg og finthakket persille. Læg det på et stykke bagepapir og mas det godt sammen til du får en firkant, – stil på køl til det skal spises.
- Lad kartoflerne hvile i 5 min. efter tilberedning. Læg derefter et snit i toppen og placer en god stor klat smør heri og server straks.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
