Klassisk bøf med lækre råstegte kartofler, bouillon bagte løg og en god pebersauce.
Så fik Jes igen tid til en tur i køkkenet, og det skulle bruges på en rigtig klassiker, – bøf af oksehøjreb serveret med råstegte kartofler, boullion bagte løg og pebersauce.
Når Jes er i køkkenet er det som regel med de lidt mere krævende retter hvor der er en del elementer der skal gå op i en højere enhed og stå klar på samme tid, – og han er pisse god til det.
Han er også virkelig god til at rode undervejs, så det vitterligt ligner der er sprunget en bombe, – men når han så serverer sådan en tallerken her, så glemmer man alt om rode i køkkenet og timers opvask, – man bliver egentlig bare lykkelig helt ind i maven.
Tak for mad Skat 🙂
Bøf af oksehøjreb med råstegte kartofler og pebersauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kødet
- 800 g
krogmodnet oksehøjreb
- 2 spsk
okseboullion, koncentreret
- 2 kviste
frisk timian
- 3 fed
hvidløg, knust
-
Smør
-
Lidt olivenolie
-
Salt og peber
Råstegte kartofler
- 1 kg
kartofler
- 3/4 dl
ramsløgsolie eller rapsolie
- 6 fed
hvidløg, knuste
- 8 kviste
timian
-
Salt
Boullion bagte løg
- 4
store løg
- 60 g
smør
- 3 dl
kalve boullion
- 3 kviste
frisk timian
Pebersauce
- 2-3 spsk madagascarpeber, drænet for væde -
- 1 lille skalotteløg, finthakket
- 25 g
smør
- 3/4 dl
cognac
- 2 dl oksebouillon
- 2 dl piskefløde
- 1 spæk
dijonsennep
-
Salt og peber
- Evt. kulør
-
Evt. syltede rødløg til servering
Sådan gør du
Bøffen
- Vakuumpak bøffen med koncentreret oksebouillon, og tilbered kødet sous vide i ca. 2 timer ved 56 grader.
- Inden servering gives kødet stegeskorpe på en pande, med en god klat klaret smør eller olie, salt og peber samt knuste hvidløg og frisk timian.
- Lad bøffen trække i 10 min. inden den skæres ud i tykke skiver.
Råstegte kartofler
- Vask kartoflerne og skær dem over på midten.
- Vend kartoflerne i olien, og fordel dem i et ovnfast fad sammen med knuste hvidløg og timian.
- Bag dem ved 180 grader i 30-40 min., afhængigt af størrelsen.
Pebersauce
- Mas peberkornene med bladet på en kniv, og hak dem derefter.
- Smelt smørret i en lille gryde og svits løget heri.
- Tilsæt cognac og lad det koge helt ind.Du kan også flambere cognacen ved at sætte ild til. Lad den koge godt op, sæt ild til og lad den flambere.
- Tilsæt peberkorn og sijonsennep, rør det sammen og hæld bouillonen ved.Lad bouillonen koge ind i ca. 5 minutter ved god varme.
- Tilsæt piskefløden og lad saucen koge godt ind til den tykner en smule.Den skal være blød og cremet, ikke for tæt.
- Smag til med salt og peber, og evt. flere peberkorn. Tilsæt evt. kulør, hvis saucen ønskes mørkere.
Boullion bagte løg
- Skær løgene over på midten så du står med 8 halve løg, - med ender på dem alle.
- Smelt smørret i en gryde og steg løgene på skærefladen, til de bliver gyldne.
- Fjern nu skralderne, så du står med 8 halve pillede løg, og læg dem tilbage i gryden, igen med skærefladen nedad.
- Tilsæt boullion og frisk timian og lad løgene simre til de er møre.
- Tag løgene op og lad dem hvile et par minutter, - hvis man har en brænder kan man evt. give dem lidt varme på stegefladen, - det giver dem et flot og let brændt udseene.