Orzo med salsiccia og svampe
Opskrift på cremet orzo med salsiccia, svampe og spinat.

Ingredienser
- 300 g salsiccia
- 250 g svampe, skåret i kvarte
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, skåret i skiver
- 1 dl hvidvin (kan undlades)
- 400 g orzo
- 8 dl bouillon
- 1 dl fløde
- 70 g parmesan, fintrevet
- 6 stilke friske basilikum, bladene heraf
- 75 g frisk spinat
- 1 håndfuld persille, finthakket
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Mas farsen ud af pølserne, og hak det evt. groft med en kniv, hvis det ligger i meget store klumper.
- Steg salsicciakødet i en sjat olie i 4-5 minutter og tilsæt derefter svampene, og steg dem med til de bruner. Krydr med friskkværnet peber og en smule salt.
- Tilsæt løg og hvidløg og steg med til løgene er klare, og hæld derefter hvidvinen ved og lad den koge ind.
- Hæld orzo ved sammen med ca. 6 dl bouillonen, og lad retten simre - ligesom en risotto.Tilsæt løbende mere bouillon, til alt bouillonen er brugt og din orzo er ved at være mør.
- Rør fløden i sammen med parmesanen, og vend derefter basilikumblade, spinat og persille i retten.Rør til bladene falder sammen.
- Smag til med salt og friskkværnet peber inden servering.