
Den lækreste daim cheesecake – blød og cremet og fyldt med knasende daim.
Cheesecake med daim er utrolig simpel – en hvid cheesecake fyldt med hakket daim. Derudover har jeg tilsat en smule karamelsauce, som jeg synes giver en rigtig dejlig smag. Jeg har bare købt en karamelsauce, men det kan altså sagtens undlades.
Hele familien er vilde med daim herhjemme, og yngste musen har længe plaget om en daim cheesecake – faktisk skal det være hendes fødselsdags kage har hun sagt. Når man som jeg elsker at lave cheesecake, så er det altså heldigt at hele familien elsker at spise dem.
Er du vil med daim og vild med cheesecake, så er jeg ret sikker på at denne her dam dessert vil falde i din smag.
Pynt til daim cheesecake
Jeg har valgt at toppe min daim cheesecake med masser af grofthakket/større stykker daim og chokolade kugler fra Special Moments – eller maltesers.
Du kan toppe den præcis som du vil – et swirl af karamel eller chokolade vil også pynte på toppen.

Daim cheesecake
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kiksebund
- 100 g smør
- 225 g kiks, digestive eller havrekiks
- 50 g hasselnødder eller mandler (kan undlades)
Ostecreme
- 4 blade husblas
- 2 1/2 dl piskefløde
- 200 g flødeost
- 150 g græsk yoghurt 10% eller creme fraiche 18%
- 100 g flormelis
- 1/2 dl karamelsauce (kan undlades)
- 120 g daim, grofthakket
Derudover
- Blandet chokolade til toppen
- Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
- Kageplast
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde.
- Blend kiks (og nødder) til en mellem fin mel, og rør det godt sammen med det smeltede smør.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruger du en kagering, stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kikseblandinge heri, og mas den godt ud, med bunden af et glas, så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile imens cremen laves.
Daim cheesecake
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 minutter.
- Pisk fløden til en blød flødeskum – den må endelig ikke blive overpisket.
- Pisk flødeost, creme fraiche, flormelis og karamel sammen i en anden skål, til den er fri for klumper.
- Vrid let husblassen fri for væde og smelt den i en lille kasserolle ved helt lavt blus under omrøring. Det tager ikke mange sekunder så hold øje.
- Vend et par store skefulde ostecreme i den smeltede husblas, og rør til det er fri for klumper og let afkølet.*Ved at køle husblassen af på denne måde, sikrer du at den ikke klumper når den vendes sammen med resten af ostecremen.
- Vend husblassen i ostecremen, og rør det godt sammen og rør derefter hakket daim i.
- Vend derefter flødeskummen i ostecremen og rør det godt sammen.
- Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. med en ske hvis der er behov for det. Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud.
- Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i minimum 3-4 timer – eller gerne natten over.
Inden servering
- Befri kagen fra kagering, plast og bagepapir og sæt den på en tallerken, serveringsfad eller lignende.
- Pynt kagen med hakket daim, chokolade kugler eller lignende.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Lækreste cheesecake til dato. Altså bare wow!! Super nem at lave og alle var helt vilde med den! Helt sikkert ikke sidste gang jeg laver den!!
Hej Jo
ej hvor gør det mig bare glad at høre, – tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Den ser meget lækker ud og må helt sikkert prøves, hvilken karamel sauce bruger du?
Hej Sarah
Tusind tak 🙂
Uhhh kan faktisk ikke huske hvad den hed, – det var bare en jeg havde stående i skabet.
Du kan bruge enn fra tube eller glas, – det er op til dig.
Personligt kan jeg godt lide smagen “salt karamel”, men det er jo lidt forskelligt hvad man er til 🙂
Kh Dianna
Kan man undlade mandlerne i bunden og blot bruge kiks? Eller skal der et andet alternativt til mandlerne?
Hej Katrine
Du kan sagtens undlade mandlerne, – der behøver ikke noget andet erstatning:)
Kh Dianna
Hvor stor en form bruger du?
Hej Maria
Det står under ingredienslisten – punktet “derudover” 🙂
Jeg anbefaler en form på 18-20 cm 🙂
Kh Dianna
Kan man fryse kagen ned?
Hej Celina
Det kan du tro du kan 🙂
Kh Dianna
Hej Celina.
Kan man bruge dulce de leche på en eller anden måde?? Jeg har nemlig så mange stående.
Vh Nathasja
Hvis man fryden kagen ned – hvor lang tid forinden serveringen skal man så tage den op?
Hej Runa
Uhhh, jeg ville nok tage den op aftenen før, og lade den tø op på køl.
Jeg tror det vil tage en 6 timer, alt efter højde på kagen:)
Kh Dianna
Fantastisk nem opskrift har dog krydret opskriften med at stille daim rundt i formen. Nu står den i køleskabet til den skal spises i morgen
Hej André
Ej hvor er det godt at høre, og VILDT god ide me daim rundt i kanten – man kan ikke få for meget dam 🙂
Håber den smagte dejligt:)
Dbh Dianna
Hej hvordan får man den nemmest på et kagefad når den skal serveres?
Hej Sissel
Når kagen har været på køl og sat sig, så kan man nemt fjerne den fra bagepapiret og sætte den på en tallerken.
Du skal mase bunden så den er fast, – og når så kalen står på køl, vil smørret i bunden gøre at den sætter sig godt 🙂
Alternativt kan du lave kagen direkte på serveringsfadet, og droppe bagepapiret i bunden 🙂
Kh Dianna
Hej
Behøver man at have bageplast inde i springformen
Hej Mette
Det er du nødt til – ellers tror jeg kagen går i stykker når du åbner springformen.
Alternativt kan du bruge bagepapir, men kanten vil ikke få samme skarpe “snit”.
Kh Dianna
Hej Diana
Din opskrift på Daim Cheescake bruger jeg lige nu, den bliver til bryllupsdage. Tænker jeg vil pynte den med lidt spiselige blomster, tyl og mørk, lys og hvid chokolade. For min et spændende projekt. Brylluppet er 7/9. Kagerne fryses og pyntes på dagen.
Hej Hanne
Hvor lyder det bare dejligt, og fantastiske idéer.
Håber de bliver smukke, og smager jer – og at I får en fantastisk dag 🙂
Kh Dianna
Kan man godt bruge marabou med daim i stedet for daim. Det var nemlig et billigere alternativ
Hej Sofie
Det kan du satens, daimsmagen/knasen vil dog ikke blive ligeså kraftig 🙂
Kh Dianna
Hejsa.
Jeg skal lave din flotte cheesecake for første gang i morgen, fredag. Vi skal have gæster lørdag. Jeg har aldrig lave cheesecake før – så spændende
Jeg har dog et spørgsmål: kan en fryses ned?
Ikke at den skal det, men bare en tanke.
Skøn dag til dig.
Mvh. Tina
Jeg skal nok vurdere og give stjerne lørdag
Man kan da godt bruge Philadelphia til flødeost?
Hejsa
Det kan du sagtens ja, gør jeg også selv:)
Kh Dianna