
Nudler med hakket kylling og karry – nem og børnevenlig ret på 20 min.
Her får du en ultranem og smagfuld hverdagsret, der kombinerer det bedste fra to verdener – den klassiske danske kylling i karry og et mildt asiatisk twist med nudler.
Retten er lavet med hakket kylling, spidskål og karry og inden servering vendes det hele med nudler, så du får en skøn, mættende nok med masser af grønt og smag. Det hele er klar på kun 20 minutter – perfekt til travle hverdage hvor det stadig skal være lækkert.
Den er både børnevenlig og genial som restemad dagen efter – og du kan nemt variere grøntsagerne eller spice den lidt op til de voksne med ekstra chili og frisk lime.

Nudler med hakket kylling og karry
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 rødløg, skåret i strimler
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 grøn chili, finthakket – smag til
- 500 g hakket kylling
- 250 g spidskål, snittet
- 200 g gulerødder, i strimler eller groftrevet
- 200 g ægnudler
- 3 tsk karry
- 1 tsk gurkemeje
- 3 forårsløg, snittet
- 2 spsk soya
- 1 lime, saften heraf
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
- Hakkede peanuts og forårsløg til toppen
Sådan gør du
- Varm en pande op med en god sjat olie, og steg løg, hvidløg og chili til løgene er klare.
- Tilsæt kødet, og lad det brune af, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt spidskål og gulerødder og stegt det med ved god høj varme til kålen falder sammen.Drys krydderierne over, og vend de friske forårsløg i retten og varm igennem.
- Kog imens nudlerne som beskrevet på pakken. Bliver de færdige før tid, skal du skylle dem i rigeligt koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Passer tiden, kan du tage dem direkte fra kogevandet.
- Vend nudlerne i retten og tilsæt soya og friskpresset limesaft.
- Smag til om du ønsker mere soya, salt eller friskkværnet peber – og server med pacede peanuts og forårsløg på toppen.
Hejsa
Jeg kan ikke se opskriften ?
Bh Rikke
Hej Rikke
Det var en fejl den ikke var lagt på – den ligger der nu 🙂
Kh Dianna
Nudler med hakket kylling og karry, hvorfor sker der ikke noget, når man klikker på gå til opskrift? Opskriften kommer ikke frem.
Hej Lene
Det er desværre en fejl, opskriften er lagt på nu 🙂
Kh Dianna
Jeg kan ikke se opskriften
Hej Marianne
Den er lagt på nu 🙂
Kh Dianna
Er der mon sket en fejl her? Jeg kan ikke se selve opskriften.
Hej Sabrina
Du har helt ret – den er lagt på nu. Beklager og godt du skriver det 🙂
Kh Dianna