Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød

Studenterbrøds cheesecake – Studenter kage

Studenterbrøds cheesecake - Romkugle cheesecake
Opskrift på cheesecake a la studenterbrød, - kiksebund, romkugle masse og hindbær ostecreme.
Studenter kage til studenterfesten eller til dem der elsker studenterbrød.
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød

Romkugle cheesecake a la studenterbrød. Lækker cremet hindbær ostecreme på en tynd kiksebund og et godt lag romkuglekage.
Jeg elsker studenterbrød, og jeg elsker cheesecake, – derfor kom jeg på den idé at kombinere de to fantastiske desserter i én. Og det blev altså til denne her studenterbrød cheesecake. Den første af sin slags, – og en sikker vinder hos alle studenterbrøds elskerne.
Studenterbrøds cheesecake smager afsindig godt, og et perfekt bud på en skøn dessert til de kommende studenter, – og alle og andre for den sags skyld. Måske den skal serveres som studenter kage hos én du kender?
Den er nem, – og kan med fordel laves dagen i forvejen og blot pyntes på dagen.
Jeg har valgt at holde toppingen enkel, ligesom på et klassisk studenterbrød, – men top den med friske hindbær, frysetørrede hindbær, jordbær eller hvad du ønsker.
Skal dette væres årets studenterkage, kage til studenterne, venner eller familie – så find opskriften herunder.

Alternativ til cheesecake
Er du ikke vild med cheesecake, – så kan du også lave den i mousse version i stedetfor.
Studenterbrøds moussekage – klik her for opskriften.

Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød

Studenterbrøds cheesecake – Romkugle cheesecake

Opskrift på cheesecake a la studenterbrød, – kiksebund, romkugle masse og hindbær ostecreme.
Studenter kage til studenterfesten eller til dem der elsker studenterbrød.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.87 fra 37 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Keyword: Student, Studenter kage, Studenterfest, Studenterkage
Samlet tid: 6 timer
Ændre antal10 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

  • 100 g digestive kiks
  • 30 g mandler
  • 60 g smør
  • 1/2 tsk vaniljesukker

Romkuglemasse

  • 500 g kagerester
  • 50 g chokolade 50-60% – smeltet
  • 1 1/2-2 spsk romessens
  • 1 1/2-2 spsk kakaopulver
  • 1/2 dl marmelade – Jeg bruger gerne 1/2 dl af hindbærrene der sigtes fra siruppen
  • 1 tsk vaniljesukker

Hindbærsirup til ostecremen*

  • 200 g hindbær
  • 150 g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 1 spsk citronsaft

Ostecreme

  • 200 g flødeost
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 75 g hvid chokolade
  • 75 g flormelis
  • 4 blade husblas
  • 1 dl hindbærsirup*

Derudover

  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast
  • Krymmel

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør det sammen med den smeltede smør og vaniljesukker.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile.

Romkuglemasse

  • Smuldr kageresterne i en skål. Hvis der er mange store stykker og nødder i kageresterne, foretrækker jeg at blende dem først.
  • Hæld dem i en røreskål og tilsæt smeltet chokolade, kakaopulver, marmelade og vanilje. Rør dejen med dejkroge til det hele er blandet godt sammen.
  • Tilsæt derefter romessens og smag løbende til, – er du vild med rom smag tilsætter du blot 2 spsk og rører det ind i dejen.
  • Del massen i klumper og mas den godt ned over kiksebunden, til du har et jævnt lag over hele bunden. Det er vigtigt det er mast godt sammen for et flot snit på kagen.
  • Sæt kagen tilbage på køl mens ostecremen laves.

Hindbærsirup til ostecremen*

  • Hæld alle ingredienserne i en gryde, inkl. den tomme vaniljestang og kog op.
  • Lad hindbærsiruppen koge ved middelvarme i ca. 10-15 min., til den er kogt godt ind og let tyknet.
  • Sigt massen gennem en finmasket si, – du skal have ca. 1 dl sirup. Spæd evt. op med en smule vand hvis der er behov for det.
  • Hæld sirup tilbage i en lille kasserolle, – denne skal bruges til at røre husblassen ud i (se næste step "Ostecreme").

