Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce

Rødvinsglace

Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce
Rødvinsglace
Opskrift på den bedste rødvinsglace - Rødvinsglace monteret med smør
4.59 fra 43 stemmer

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Denne rødvinsglace er den perfekte ledsager til alt fra bøffer og stege til andre hovedretter, hvor en intens og smagfuld glace gør hele forskellen.
Glacen er kogt ind med rødvin, fond og aromatiske smagsgivere, der tilsammen skaber en kraftfuld og delikat glace.
Rødvinsglacen er nem at lave, og resultatet er en sauce, der virkelig løfter dine retter. En ekstra bonus er, at du kan fryse den ned i små portioner, så du altid har en lækker glace klar til brug.
Brug den som prikken over i’et på din middag – den vil med garanti imponere dine gæster og forkæle dine smagsløg.
Ønskes den “tykkere” kan du tilføje en smule maizena, – men vent til smørret er tilsat. Smørret tykner saucen og udvikler smagen.

Rødvinsglace – Ikke en rødvinssauce
Vær opmærksom på at opskriften er på en rødvinsglace – ikke en rødvinssauce. Konsistensen er derfor også tyndere, og smagen meget kraftigere og mere intens.
Smørret jævner saucen, men det er vigtigt at saucen er kogende varm når smørret piskes i, og det er vigtigt at smørret er iskoldt. Pisk grundigt imellem hver smørklat, så får du en lækker blød glace.

Hvilken rødvin til rødvinsglace?
Det er vigtigt at du vælger en rødvin med en god volumen, helst en tør/halvtør og absolut ikke sød. Undlad de helt billige flasker – resultatet vil blive derefter.
Der er dog heller ingen grund til at købe en dyr vin overhovedet, men gå efter en kraftig rødvin så du sikrer en god dybde i din glace.
Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah er gode bud på vine der kan skabe en god base for din rødvinsglace.


Rødvinsglace - Opskrift på den bedste rødvinssauce

Rødvinsglace

Opskrift på den bedste rødvinsglace – Rødvinsglace monteret med smør
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.59 fra 43 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Glace, Sauce
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal6 Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 3 skalotteløg, finthakket
  • 2 fed

    hvidløg, finthakket

  • 1 stilk

    rosmarin

  • 3/4 dl god mørk balsamico
  • 1 flaske rødvin
  • 1 l oksebouillon
  • 50 g koldt smør, skåret i tern
  • Olie til stegning
  • Friskkværnet peber og evt. salt
  • Evt. sukker eller honning

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Varm en sjat olie i en gryde, og steg løg og hvidløg til løgene er klare.
  • Tilsæt rosmarin og varm det med i et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.
  • Tilsæt balsamicoeddiken, og lad den reducere til den tykner.
  • Hæld rødvinen over og lad den koge ind i 10-15 minutter ved god høj varme.
  • Tilsæt bouillonen, og lad din rødvinsglace reducere ved god høj varme til cirka 3 deciliter.
    *Bemærk: 3 dl pr portion du laver – laver du dobbelt portion er det 6 dl osv.
  • Sigt saucen igennem en finmasket sigte, og hæld den tilbage i gryden. Varm den godt igennem i yderligere 10 minutter, ved høj varme.
  • Monter saucen med det kolde smør (pisk det kolde smør i saucen). Pisk én terning i ad gangen, og pisk grundigt mellem hver klat smør.
    Smørret får glanen til at tykne, skulle den stadig være for tynd til din smag, kan du jævne den med en smule maizena rørt med vand.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber – og evt. en smule honning eller sukker, hvis der er behov for det.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Kommentarer

  1. Jeg har købt 180ml okse fon. Kan det suppleres op med vand til 1ltr og erstatte bouillon?

    • Hej Sanne

      Jeg tænker godt du kan spæde din fond op med vand, da fond er mere kraftigt i smagen end bouillon. Jeg vil blot nøjes med en 7 dl vand til de 180 ml fond, – men hæld blot samme mængde rødvin på, – det kan den godt klare Fond du køber er oftest ikke saltet, – men vent alligevel med at salte og smage til, til sidst

      God fornøjelse og rigtig god weekend

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Frederik

    Ville det være muligt at lave saucen dagen før, og så varme den op og montere den inden servering?

