
Denne indiske karry med kødboller er helt fantastisk, lækker cremet karrysauce med god knald på smag og styrke. Man skal virkelig gøre sig selv den tjeneste, at købe en rigtig god indisk karry, det er den der gør hele forskellen. Den må gerne være til den stærke side, da retten gerne skal have lidt power. Den stærke smag bliver opvejet af fine mængder fløde der runden den godt af, – men man bestemmer selvfølgelig selv hvor meget karry man vil tilsætte.
Jeg har brugt en sydindisk karry fra Mammasutha og der er 1 spsk pulver mere end rigeligt til denne ret, – men smag dig frem alt efter styrken på den karry du vælger.

Kødboller i indisk karry
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kødboller
- 600 g
hakket oksekød, lam eller kylling (bland gerne okse og lam)
- 1
stort løg, finthakket
- 1
gulerod, fintrevet
- 1
hvidløg, fintrevet
- 1 store håndfuld
persille, finthakket
- 1/2 dl
rasp
- 1
æg
- 2 spsk
hvedemel - til at rulle kødbollerne i
-
Salt og peber
-
Olie til stegning
Karry sauce
- 1
løg, fint hakket
- 4 fed
hvidløg, finthakket
- 2
forårsløg, fint snittet + toppene til at vende i lige inden servering
- 1 spsk fintrevet ingefær, - eller 1 tsk tørret
- 1 spsk god indisk karry, - vi har brugt en sydinindisk curry fra Mammasutha. Tilsæt evt. mere hvis retten ønskes mere spicy
- 1/2 spsk
gurkemeje
- 1 tsk
sukker
- 1 dl
tomat passata eller hakkede tomater
- 6 dl
bouillon, okse eller grøntsags
- 1 1/2 dl
kokosmælk, svarende til en lille dåse
- 2 1/2 dl
piskefløde
- 1/2
citron, saften heraf
- 1 spsk
maizena + lidt vand
-
Olie
Derudover
-
Ris, - kogt som anvist på pakken
-
Finthakket persille
Sådan gør du
Kødboller
- Rør ingredienserne sammen til kødbollerne og lad farsen hvile i 10 min. Tilføj evt. yderligere rasp eller en smule mælk hvis farsen er for lind/tør, - du skal kunne forme dem i hånden.
- Form kødbollerne og vend dem i hvedemel.
- Var lidt olie på en pande, og steg kødbollerne ved svag varme. De skal kun lige tage farve, - ikke få skorpe eller blive gennemstegt. Læg dem til side til saucen er klar.
Karry sauce
- På samme pande steges løg, hvidløg og forårsløg til løgene er klare, - giv dem evt. lidt ekstra olie hvis der er behov for det.
- Tilsæt karry, gurkemeje og ingefær og steg videre et par minutter.
- Tilsæt tomat og bouillon og lad saucen simre i ca. 10 min.
- Tilsæt citronsaft, sukker, kokosmælk og piskefløde og lad saucen simre videre i 15 min.
- Læg kødbollerne ved og lad dem småkoge i saucen i 20 min. så de bliver færdig tilberedt og giver smag til retten.
- Hæld maizena blandingen over og kog igennem til saucen tykner.
- Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. mere sukker eller citron hvis retten mangler sødme/syre.
- Server retten med kogte ris og friskhakket persille.




Hvis man gerne vil erstattes svinekød ? Dobbelt op på oksekød eller ? 🙂
Ja lige præcis, – dobbelt op på okse eller endnu bedre halv okse og hal lam
Rigtig god dag☀️
Der mangler mængde sukker
Hej Sine
Åh for søren, den kan jeg godt se.
Det er blot 1 tsk sukker der skal tilsættes, og så smager man selv til efterfølgende 🙂
Rigtig god aften.
De bedste hilsner
Dianna
Hej Dianna,
Jeg har kommenteret dit opslag med denne ret på IG, men jeg er nødt til at gøre det her også…
Dette er simpelthen den mest fantastiske ret! Så lækker! Den vil jeg lave igen og igen 😉
Tak for nogle lækre opskrifter! 🙂
De bedste hilsner,
Susanne
Hej Susanne
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, tusind tusind tak
Det betyder alt at modtage sådan en besked, så tusind tak fordi du tager dig tid til at skrive❤️
Rigtig dejlig søndag
De bedste hilsner Dianna
Hvornår skal citronsaften i? Der står kun til sidst, at man kan smage til med “mere sukker og citron” – men ikke hvornår citronsaften skal I tidligere i processen 🙂
Hej Rebecca
Tak for din besked.
Åh ja, – den er smuttet kan jeg se 🙂 Den skal blot tilsættes samtidig med sukker mv., – har rettet det i opskriften 🙂
Og så smager du retten til, til sidste, med yderligere sukker/citron hvis der er behov for det.
Rigtig god dag.
De bedste hilsner
Dianna
Hej Dianna
Denne ret skal helt sikkert prøves Er det alm. persille eller bredbladet? Eller kan begge bruges?
Dbh Trine
Hej Trine
Det er jeg rigtig glad for at høre:)
Du kan sagtens bruge begge slags, – personligt bruger jeg oftest bredbladet persille, men begge dele fungerer så fint 🙂
Kh Dianna
Ikke den hurtigste ret at lave. Men virkelig velsmagende og har lavet den flere gange
Hejsa
Hvor er det dejligt du synes om opskriften, tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Det smager godt . Et lækkert alternativ til boller i karry
Hej Rikke
Ej hvor dejligt at høre altså, – tusind tak:)
Kh Dianna
Wow, hvor var det lækkert. Ny livret!
Hej Karina
Ej hvor er det dejligt at høre – tusind tak:)
Kh Dianna
Success. Og børnene kunne lide det.
Hejsa
Hvor er det dejligt du skriver det – tusind tak 🙂
Kh Dianna