
Frisk og sprød salat med blomkål og broccoli – nem at lave og smager fantastisk. Broccoli-blomkålssalat med bacon er lige noget for dig der elsker en god broccolisalat.
Inspireret af den klassiske broccolisalat, men med et twist af sprød blomkål, søde tørrede tranebær og knasende græskarkerner.
Den cremede dressing binder det hele sammen og giver en dejlig balance af sødme og syrlighed. Den sprødstegte bacon og friske rødløg giver salaten en skøn kontrast, der gør denne salat uimodståelig.
Perfekt som tilbehør til en god middag eller som en selvstændig ret til frokost. Den er super nem at lave og vil med garanti blive et hit på middagsbordet.

Broccoli-blomkålssalat med bacon
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 150 g bacon, skåret i tern
- 250 g broccoli
- 250 g blomkål
- 1 rødløg, skåret i strimler
- 70 g tranebær – eller rosiner
- 40 g græskarkerner
Dressing
- 3 dl creme fraiche
- 1/2 dl mayonnaise
- 2 1/2 tsk hvidvinseddike
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 2 1/2 tsk sukker
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Steg baconen sprød på en pande, og lad den derefter køle af på lidt fedtsugende papir.
- Overhæld broccolien med kogende vand, og skyl det derefter i rigeligt koldt vand. Skær det i små mundrette buketter, og lad dem tørre på et viskestykke. Du kan også lade broccolien trække nogle minutter i kogende vand, hvis du ønsker dem en smule tilberedt. Skyl derefter i koldt vand, og lad dem tørre fuldstændigt på et viskestykke.
- Skær også blomkålen i små buketter.
- Bland ingredienserne til dressingen og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Hæld alle ingredienserne i en skål, og rør det godt sammen med dressingen.
- Opbevar den på køl til den skal serveres.
Smager fantastisk. Og til alt slags kød
Hej Per
Hvor er det godt at høre – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Så lækkert !