    • Hej Frederik

      Det kan du sagtens gøre, – varm saucen godt op, skru ned for blusset og monter med smør, – så er den lige som den skal være

      Rigtig glædelig jul

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Marianne Refslund

    Jeg har købt færdig rødvinsglace og frosset det ned i mindre portioner.
    Og til sovsen har jeg taget 2 dl op. Hvad er næste trin? Vi bliver 6.
    Mvh
    Marianne

    • Hej Marianne

      Uha den er svær, – for jeg ved ikke om glacen du har købt er klar til servering eller om den skal monteres med smør (eller fløde hvis man foretrækker den mere som sauce).
      Så mit bedste råd er simpelthen at du lige smager på den, – måske den skal koges en smule ind og have en smørklat på 25 gram inden servering, – og måske den bare er klar til servering som den er:)

      God fornøjelse:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  4. Hvad betyder det at monter sovsen med smør ?
    Hvis jeg skal fryse den , skal det så gøres uden smør ?

    Hilsen Helle

    • Hej Helle
      At montere saucen med smør, betyder egentlig bare at man tilsætter smør – det er et lidt gammeldags udtryk;-)

      Jeg ville fryse den uden smør ja, og så tilsætte smør inden serverings er det derimod en rest du har tilbage, så kan den sagtens fryses med smør:)

      Kh Dianna

  5. Hvilken slags rødvin benytter du ?

    • Hej David

      Jeg bruger egentlig bare det jeg har stående.
      Den må ikke være for mild og ikke for kraftig, – så en god ting derimellem 🙂

      Dbh Dianna

  6. Christian

    Hvor længe skal den reducere ca?

  7. Gedske

    Hej Dianna
    Jeg er spændt på at bruge din opskrift til nytårsmiddagen og måske også jul…jeg vil i hvert fald lige spørge dig, om jeg kan bruge glacen som en form for base til at lave julesauce med sammen noget andesky. Eller er det to for forskellige sauce projekter? 🙂

    • Hejsa

      Uhhh det tør jeg ikke svare på hvordan det vil blive.
      Personligt foretrækker jeg en traditionel andesauce med fløde i – hvor denne glade kun monteres med smør 🙂

      Kh Dianna

  8. Hej
    Min glace er blevet mega tynd, hvordan undgår jeg dette?

    • Hej Freja

      Det lyder som om den skulle have kogt mere ind 🙂
      Har du pisket smør i den også?

      Alternativt må du putte en smule saucejævner i den – eller koge den mere ind 🙂

      Kh Dianna

  9. Cecilie

    Hej! Jeg skal prøve at lave din glacé til min runde fødselsdag, og har i den forbindelse et (dumt) spørgsmål.
    Når du skriver en liter bullion, er det så blot bullion terning opløst i vand, eller er det noget specielt du køber?
    Glæder mig til at prøve opskriften! 🙂

    • Hej Cecilia

      Ihhh hvor dejligt 🙂
      Du kan bruge begge dele faktisk. En oksefond er ikke altid at få fat i, i supermarkederne, men den er mere kraftig i smagen end terningerne du opløser.
      Men begge dele kan bruges, og jeg bruger ligeså ofte terninger som fond – det kommer lidt an på hvad jeg har i huset 🙂

      Kh Dianna

  10. Caroline

    Kan man bruge plantebaseret smør, i stedet for almindelig smør?

  11. Hej søde Diana.
    Har lige lavet din glace og har reduceret den godt ned til 3-4 dl., men den er lige så tynd som p*s 🙁 Hvad kan der være galt? Jeg kan næsten ikke koge den mere ind for så er der ikke nok. Tak for virkelig gode opskrifter! Og godt nytår til dig og din familie 🙂

    • Hej Nina

      Sikken en skam altså. Forstår det ikke, har lavet den mange gange før.
      Jeg må simpelthen tage den slavisk igennem og notere alt, og få opdateret opskriften med mere info 🙂

      Rigtig godt forsinket nytår 🙂

      Kh Dianna

  12. 5 stars
    Det er den bedste opskrift på sauce nogensinde. Vi bruger gerne en Zinfandel, bytter løg ud med skalotteløg og jævner den til en sauce. 5 stjerner ud af 5 virker ikke som nok til denne her opskrift ✨

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)