Ostecreme

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca 15 min.
  • Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle af, – dog uden den sætter sig.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum, – sørg for ikke at piske den for meget.
  • Rør flødeosten sammen med flormelis, flødeskum og den afkølede chokolade.
  • Varm hindbærsiruppen i kasserollen, sluk for blusset og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her, – et ad gangen.
  • Vend et par store skefulde ostecreme i hindbærsiruppen, så siruppen bliver yderligere afkølet.
  • Vend husblas/hindbærsiruppen i ostemassen, lidt af gangen og rør det godt sammen. Sørg for ikke at slå for meget luft ud af cremen.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, – fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af massen.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3-4 timer, – gerne natten over.
  • Pynt kagen med forskellig krymmel.
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake – Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake – Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake – Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake – Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake - Opskrift på cheesecake a la studenterbrød
Studenterbrøds cheesecake – Opskrift på cheesecake a la studenterbrød

Kommentarer

  1. Rikke Gaedt Lange

    Wauw en genial opskrift Jeg er VILD MED ROMKUGLER så den kage må prøves så snart vi har en lejlighed til det

    • Hej Rikke

      Åhhh hvor er det sødt af dig at skrive:)
      Jeg er selv sååå møg glad for resultatet altså, den blev lige som jeg havde håbet på, – og mere til.
      Så du kan godt glæde dig til du skal prøve opskriften 🙂

      Tak for din besked og rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  2. Tak for super gode opskrifter og fantastisk inspiration jeg er faktisk blevet mere vild med at afprøve nye opskrifter – ja i det hele taget at lave mad. Jeg ville elske at lave denne kage, men vi har sjældent kage i huset, da min kæreste ELSKER kage og ikke kan lade det være. Hvad skal jeg så bruge som “ kagerester”?
    Kh en stor fan♥️

    • Hej Mette

      Tusind tak for din helt igennem vidunderlige besked, – Åhh hvor det varmer at høre, TAK:)

      Haha ja jeg bager jo en del, så der er altid kagerester 😉
      Men har du ingen rester kan du faktisk bruge nærmest hvad som helst, – gerne noget a la citronmåne, chokolademuffins eller lignende. Noget der ikke er for tørt;-) Smagene skal du som sådan ikke tænke på, – da du både tilsætter marmelade, chokolade, kakao og romessens skal du nok får det til at smage af romkuglemasse:)
      Lad mig endelig høre hvis du har flere spørgsmål:)

      Endnu engang tak og rigtig dejlig aften:)

      Kh Dianna

  3. Marie-Louise P. Larsen

    Hej. Hvor lang tid en forevejen kan den laves? Tænker at den skulle stå i køleskabet indtil brug.

    • Hej Marie-Louise
      Altså jeg laver altid min cheesecake dagen før den skal serveres, – så er der kun pyntearbejdet den dag den skal på bordet.
      Lad den altid stå i formen til den dag den skal serveres, og pynt den lige inden eller en times tid før, og så tilbage på køl 🙂
      Hvis mejeriprodukterne er helt friske kan du sagtens lave den et par dage i forvejen, – den tager den på inden måde skade af 🙂

      Rigtig god fornøjelse 🙂

      Kh Dianna

      • Marie-Louise P. Larsen

        Super, så vil jeg lave den idag, så den er klar til søndag. Den vil blive stående på køl, og i kagering

        • Hvor lyder det dejligt, – håber den vil skabe stor begejstring 🙂

          Rigtig dejlig weekend:)

          De bedste hilsner
          Dianna

  4. Lisbeth

    Nu har jeg læst opskriften igennem 5 gange tror jeg. Når du koger siruppen, skriver du at den “tomme vanilje stang” skal i… Hvor skal resten i?? Det kan jeg simpelthen ikke finde. Har jeg stirret mig blind?

    Mvh Lisbeth

    • Hej Lisbeth

      Åh for søren, måske det er formuleret lidt dumt?!
      I punkt 1 skriver jeg alle ingredienser inkl. den tomme vaniljestang, – så der skal vaniljekornene også tilsættes:)
      Det smager simpelthen så dejligt, – så håber du vil prøve opskriften 🙂

      Rigtig god weekend:)

      Kh Dianna

  5. Lisbeth

    Tak for hurtigt svar, jeg har lært af skade, så læser altid grundigt igennem. Jeg skulle bare være sikker jeg skal lave den til studentergilde i næste uge. Tænker at vil lave bundene i god tid inklusiv romkugle massen. Kan de mon ikke fryses, så de er klar til dagen der skal laves ostecreme?

    • Hej igen Lisbeth

      Umiddelbart tænker jeg godt romkuglemassen kan fryses, – jeg laver den jo gerne af kagerester der har været frosne, og det fungerer jo perfekt 🙂 Men har ikke prøvet, så vil ikke læggehovedet på bloggen;o)
      Kiksebundene kan du sagtens lave et par dage i forvejen og have stående på køl, ingen problemer:)
      Husk også at kagen meget gerne må sætte sig natten over, så lav endelig kagen “færdig” dagen inden den skal serveres og pynt på selve dagen.

      Rigtig dejlig weekend:)

      Kh Dianna

  6. Hvor ser den bare lækker ud! Jeg har planer om at bage den til nogle gæster i næste weekend. Kan du huske hvilke størrelse springform du har brugt?

