Restaurant Nordlandet

Panoramaudsigt, Caviar & nordisk gastronomi på Bornholm

Vi fejrede kobberbryllup på Nordlandet, hvor udsigt, mad og betjening gik op i en højere enhed. En menu fuld af personlighed og detaljer – og børnene fik regnbueis i gourmetudgave. Vi skal uden tvivl tilbage.

Gourministeriet - Dianna Brinch
Dianna Brinch
Gourministeriet
TransBG

Restaurant Nordlandet
– Caviar, Meursault og gourmet-regnbueis med udsigt til Østersøen

Der er middage, man husker for smagen. Og så er der dem, man husker for det hele. Vores kobberbryllup på Nordlandet var begge dele – og lidt til.

Vi havde set frem til denne aften. Efter nogle dejlige dage på Bornholm, hvor vi både spiste og oplevede godt, gemte vi Nordlandet til sidst. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning – for det her blev kulminationen på både kærligheden og smagene.

Førstehåndsindtryk og arkitektur med ro

Vi boede på hotellet, så vi kunne helt uforstyrret glide fra værelset ned til restauranten. Selve bygningen er en fryd for arkitekturøjet: en blanding af skandinavisk enkelhed og råhed – beton, træ, stål og kæmpe glaspartier, der lader havet spille hovedrollen. Det hele emmer af balance. Og det skaber en ro i kroppen, allerede inden man får sat sig.

Den udsigt, det lys – og det selskab

Vi ankom i det gyldne skær, hvor solen stadig hang lavt over Østersøen. Vi tog et par billeder foran det store panoramavindue – sådan nogle minder skal man have – og lod så maden tage over. Det var som om udsigten og den stille, afdæmpede stemning i rummet gjorde smagene endnu mere klare. Her var intet stress, intet pres – kun en rolig, nærværende glæde ved at være netop her.

Service i en klasse for sig

Tjenerne på Nordlandet er det, mange restauranter drømmer om: voksne, rolige, professionelle – og så med det der glimt i øjet. De guidede os venligt gennem menukortet, valgte vin med sikker hånd og formåede samtidig at få os til at føle os hjemme. Man følte sig set og taget sig af – uden at det blev påtaget.

Og så er der noget særligt over betjening, der også rummer børn med samme naturlighed som de voksne. Vores piger, Alberte og Olivia, blev mødt med smil og kærlig opmærksomhed – og fik ikke blot “noget fra kortet”, men små, velsmagende fiskebidder og brød, der fik dem til at smile. Det er en kunst.

Det spiste vi på Restaurant Nordlandet

Forretter

Rossini Caviar (white sturgeon, 30g)
Serveret med lune, luftige vafler, pisket creme fraiche og rødløg. En overdådig og luksuriøs servering med silkeblød, let salt Caviar. Den kan deles mellem to – men det blev den ikke denne aften 😉 Smagen var rig, balanceret og gav en perfekt start.

Kartoffelgnocchi
Stegte svampe, bornholmske ramsløg og en cremet vallesauce. En forårsfrisk og umamifyldt ret, der balancerede det bløde med det sprøde. Smukt anrettet og fyldt med dybde.

Hovedretter

Rosastegt sashi chuck eye
Med aubergine, nye løg og en kraftig rødvinssauce med marv og sennepsfrø. Kødet var mørt og saftigt, saucen fyldig og intens – det hele sad lige i skabet og fungerede fantastisk med det glas Meursault, vi havde valgt til.

Stegt sandart
Hvide asparges, broccoliblade, syltede grønne tomater og sauce Véronique. En ret i balance med sarte grønne noter og friskhed. Fisken var perfekt tilberedt, og saucen tilføjede klassisk elegance.

Desserter

Citroncremeux
Brændt marengs, boghvede og skovmærkeis. Syrlig, sød og knasende – en dessert med både finesse og karakter. Skovmærken og marengsen gav kant til den friske citron.

Rabarber
Råsyltet frugt, kompot, sorbet og citron-birkeskage. Den smagte som en majmorgen – floral, frisk og afstemt. En let og legende afslutning.

Børnedessert

Regnbueis – Gourmet edition
Flere slags is, pynt og drys – anrettet med kærlighed og lige så meget omhu som de voksnes desserter. En kæmpe oplevelse for Alberte og Olivia, og et kæmpe plus til køkkenet for at tænke på detaljen også her.

Drikkevarer

Champagne til at starte med

Meursault (hvid Bourgogne) – cremet, nøddeagtig og præcis nok til at følge med både Caviar og sandart

Gourministeriet på Nordlandet

Højdepunkter:

    • Beliggenhed: Nordlandet, Bornholm – direkte ud til Østersøen med panoramaudsigt

    • Hvad vi spiste: Caviar, gnocchi, sashi oksekød, sandart, citron- og rabarberdessert, regnbueis til børnene

    • Highlights: Udsigten, Caviaren, Meursault-vinen og børnedesserten

    • Pris og vurdering: Højere prisklasse – men i den grad pengene værd

    • Stemning og service: Rå nordisk luksus kombineret med varm, humoristisk og professionel betjening

    • Menu: Varierer ofte – og vi glæder os allerede til at komme tilbage

Adresse

Strandvejen 68
3770 Allinge, Danmark

Website

nordlandet.dk
info@nordlandet.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *