Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej

Koldhævede håndværkere

Koldhævede håndværkere
Opskrift på nemme og lækre koldhævede håndværkere, uden surdej.
Denne opskrift giver ca. 10 stk.
Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej

Nemme og virkelig lækre håndværkere, koldhævede uden surdej så alle kan være med.
De kræver 4 ingredienser, lidt birkes, en nat på køl og så ellers bare en varm ovn.
De smager så dejligt, lækre sprøde udenpå og saftige og seje indeni.
De kan nemt opvarmes, dup dem med lidt vand og varm dem i ca. 5 min. ved 200 grader, – så er de friske som nye.
De kan også sagtens fryses og opvarmes som beskrevet ovenfor.

Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej

Koldhævede håndværkere

Opskrift på nemme og lækre koldhævede håndværkere, uden surdej.
Denne opskrift giver ca. 10 stk.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.85 fra 33 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 12 g

    gær

  • 4 dl

    koldt vand

  • 525 g

    hvedemel, manitoba eller tipo 00

  • 10 g

    salt

  • Blå birkes

  • Evt. lidt olie

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet og rør mel og salt i lidt ad gangen.
  • Kør dejen på maskine til den slipper kanterne, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være lind, men det er vigtigt at den har "samlet sig".
    *Hænger dejen lidt i, i bunden, er de helt fint, - den skal blot slippe kanterne.
  • Stil dejen på køkkenbordet en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie inden dejen lægges i, så slipper den nemmere.
    *Gæren aktiveres bedre ved lige at lade den stå på køkkenbordet inden den komemr på køl, - men du kan også springe dette trin over hvis det passer bedst tidsmæssigt.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme imens ovnen varmer op.
    *Brug gerne bagestål når du bager disse boller, - det giver et virkelig lækkert resultat - bageståelt skal varmed med op i ovnen. Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet, evt. drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dejskraber.
  • Hak dejen ud i 10 stykker, læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med blå birkes.
    *Bager du på bagestål lægges bollerne på et stykke bagepapir, der derefter sættes i ovnen.
    *Du kan lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det - dette er dog ikke et must.
  • Bag dem ved 230 grader, alm. ovn, i ca. 16-18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kernetemperatur på 98 grader.
    *Har du dampprogram kan du med fordel bruge det, - bag dem stadig ved 230 grader. Alternativt kan du sætte en lille skål i bunden af ovnen med lidt vand i - det giver samme effekt.
  • Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres.
    Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, - eller frys dem der måtte være tilbage.
    Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen, - så er de som nybagte igen.
Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej
Koldhævede håndværkere – Opskrift på håndværkere uden surdej
Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej
Koldhævede håndværkere – Opskrift på håndværkere uden surdej
Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej
Koldhævede håndværkere – Opskrift på håndværkere uden surdej

Kommentarer

  1. Caroline

    Hej
    Jeg ejer desværre ikke en røremaskine Kan jeg bruge en håndmixer eller noget andet?
    Mvh Caroline

    • Hej Caroline

      Lige præcis denne dej er meget lind, ellers ville jeg have sagt du sagtens kunne ælte den i hånden som f.eks. mine fødselsdagsboller, men det egner denne dej sig desværre ikke til.
      Jeg ved simpelthen ikke om en håndmixer med dejkroge har nok styrke!? På min kraftige køremaskine rører jeg dejen i nok 10 min. før den samler sig, og tænker at den skal have noget længere med dejkroge. Men det er da et forsøg værd Det vigtigste er at tre Tim gluten er aktiveret og dejen samler sig og slipper skålens kanter, – dog vil den stadig være meget blød og let klistret

      Håber den lykkedes for dig, de er så lækre

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Hejsa
    Den her opskrift må prøves af, men fortæl mig lige, hvad mener du med at “dejen skal spændes let op med en dejskraber”?
    Bh
    Tina

    • Hej Tina

      Ej hvor lyder det dejligt

      Det er blot når du har hældt dejen ud på bordet, – så “samler du den” så den bliver formet til et mere “lige stykke”, f.eks. et aflangt flute form eller lignende. Der er det en god ide af bruge en dejskraber, som du nærmest kører ind under dejen, så vil du opleve at dejen bliver spændt let op/får en mere lige og fyldig overflade:)
      Har du ikke en dejskraber kan du bruge hænderne, og ligesom samle alle kanterne på midten af dejstykket og derefter vende det rundt så samlingen vender ned mod køkkenbordet, – så er dejen også spændt let op:)
      Håber det giver mening, ellers er der mange fine videoer online der viser teknikken
      Man gør det dels for at få en masse god luft ind i dejen, men også for at få en flot og mere jævn overflade:)

      Rigtig god fornøjelse

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Hej Dianna.
    Jeg har forsøgt mig med disse håndværkere i dag og det er første gang jeg har prøvet at spænde en dej op smagen var rigtig god men de blev meget kompakte og næsten ingen lufthuller som på billedet. Kan man spænde en dej for meget op? Hvor meget må man arbejde med dejen efter den har stået ude 1 time? Har du budt på hvad der er gået galt?

    • Hej Lotte

      Tusind tak for din besked:)

      Jeg tænker mig der kan være 2 årsager til de lidt kompakte boller.
      Min første tanke er, om dejen er rørt nok? Altså, er den rørt til den har samlet sig og slipper kanterne? Og har den fået lov at “få varmen” inden bollerne er sat i ovnen? 🙂
      Hvis ovenstående er “overholdt”, så tænker jeg at der er arbejdet for meget med dejen efter hævning. Den skal kun lynhurtigt spændes op, for så at blive hakket ud og efterhæve på bagepladen inden de bages. Jeg skubber blot “siderne” af dejen ind under bunden i 2-3 bevægelser med en dejspartel, – bollerne skal jo hakkes ud, og skal derfor ikke have en “flot rund form”.

      Håber du har mod på at bage dem igen

      Rigtig dejlig søndag❄️

      Kh Dianna

  4. Pernelle Fau

    Hej
    Jeg har dampovn, men aldrig bagt. Er det 230 grader 100% damp?

    • Hej Pernelle

      Tak for din besked 🙂
      Uha, altså mit er sådan et bage damp program, – så der sætter jeg den på 230 grader, – jeg kan ikke selv justere damp niveauet.
      Men jeg tænker det lyder rigtig fint. Giv dem evt. 15 min. og tjek derefter hvordan de ser ud, – min erfaring er at det varierer meget fra ovn til ovn 🙂

      Rigtig god fornøjelse 🙂

      De bedste hilsner
      Dianna

  5. Karen schmøkel

    Hejsa
    Tager du mon dampen af de sidste minutter for at få en sprød skorpe?
    På forhånd tak
    Vh Karen

    • Hej Karen

      Nej overhovedet ikke, – dampen sørger netop for at du får en lækker sprød skorpe:)

      Held og lykke med dem:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  6. Camilla

    5 stars
    SÅ lækker opskrift. tak for den

  7. 5 stars
    Hvordan er det med både denne og pizzadejen – kører du med på maks hastighed på røremaskinen eller ved lavere? Jeg oplever de først samler sig, hvis mam bruger fuld knald.

    • Hej Pia

      Yes, jeg kører altid med fuld hastighed, når alt melet er æltet ind i dejen.
      Når jeg gør det tager det ca. 5-8 minutter, så samler dejen sig 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)