Pastasalat med tomatdressing og sprød parmaskinke

Pastasalat med tomatdressing og sprød parmaskinke

Pastasalat med tomatdressing og sprød parma
Opskrift på cremet pastasalat med soltørret tomatdressing og sprød parmaskinke.
Pastasalat med tomatdressing og sprød parmaskinke

Creme pastasalat med soltørret tomatdressing og sprøde grøntsager.

Den her pastasalat er både cremet, farverig og sprængfyldt med smag – og så er den sindssygt nem at lave.
Den består af kogt pasta vendt med cherrytomater, sprød peberfrugt og milde rødløg – og det hele samles af den lækreste creme fraiche-baserede dressing med blendede soltørrede tomater. Dressingen giver en cremet og dyb smag med masser af umami, som passer perfekt til de friske grøntsager og pastaskruerne.
Lige inden servering toppes salaten med sprødristet parmaskinke og et lille grønt drys – f.eks. lidt persille, mikrogrønt eller frisk basilikum – som både pynter og giver ekstra friskhed.

Den er genial som tilbehør til grill, som frokostsalat eller som en del af en buffet. Du kan lave den på forhånd og lade den trække lidt i køleskabet – og så bare toppe med parma lige inden servering for at bevare det sprøde bid.

Pastasalat med tomatdressing og sprød parmaskinke

Pastasalat med tomatdressing og sprød parma

Opskrift på cremet pastasalat med soltørret tomatdressing og sprød parmaskinke.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Nem pastasalat, Pastasalat
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 250 g pasta, ukogt vægt
  • 200 g cherrytomater, halveret
  • 2 peberfrugter, skåret i tern
  • 1 lille rødløg, skåret i strimler
  • 5 skiver parmaskinke (eller serrano)
  • Olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Dressing

  • 3 dl creme fraiche
  • 1/2 dl mayonnaise
  • 100 g soltørrede tomater i olie
  • 1/2 tsk paprika
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk løgpulver
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen som beskrevet på pakken, og skyl det derefter i rigeligt koldt vand. Lad det dræne i en sigte.
  • Imens steder du skinken sprød i ovnen.
    Fordel skinken på en pageplade med bagepapir og dryp toppen med en smule olie og krydr evt. med friskkværnet peber.
    Bag det i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 8-10 minutter. Lad det køle let af på bagepapiret.
  • Hæld soltørrede tomater, mayonnaise og et par spiseskefulde creme fraiche i en minihakker, og blend til du har en ensartet creme.
  • Rør det derefter sammen med resten af creme fraichen og krydderier, og smag tilmed salt og friskkværnet peber.
  • Hæld pasta, tomater, peberfrugt og rødløg i en stor skål og vend det godt sammen med dressingen.
  • Knus parmaskinken i rustikke stykker over salaten og drys evt. med en smule mikrogrønt eller lignende inden servering.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)