    • Hej Pernille

      Hvor lyder det bare dejlige:) Den smager utrolig godt altså, – så den kan I godt glæde jer til:)

      Ja det kan du tro, – den skal være ca. 18-20 cm i diameter, – så får den samme højde som denne kage:) Er den større vil kiksebunden (og de andre lag) naturligt bliv tyndere:) Har en følger der lavede den i Ø24, der er der feks. ikke nok kiksemasse til at fylde bunden ud, – så har du en ide om størrelsen:)

      Kh Dianna

  7. Dina Elsborg Mardiana

    Hej
    Kan snickerskage bruge til det?

    Mvh.
    Dina

    • Hej Dina

      Ja det tænker jeg bestemt du kan bruge, – der skal både chokolade og romessens i romkugle massen, så smagen skal nok blive rigtig god 🙂

      De bedste hilsner
      Dianna

  8. louise

    jeg har fulgt opskriften, men ostemassen bliver ikke fast/stift. hvad gør jeg?

    • Hej Louise

      Tusind tak for din besked 🙂
      Hvor længe har kagen stået på køl?
      Den skal stå i minimum 3 timer, og gerne natten over. Hvis du har tilsat den rette mængde husblas (og de andre mål af de andre ingredienser naturligvis), og rørt det hele godt sammen – så skal kagen nok sætte sig 🙂

      Kh Dianna

  9. 4 stars
    Tak for en masse lækre og inspirerende opskrifter. Jeg har lavet denne kage og den smager skønt. specielt på 2.dagen, da smagen så rigtig har sat sig 🙂

    Jeg synes romkuglemassen bliver lige kompakt nok- er der nogle specielle kagerester du helst bruger? Jeg havde ingen, så jeg brugte købt mazarin, chokoladekage og hindbærroulade. Overvejer om man kunne tilsætte lidt hvidt toastbrød uden skorpe? det skal der i en anden opskrift på romkuglemasse, som jeg har.

    • Hej Anne

      Dejligt at høre du kan lide opskriften 🙂
      Jeg laver også altid mine cheesecakes dagen før, – så får smagen rigtig lov at sætte sig og det samme gør kagen 🙂

      Jeg bruger blot det jeg har, – og jeg tænker du kan putte præcis det i som du ønsker, også hvidt toastbrød:)
      Hvis den er for kompakt til din smag, kan du prøve at lade være med at mase kagemassen så hårdt når kagen skal samles. Sørg for at romkuglemassen ikke er for kold, så er den nemmere at arbejde med, – og så nøjes blot med at mase den let. Så vil den ikke føles så kompakt i konsistensen.

      Rigtig god dag 🙂

      Kh Dianna

  10. Jeg er i tvivl om hvilen studenterbrødskage jeg skal lave.
    Hvilken en er mest populær, Studenterbrøds Cheesecake eller studenterbrøds moussekage?

    • Hej Kit
      Jamen vil faktisk sige de er lige populære 🙂
      den første jeg lavede var studenterbrøds cheesecake, – og udvidede så med mousse versionen til dem der ikke bryder sig om cheesecake eller bare tanken om ost i en kage 😉
      Oftest laver jeg selv cheesecake versionen, – men jeg elsker også cheesecake 🙂 Når det er sagt, så minder de utroligt meget om hinanden:)
      Kh Dianna

  11. Den er SÅ GOD og nu skal jeg lave den i en større form, den er vidst Ø26, har du prøvet at lave den i større form? Er i tvivl om jeg kan nøjes med 1½ portion, eller om jeg skal doble helt op, har du mon nogen idé herom?

    • Hej Maja

      Åhhh tusind tak for din besked, det er jeg så glad for at høre 🙂
      Hvis formen er Ø26 så burde 1 1/2 portion være nok, – den skal i hvert fald nok få en fin højde 🙂

      Rigtig god fornøjelse 🙂

      Kh Dianna

  12. Kan man bruge jordbær i moussen i stedet for hindbær og er opskriften så den samme?

    • Hej Brit
      Det kan du i hvert fald, – mål og det hele er helt det samme:)
      Og den smager ligeså godt med jordbær, – har allerede prøvet:)

      Kh Dianna

  13. Marie L

    5 stars
    Den smager SÅ godt. Tak for en fantastisk opskrift 🙂

  14. henriette

    Hej
    500 gram kagerester. Det er vel ikke ligegyldigt hvilke kagerester der er tale ?
    I øvrigt er jeg vild med dit fantastiske univers af opskrifter !!!

    • Hej Henriette

      Jeg bruger bare havd jeg har, – der tilsættes jo både kakao, chokolade, marmelade og romessens, så smagen skal nok blive god 🙂

      Og tusind tak for de søde ord 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Dina Elsborg Mardiana Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)