Boller i karry - Skøn opskrift på kødboller i karrysauce

Boller i karry

Boller i karry - Skøn opskrift på kødboller i karrysauce
Boller i karry
Opskrift på klassisk boller i karry - en skøn familie favorit.
4.83 fra 58 stemmer

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Boller i karry – klassisk dansk hverdagsmad med hjemmelavede kødboller og cremet karrysauce.

Hjemmelavede boller i karry – bare navnet alene vækker minder.
En ægte dansk hverdagsklassiker, der rammer lige ned i noget trygt og velkendt. Og når du laver den helt fra bunden med hjemmelavede kødboller og en god karrysauce, så smager det bare af mere.

Kødbollerne laves af hakket svinekød – eller hakket kalv og flæsk – og koges i en krydret bouillon, så de bliver saftige og fulde af smag. Kogevandet bruges herefter som base til saucen, som laves med en god, aromatisk karry, lidt smør, hvedemel, sødmælk eller en smule fløde – og gerne revet æble for at tilføje en mild, naturlig sødme, der passer perfekt til karryens varme noter.

Til sidst smages saucen til med lidt citronsaft for balance, og så er det bare at lægge bollerne tilbage i gryden og lade smagene samle sig.
Server med nykogte ris – og evt. et drys frisk persille eller æbletern for lidt ekstra sprødhed og farve.

Retten kan nemt forberedes i god tid og lunes op senere, og den er perfekt til fryseren – hvilket gør den oplagt til både travle hverdage og søndagsforberedelse.

En vaskeægte dansk favorit

Boller i karry er én af de mest elskede retter i de danske hjem – og ikke uden grund.
Den kombinerer det bedste fra det klassiske danske køkken – hjemmelavede kødboller, en mild og cremet sauce – og så den varme, let krydrede smag fra karry, som både børn og voksne er vilde med.

Retten har sine rødder i kolonitidens inspiration fra Østen, men er blevet tilpasset danske smagsløg gennem generationer. Den har fået sit helt eget liv og er i dag fast inventar i mange madplaner og børnefamilier. Den er både sikker, nem og uimodståelig – og med et par små tweaks, som f.eks. revet æble og frisk citronsaft, bliver den bare endnu bedre.

Boller i karry - Skøn opskrift på kødboller i karrysauce

Boller i karry

Opskrift på klassisk boller i karry – en skøn familie favorit.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.83 fra 58 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Familiemad, Karryretter, Mormormad
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Kødboller

  • 600 g

    hakket svinekød

  • 1 løg, blendet eller finthakket
  • 1

    æg

  • 1/2 dl

    sødmælk

  • 2 spsk havregryn eller rasp
  • Salt og friskkværnet peber
  • Kyllingebouillon til kogning

Karry sauce

  • 60 g

    smør

  • 4 spsk hvedemel
  • 4 tsk karry – karry varierer i smag og styrke, så smag til
  • 1 tsk

    gurkemeje

  • 1 æble, skrællet og fint revet (kan undlades)
  • 5 dl bouillon – kylling, grønt eller kogevand fra kødbollerne
  • 2 1/2 dl sødmælk (erstat evt. 1 dl med fløde)
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • Ris og evt. kogte grøntsager

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

Kødboller

  • Bland alle ingredienserne til farsen i en skål, og rør godt sammen. Hvis farsen er for tør kan du tilsætte lidt ekstra mælk.
  • Bring en stor gryde vand i kog – tilsat et par bouillontern.
  • Form kødbollerne med en ske i hånden og put dem forsigtigt ned i det varme vand.
  • Lad dem koge til de kommer op til overfladen hvor de får lov at ligge et par minutter mere, så du er sikker på, at de er tilberedt.
  • Tag dem op med en hulske og læg dem til side til alle kødboller er færdige.

Karry saucen

  • Smelt smørret i en gryde, og svits karry og gurkemeje af i et minuts tid ved middel varme.
  • Tilsæt hvedemel og pisk det godt ind i smørret, og lad det bruse igennem et par minutter imens du pisker.
  • Tilsæt revet æble og bouillon som du pisker i lidt ad gangen.
  • Lad saucen koge godt op, og pisk grundigt så den ikke brænder på.
  • Tilsæt mælk/fløde og lad saucen simre videre i 10 minutter – pisk den igennem jævnligt.
    Tilsæt evt. mere bouillon hvis saucen ønskes tyndere.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber og en smule citronsaft.
  • Vend til sidst kødbollerne i saucen, og lad dem varme igennem.
  • Server med kogte ris, og evt. dampede grøntsager.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Kommentarer

  1. Vibeke Thrane

    Til min karrysauce bruger jeg kokosmælk i stedet for mælk. Det kan alle lide. Hilsen moster Vibeke
    Lækker hjemmeside

  2. 5 stars
    Virkelig lækker opskrift:)

  3. Hvis man gerne vil komme lidt gulerodtern, løgstykker i, hvornår i processen skal de så i? Skal de koges for sig inden de kommer i sovsen, ligesom med kødbollerne eller skal de svitses med når sovsen laves? tak for mange skønne opskrifter 🙂 Vh Julie

    • Hej Julie

      Løg vil jeg stege klare til at starte med, altså før karry mv. tilsættes:)

      Gulerødderne kan du evt. koge inden, så de når at tilberede færdigt, og så blot tilsætte dem, når saucen er opbagt og skal simre 🙂

      Kh Dianna

  4. Hvis man gerne ville komme grønsags tern i, evt. lidt gulerøddder og bladselleri hvornår i processen skal det så gøres? mens sovsen laves eller skal de koges for sig og så kommes i til sidst sammen med kødbollerne? tak for mange gode opskrifter 🙂 Vh Julie

    • Hej Julie

      Min erfaring er, at gulerødder kræver nogen mere tilberedning end bladselleri.
      Så jeg ville nok forkoge gulerødderne, og så bare putte dem i, i små tern, evt. med tern af frisk bladselleri, så snart saucen er opbagt og skal simre.

      Jeg har en opskrift på boller i karry med grøntsagssauce, den skal du næsten prøve. Den gemmer på masser af blendede grøntsager 🙂

      Kh Dianna
      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)