Orzo med salsiccia og svampe – Cremet og smagfuld italiensk comfort food

Orzo med salsiccia og svampe

Orzo med salsiccia og svampe
Opskrift på cremet orzo med salsiccia, svampe og spinat.
Orzo med salsiccia og svampe – Cremet og smagfuld italiensk comfort food

Denne opskrift på orzo med salsiccia og svampe er indbegrebet af italiensk enkelthed.
Her mødes den cremede, risformede pasta – også kaldet risoni – med saftig salsiccia og smagfulde svampe i en ret, der oser af umami og rundhed. Med få, men nøje udvalgte ingredienser får du en ret, der både er nem at lave og fyldt med dybde.
Den cremede konsistens kombineret med de kraftige smage fra svampe, salsiccia og parmesan gør denne orzo til ren comfort food.
En perfekt ret til både hverdagsmiddagen og weekenden, hvor smagen skal være i centrum.

Orzo med salsiccia og svampe – Cremet og smagfuld italiensk comfort food

Orzo med salsiccia og svampe

Opskrift på cremet orzo med salsiccia, svampe og spinat.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Italiensk mad, One pot, One pot pasta, Orzo, Risoni
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 300 g salsiccia
  • 250 g svampe, skåret i kvarte
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, skåret i skiver
  • 1 dl hvidvin (kan undlades)
  • 400 g orzo
  • 8 dl bouillon
  • 1 dl fløde
  • 70 g parmesan, fintrevet
  • 6 stilke friske basilikum, bladene heraf
  • 75 g frisk spinat
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Sådan gør du

  • Mas farsen ud af pølserne, og hak det evt. groft med en kniv, hvis det ligger i meget store klumper.
  • Steg salsicciakødet i en sjat olie i 4-5 minutter og tilsæt derefter svampene, og steg dem med til de bruner. Krydr med friskkværnet peber og en smule salt.
  • Tilsæt løg og hvidløg og steg med til løgene er klare, og hæld derefter hvidvinen ved og lad den koge ind.
  • Hæld orzo ved sammen med ca. 6 dl bouillonen, og lad retten simre – ligesom en risotto.
    Tilsæt løbende mere bouillon, til alt bouillonen er brugt og din orzo er ved at være mør.
  • Rør fløden i sammen med parmesanen, og vend derefter basilikumblade, spinat og persille i retten.
    Rør til bladene falder sammen.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber inden servering.
Orzo med salsiccia og svampe – Cremet og smagfuld italiensk comfort food
Orzo med salsiccia og svampe – Cremet og smagfuld italiensk comfort food

Kommentarer

  1. Casper

    Jeg er nysgerrig på hvilken type bouillon du bruger til denne ret

    • Hej Casper

      Jeg bruger en kyllingebouillon 🙂 Jeg synes den giver en god smag til retten, uden at blive for kraftig.
      Men en grøntsagsbouilon kan også sagtens bruges 🙂

      Kh Dianna

  2. Britta

    5 stars
    Virkelig lækker cremet ret – skøn “erstatning” for risotto

    • Hej Britta

      Hvor dejligt at høre 🙂
      Jeg er også selv blevet helt vild med orzo som erstatning for risotto — synes konsistensen er super lækker 🙂

      Kh Dianna

5 from 1 vote

Skriv et svar til Casper Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)