
De lækreste bløde grovboller, saftige og fuld af god smag. De holder sig lækre friske i flere dage, hvilket jeg ofte synes kan være et problem med grovboller, – de bliver simpelthen for tørre, tunge og kedelige.
Det handler om at dosere korrekt af grovere kornsorter, hvedemel og evt. nogle fiberrige fugtgivende grøntsager og så ALDRIG bruge for meget mel. Klistrer dejen kan man med fordel bruge lidt olie på hænderne til at forme bollerne, resultatet bliver SÅ meget bedre. Rør ligeledes dejen til den slipper skålen, den kan hænge i de første 5 min., men den skal nok samle sig.

Bløde grovboller
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
- 25 g
gær
- 3 dl
lunken vand
- 1
æg
- 1
stor gulerod (ca. 80 g), fintrevet
- 150 g
grahamsmel eller fuldkornsrugmel (eller en blanding)
- 450 g
hvedemel
- 50 g
smør
- 1 spsk
honning
- 1 1/2 tsk
salt
-
Mælk eller 1 sammenpisket æg til pensling
-
Evt. havregryn, sesam eller lignende til toppen
Sådan gør du
- Opløs gæren i den lunkne vand.
- Tilsæt honning, gulerødder, æg, salt og grahamsmel/fuldkornsrugmel og bland det godt sammen.
- Tilsæt hvedemel lidt ad gange og lad dejen samle sig, - gerne på røremaskine. Ælt til sidst smørret ind i dejen, og lad dejen køre i ca. 5 min til den slipper kanterne.
- Dæk skålen til med film og et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
- Del dejen i 16 lige store stykker (ca. 75 g/stk) og form dem til boller. Stram gerne dejen lidt op ved at folde bunden ind over hinanden. Hvis dejen klistrer for meget smører du hænderne ind i lidt olie, så er bollerne nemme at forme, - brug endelig ikke mere mel.
- Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 30 min.
- Pensl med sammenpisket æg eller mælk, og drys evt. med havregryn, sesam eller lignende.
- Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 10 min.
Kan man undlade smør i denne opskrift og bliver bollerne stadig bløde?
Min datter skal passe på med smør og fedtstof i forhold til en sygdom.
Hej Tina
Jeg tænker godt du kan lave dem uden smør, men måske de bliver en smule hurtigere tørre end de normalt vil gøre. Tilsæt evt. en lille gulerod mere for at få lidt mege fugt ind i dejen, og så en spsk olie hvis det er ok for din datter, så tror jeg nok du skal få et rigtig dejligt resultat:)
Rigtig dejlig dag:)
Mvh Dianna
Virkelig god opskrift. Den er min go-to. For den er god både frisk, dagen efter og fra fryser.
Hej Liselotte
Det er jeg bare så glad for at hører, tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna