Salsiccia carbonara – Cremet pasta med italiensk pølse

Salsiccia carbonara

Salsiccia carbonara – Cremet spaghetti med krydret salsiccia.

Salsiccia carbonara er en virkelig lækker fortolkning af den klassiske italienske carbonara. Her har jeg udskiftet guanciale eller pancetta med salsiccia – og det giver retten en ekstra krydret og aromatisk dybde, som smager fuldstændig fantastisk.

Salsicciaen steges gylden og let sprød, så den afgiver masser af smag til panden. Ellers minder retten i sin opbygning meget om en klassisk carbonara. Jeg bruger hele æg og en god parmesan – og i denne version undlader jeg pecorino, da salsicciaen allerede bidrager med masser af krydret smag. En god parmesan er alfa og omega for at få den rette, cremede base og smag til saucen.

Jeg foretrækker at bruge hele æg fremfor kun æggeblommer. Retten er i forvejen fyldig, og med hele æg får den – uden at blive let som sådan – en mere balanceret og mindre tung fornemmelse i konsistensen. Dermed ikke sagt, at man kan spise 2 portioner – for det kan man ikke;-)

Retten kan være klar på cirka 20 minutter. Pastaen koges samtidig med, at salsicciaen steges. Æggene piskes sammen med parmesan og en smule pastavand, og når pastaen og pastavans vendes på panden med kødet, slukker jeg helt for blusset, inden æggemassen tilsættes. Det er vigtigt, så den ikke sætter sig til røræg. Eventuelt kan man give den ganske svag varme til sidst, men konsistensen justeres oftest med ekstra pastavand.
En carbonara må for alt i verden ikke blive tør – den skal være silkeblød og cremet, så man næsten kan tage en skefuld af den lækre ægge-parmesansauce over toppen.

Jeg tilsætter en smule frisk purløg til sidst for et lille strejf af friskhed – men det kan sagtens undlades, hvis du ønsker den helt klassisk i udtrykket.

En super skøn pastaret, der kombinerer det bedste fra den klassiske carbonara med den krydrede, italienske salsiccia. Simpel, intens og helt uimodståelig.

Salsiccia carbonara – Cremet pasta med italiensk pølse

Salsiccia carbonara

Opskrift på pasta a la carbonara med salsiccia – Nem pasta med salsiccia og æg.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 2 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Nem pasta, Pasta
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 400 g pasta
  • 300 g salsiccia
  • 5 hele æg
  • 150 g parmesan, fintrevet
  • 2 spsk purløg, finthakket
  • Pastavand
  • Friskkværnet peber
  • Olivenolie
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Sæt pastaen over i en stor gryde godt saltet vand og kog den al dente som beskrevet på posen.
  • Varm samtidig en pande op med en sjat olie, og steg salsicciaen ved god høj varme til den bliver gylden.
    Bruger du salsicciapølser starter du med at åbne disse og skrabe farsen ud. Hak det groft eller mas det mellem fingrene.
  • Pisk imens æg og parmesanen sammen og krydr med rigeligt friskkværnet peber.
  • Når pastaen er al dente vendes den på panden sammen med salsicciaen. Tilsæt også lidt pastavand og sluk for blusset.
  • Pisk også 1 dl pastavand sammen med æg- og parmesan blandingen – pisk til det er fri for klumper. (Mængde til 4 personer – husk selv at justere hvis du justerer i antal)
  • Hæld æggeblandingen over pastaen, og vend det godt sammen. Tænd evt. blusset ved helt svag varme, og lad retten samle sig.
    Juster konsistensen med mere pastavand hvis der er behov for det. Men pas på med varmen.
  • Inden servering vendes retten med purløg og smages til med friskkværnet peber – salt burde ikke være nødvendigt.
  • Server straks.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)