Brandade med saltfisk - En Fransk klassiker

Brandade med saltfisk – En Fransk klassiker

Brandade med saltfisk
Opskrift på brandade - En fransk klassiker med saltet torsk
Brandade med saltfisk - En Fransk klassiker

Er du klar til at tage dine smagsløg på en gastronomisk rejse til Frankrig? Min version af den klassiske Brandade med saltfisk/saltet torsk er ren forkælelse og smagfuldhed, der vil bringe et strejf af fransk cuisine ind i dit køkken.
Dette er en ret, der fortæller historier om tradition og kærlighed til mad. Saltfisken, der har været gennem en kærlig udvandingsproces i over 24 timer, får selskab af fløde, hvidløg, peberkorn, skalotteløg, laurbær og timian i en symfoni af smag, der langsomt koger ind til perfektion.
Herefter finder fisken vej sammen med kogte kartofler, flødeblandingen og olivenolie der ender ud i en fin mos, smagt til med friskkværnet peber. Et generøst lag parmesan toppes over, og retten får en tur i ovnen, indtil den er gylden og indbydende.
Serveret med ristet brød, er denne ret ikke kun en fryd for ganen, men også for øjet. Perfekt til en hyggelig aften, hvor maden er i centrum for samværet. Den serveres bedst som en appetizer, snack eller forret.
Lad os bringe lidt af Frankrig hjem til dig med denne lækre opskrift på Brandade med saltet torsk.

Brandade med saltfisk - En Fransk klassiker

Brandade med saltfisk

Opskrift på brandade – En fransk klassiker med saltet torsk
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 4 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Forret, Frokost
Køkken: Fransk
Nøgleord: Opskrift med saltfisk
Samlet tid: 1 day 2 timer
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Fisken

  • 400 g saltfisk
  • 2 1/2 dl piskefløde (eller sødmælk)*
  • 2 skalotteløg, pillet og skåret i både
  • 5 fed hvidløg, pillet
  • 2 laurbærblade
  • 4 kviste timian
  • 8 peberkorn

Derudover

  • 550 g bagekartofler, skrællet og skåret i tern
  • 2 dl fløde – som torsken er tilberedt i
  • 1 citron, saft og fintrevet skal
  • 1/2 dl olivenolie
  • Friskkværnet peber
  • 25 g parmesan – fintrevet

Til servering

  • Finthakket persille
  • Ristet brød

Sådan gør du

Dag 1:

  • Skyl fisken grundigt, så du fjerner så meget salt som muligt.
  • Læg fisken i en skål med koldt vand, og lad den udvande på køl, i minimum 24 timer – skift vandet 3-4 gange.

Dag 2:

    Fisken og forberedelse af brandade

    • Kog kartoflerne i en gryde med usaltet vand til de er helt møre – og hæld vandet fra.
      Imens kartoflerne koger, går du videre til næste punkt.
    • Tag fisken op af vandet, og skyl den under rindende vand et øjeblik. Gnid eventuelle saltrester væk med hænderne.
    • Læg fisken i bunden af en lille gryde sammen med skalotteløg, hvidløg, timian, peberkorn og laurbærblade, og hæld fløden over.
      *Du kan godt bruge sødmælk, men du tager altså din brandade til next level ved at bruge fløde 🙂
    • Bring gryden i kog, og lad det derefter små simre i 10-12 minutter – eller til fisken er mør.
    • Tag fisken op og læg den på en tallerken og lad den køle let af, inden fisken findeles med fingrene.
      Ved at bruge fingrene sikrer du også at få fjernet eventuelle ben og skind.
    • Si samtidig fløden fri for alt tilbehøret og mål 2 deciliter op. Tag hvidløgene fra, de skal med i retten – kasser de resterende ingredienser.
    • Mos torsken med et piskeris eller en kartoffelmoser, og tilsæt løbende lidt af fløde blandingen – så er det nemmere at mose.
      Fortsæt til torsken helt findelt.
    • Tilsæt kartofler og hvidløg, og mos det sammen med fisken – tilsæt samtidig det sidste af fløde blandingen, og pisk det ind i mosen med et piskeris.
      Du kan også blende det, hvis du ønsker den helt pureret – personligt foretrækker jeg, at den har lidt konsistens.
    • Smag mosen til med fintrevet citronskal, friskpresset citronsaft og friskkværnet peber – salt burde absolut ikke være nødvendigt.
    • Pisk til sidst olien i ad et par omgange. Sørg for at piske den godt ind i mosen.
    • Hæld mosen i et smurt ovnfast fad, og top med fintrevet parmesan.
    • Gratiner retten i en forvarmet ovn ved 215 grader, almindelig varme , i ca. 20-25 minutter – eller til den er gylden på toppen.
    • Lad retten hvile i 10 minutter, inden den toppes med finthakket persille, og serveres med ristet brød.

    Kommentarer

    1. Anonym

      Hej,
      Er det muligt at købe din kogebog digitalt så den er på pdf ?

    2. Pierre

      Kan man bruge frisk torsk man selv salter oghvad er så forholdet?

    5 from 4 votes (4 ratings without comment)

    Skriv en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)