Boller i karry - Opskrift på skøn klassisk boller i karry

Boller i karry

Boller i karry, helt klassisk, – en skøn familie favorit som man bare aldrig bliver træt af.
Boller i karry er en klassiker som man selv er vokset op med, og som man “lærer” sine børn at spise fra første portion familiemad som ganske små.
Derfor er boller i karry også en stor favorit hos pigerne herhjemme, og vi voksne klager heller ikke, – det smager bare så dejligt.
Jeg laver gerne min boller i karry med 2 foreskellige slags karry, – en almindelig mediumstærk karry, og en god thaikrydderi, det giver en helt fantastisk smag til retten.
Du kan naturligvis også lave din boller i karry med helt almindelig karry, – men her kan det altså godt betale sig at købe en ordentlig én af slagsen, da det gør en verden til forskel for det endelige resultat.

Boller i karry - Opskrift på skøn klassisk boller i karry

Boller i karry

Opskrift på en skøn klassisk boller i karry, - en skøn familie favorit.
4.90 fra 48 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Familiemad, Karryretter, Mormormad
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 Personer

Ingredienser

Kødboller

  • 800 g

    hakket svinekød

  • 2

    store løg, blendet eller finthakket

  • 2

    æg

  • 1 dl

    sødmælk

  • 2 spsk

    havregryn

  • 2 spsk

    hvedemel

  • 2 tsk

    salt

  • Friskkværnet peber

Karry sauce

  • 60 g

    smør

  • 3-4 spsk hvedemel
  • 2 tsk

    mediumstærk karry

  • 2 tsk thaikrydderi - kan erstattes af almindelig karry
  • 1 tsk

    gurkemeje

  • 1

    æble, skrællet og fint revet

  • 5 dl

    kogevand fra bollerne eller grøntsags bouillon

  • 2 1/2 dl sødmælk
  • 1 spsk

    citronsaft

  • Salt og peber

Tilbehør

  • Ris efter eget valg

Sådan gør du

Kødboller

  • Bland alle ingredienserne til farsen i en skål, og rør godt sammen. Hvis farsen er for tør kan man tilsætte lidt ekstra mælk.
  • Bring en stor gryde vand i kog, tilsæt evt. en boullion terning eller blot lidt salt, - skru ned på medium varme.
  • Form kødbollerne med en ske i hånden og put dem forsigtigt ned i det varme vand.
  • Lad dem koge til de kommer op til overfladen hvor de får lov at ligge et par minutter mere, så du er sikker på de er gennemkogte.
  • Tag dem op med en hulske og læg dem til side til alle kødboller er færdige.

Karry saucen

  • Smelt smørret og svits karry og thaikrydderi af.
  • Tilsæt hvedemel og rør det godt ind i smørret, - bliver den for tør tilsæt da evt. lidt mere smør.
  • Tilsæt revet æble og derefter kogevand/bouillon lidt ad gangen under konstant omrøring,- brug 5 dl og gem de sidste 2 dl.
  • Lad saucen koge godt op, rør så den ikke brænder på, og tilsæt derefter mælken og lad saucen simre videre i 10 min. Tilsæt evt. mere bouillon hvis saucen skal være tyndere.
  • Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt bollerne og lad dem varme med i saucen til servering.
  • Kog risene som anvist på pakken, og server derefter med lidt friskhakket grønt på toppen.
Boller i karry - Opskrift på skøn klassisk boller i karry
Boller i karry – Opskrift på skøn klassisk boller i karry
Boller i karry - Opskrift på skøn klassisk boller i karry
Boller i karry – Opskrift på skøn klassisk boller i karry

Kommentarer

  1. Vibeke Thrane

    Til min karrysauce bruger jeg kokosmælk i stedet for mælk. Det kan alle lide. Hilsen moster Vibeke
    Lækker hjemmeside

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)