Shepherds pie - Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam

Klassisk Shepherds Pie

Hvad synes du?


Skøn klassisk Shepherds pie lavet med hakket lammekød og masser af krydderier, – fyld med smag og varme.
Jeg elsker Shepherds pie, det smager simpelthen fantastisk, og der sker altså bare noget med smagen, når retten kommer i ovnen og gratinerer og bager sammen.
Er du ikke til lam kan du lave en klassisk Cottage pie med hakket oksekød, – fremgangsmåden er den samme

Klassisk Shepherds Pie

By Dianna Brinch Personer: 4-6
Tid: 1 1/2 time

Opskrift på klassisk Shepherds pie, - en skøn ret med krydret lammekød og et låg af bagt kartoffelmos.

Ingredienser

  • Kødfyld
  • 800 g hakket lammekød
  • 2 store gulerødder, skrællede og skåret i små tern
  • 2 løg, finthakkede
  • 2 forårsløg, fintsnittede
  • 3-4 fed hvidløg, finthakket
  • 100 g ærter, fra frost
  • 2,5 dl rødvin, gerne en tør rødvin
  • 3-4 dl okseboullion, - kommer an på hvor længe man lader saucen koge ind
  • 2 spsk tomat koncentrat
  • 2-3 spsk worchestersauce
  • 2-3 spsk hvedemel
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • Salt og peber
  • Olie
  • Kartoffelmos
  • 1,2 kg bagekartofler, skrællede og skåret i store tern
  • 40 g smør
  • 3-4 spsk creme fraiche 18%
  • Salt

Fremgangsmåde

1

Kødfyld Varm olien i en gryde og steg løg, gulerødder, hvidløg og forårsløg af til løgene er klare.

2

Tilsæt lammekødet og brune det godt af ved middel varme.

3

Tilsæt hvedemel, timian, rosmarin, worchestersauce og tomatkoncentrat og varm det igennem i et par minutter, - rør grundigt.

4

Hæld rødvinen over og lad den koge ind i ca. 5 min., og tilsæt derefter boullion lidt af gangen. Lad saucen koge godt ind inden der tilsættes mere boullion, - saucen skal sidde om kødet og må ikke være for tynd. Hvis tiden er til det lad da gerne saucen koge ind i en halv times tid, - det udvikler smagen meget mere, - lav evt. kartoffelmosen imens.

5

Smag til sidst til med salt og peber, og vend ærterne i saucen.

6

Kartoffelmos Skyld kartoffel ternene gryndigt så de mister lidt stivelse og kog derefter kartoflerne i rigeligt usaltet vand til de er møre (uden at koge ud), - ca. 15-20 min.

7

Hæld vandet fra og hæld kartoflerne tilbage i gryden. Tilsæt smør og creme fraiche og pisk mosen godt igennem, - gerne med en håndmikser, så bliver den lækker luftig.

8

Smag til med salt og pisk det godt ind i mosen. Hvis mosen virker for tyk tilsættes evt. lidt mere smør eller lidt mere creme fraiche.

9

Smør den øverste kant af et ovnfast fad med lidt smør, - så kartoffelmosen ikke hænger i. Hæld først kødfyldet i fadet og mas det godt ud så det ligger helt jævnt, - hvis der flyder for meget sauce ovenpå kan man med fordel fjerne lidt af det med en grydeske.

10

Fordel kartoffelmosen i et jævnt lag oven på kødfyldet, og glat det godt ud med en grydeske, - det skal gå helt ud til kanterne. Slut evt. af med at tage en gaffel og rids toppen let så det danner små bølger.

11

Bag retten i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 30-40 min. Hvis mosen mangler farve skrues der op til 230 grader de sidste 5 min.

12

Lad retten hvile og sætte sig i 10-15 min. inden den serveres.

Shepherds pie - Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam
Shepherds pie – Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam
Shepherds pie - Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam
Shepherds pie – Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam
Shepherds pie - Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam
Shepherds pie – Opskrift på klassisk Shepherds pie med lam

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*