Gulerodsboller - Opskrift på koldhævede surdejsboller

Koldhævede gulerodsboller med græskarkerner og surdej

Koldhævede gulerodsboller med græskarkerner og surdej
Opskrift på koldhævede surdejsstykker med gulerod og græskarkerner.
Denne opskrift giver 10-12 boller.
Gulerodsboller - Opskrift på koldhævede surdejsboller

Lækre koldhævede surdejsboller med gulerod og græskarkerner. De her surdejsboller er supre nemme at lave og så smager de bare fantastisk. Lækker sprød skorpe og saftig krumme.
Egner sig perfekt til en tur i fryseren og opvarmning i ovnen.

Gulerodsboller - Opskrift på koldhævede surdejsboller

Koldhævede gulerodsboller med græskarkerner og surdej

Opskrift på koldhævede surdejsstykker med gulerod og græskarkerner.
Denne opskrift giver 10-12 boller.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.72 fra 7 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 10 g

    gær

  • 4 1/2 dl

    koldt vand

  • 2 dl

    tynd surdej, biga

  • 550 g

    hvedemel

  • 1 1/2 dl

    græskarkerner

  • 200 g

    gulerødder, groftrevet

  • 10 g

    salt

  • 1 1/2 dl

    fint hakkede/blendede græskarkerner til toppen

Sådan gør du

  • Pres overskydende væde ud af de revne gulerødder.
  • Opløs gæren i vandet og tilsæt surdej, gulerødder, græskarkerner og salt.
  • Rør melet i lidt ad gangen og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-10 min.
  • Stil dejen på køl natten over i en lufttæt beholder, smør gerne beholderen med en smule olie.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå og vågne og hvile på køkkenbordet imens ovnen varmes op.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
  • Hak bollerne ud i 10-12 stykker og læg dem på et tæt lag af fintblendede græskarkerner, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, med kernesiden opad.
  • Lad dem evt. efterhæve i ca. 20 min. og bag dem derefter ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kerne temperatur på 98 grader.
Gulerodsboller - Opskrift på koldhævede surdejsboller
Gulerodsboller – Opskrift på koldhævede surdejsboller

Kommentarer

  1. Isabella

    Hej!
    Hvor meget gulerod skal der i bollerne?

    • Hej Isabella

      Ja den var da lige smuttet i farten, – og ret relevant detalje alligevel;-)
      Der skal 200 g gulerødder (groftrevet) i bollerne.

      Rigtig dejlig weekend.

      Mange hilsner
      Dianna

  2. Kan man evt. bruge andet end en surdej, -hvis ikke man har det?

    • Hej Maria

      Ja det kan du, den surdej jeg bruger (Biga) er en tynd surdej der mest tilfører smag, den højhælet kun meget lidt på hævningen, – derfor jeg også bruger gær.
      Så hvis du undlader surdejen skal du blot tilsætte 15 g gær i stedet for 10 og så tænker jeg 1/2 – 1 dl vand ekstra:)

      Mange hilsner
      Dianna

      • Mette Windelev Rasch

        Hejsa! Jeg har en almindelig surdej. Kan man bruge den i stedet for? Og hvor meget skal man så bruge?

        • Hej Mette

          Det kan du sagtens, – det ved jeg der er flere der gør
          Jeg er ikke så stærk i almindelig surdej, men jeg vil anbefale at bruge samme mængde surdej som beskrevet i opskriften, og så undlade gær, – hvis din surdej er godt aktiv
          En Biga hjælper mest med smag og hæver kun en smule, – derfor er der også gær i de opskrifter hvor jeg bruger Biga.
          Men har du en god aktiv surdej kan du bage med den alene, uden gær

          Rigtig god fornøjelse

          De bedste hilsner
          Dianna

Skriv et svar til Mette Windelev Rasch Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)