
Nemme og (u)hyggelige mumie pølsehorn, – perfekt til halloween festen, til madpakken eller børnefødselsdagen.
Mumie pølsehorn er drøn nemme at lave, – du kan bruge en færdigkøbt pizzadej/pølsehornsdej, eller du kan nemt røre én sammen selv.
De er super hyggelige at lave, og drøn nemme for børnene selv at sidde med.
Pynt mumie-pølsehornene med sukkerøjne, – så er der dømt halloween uhygge.
Husk at prikke pølserne med en kødnål inden de vikler dejen omkring dem, – så springer de ikke når de bages 🙂
Halloween pølsehorn
Mumie pølsehorn er perfekte til halloween, – perfekt hygge projekt for børnene at sidde med.
Bruger du en færdigkøbt pizzadej/pølsehorndej, så kan de laves på under 30 minutter.
Du kan sagtens lave dine mumiepølsehorn dagen i forvejen, – de holder fint på køl.

Mumie pølsehorn
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 færdigkøbt pizzadej
- Eller brug opskriften herunder
Dej til mumie pølsehorn
- 20 g gær
- 1 1/2 dl lun mælk (eller vand)
- 1 lille æg
- 300 g hvedemel
- 1 tsk sukker
- 1/2 tsk salt
- 50 g blødt smør
Derudover
- 10 pølser, halveret
- 1 æg, sammenpisket – til pensling
- Sukkerøjne
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
Dej til mumie pølsehorn
- Opløs gæren i mælken, og tilsæt derefter æg og sukker.
- Bland mel og salt, og rør det i dejen lidt ad gangen, til alt melet er brugt.
- Tilsæt smørret i små tern og ælt derefter dejen, gerne på maskine, til den slipper kanterne.
- Dæk skålen med film og et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.
Mumie pølsehorn
- Rul dejen ud med en kagerulle, til et rektangel på ca. 38×26 cm.*Bruger du færdigkøbt pizzadej, skal du lige bredde dejen ud med hænderne, til du opnår ca. samme mål som beskrevet ovenfor.
- Skær dejen ud i 20 strimler, – det gøres nemt med en pizzaskærer.
- Halver pølserne og prik dem med en kødnål 5-6 gange i hvert stykke, – så sprænger de ikke når de bages.
- Sno nu dejen om pølserne. Efterlad en lille åbning når du har snoet de første par gange, – så er der plads til øjnene. Fortsæt til alle mumie pølsehorn er lavet.
- Lad mumie pølsehornene på en bageplade, og pensl dem med et sammenpisket æg.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 12-14 minutter.
- Lad mumie pølsehornene køle af et øjeblik, og skub derefter øjnene på plads i den lille åbning du har lavet. Opbevar dem på køl til de skal serveres.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Sikke nogle (u)skønne pølsehorn Dem må vi prøve at lave i anledningen af Halloween.
Vil dog gerne vide, hvor store sukkerøjnene er?
Hej Katrine
Tusind tak 🙂
Sukkerøjnene er ca. ø10 🙂
Kh Dianna
Hvordan sættes øjnene fast ?
Hej Tanja
De skal bare skubbes ind imellem dejen når pølsehornene er kølet af, så sidder de i spænd:)
Kh Dianna
Hvor har du købt de øjne henne
Hej Susan
De er købt på nettet, mener de var bagebixen – men har set dem flere steder online 🙂
Kh Dianna