Grydestegt Fasan med Svampe og Bacon - En Hyggelig Efterårsret

Grydestegt fasan med svampe, porre og bacon

Grydestegt fasan med svampe, porre og bacon
Opskrift på grydestegt fasan med svampe og bacon - fløde og hvidvin.
Grydestegt Fasan med Svampe og Bacon - En Hyggelig Efterårsret

Når efterårets vind suser udenfor, og bladene danser i vinden, er der intet som en hjertevarmende, rustik ret, der bringer hyggen indenfor. Min grydestegte fasan med svampe og bacon er netop sådan en ret.
Fasanen, med sin fine og milde vildtsmag, får følgeskab af bl.a. røget bacon og svampe, hvilket skaber en skøn pakke af smage, der er lige så indbydende som efterårets nuancer. Hvidløg og frisk timian – og en cremet sauce smagt til med hvidvin, fuldender oplevelsen og bringer en dybde og varme, der er perfekt til kølige dage.
Grydestegt fasan er en utrolig nem ret at tilberede, og den er perfekt til både hverdag og weekend gæster. Fasanerne brunes godt, hvorefter de ligger og simrer i en gryde med frisk timian, porretoppe og bouillon.
Inden fasanerne er færdig tilberedt påbegyndes stegning af fyldet til saucen. En ‘vildt’ hyggelig ret at tilberede, og en skøn ret med masser af smag og varme.

Vildtkød er bæredygtigt

Vidste du det? For det gjorde jeg ikke, før jeg for nyligt fik det fortalt.
I en tid, hvor klimaforandringerne er på alles læber, og mange søger efter måder at reducere kulstofaftryk på, kan en delvis løsning findes i naturen selv. Vildtkød er ikke blot en kilde til raffineret og dyb smag, – det er også et bæredygtigt valg for den miljøbevidste forbruger.
Ved at vælge vildtkød som hovedingrediensen, som for eksempel fasan, støtter man en form for fødevareproduktion, der har minimal påvirkning på miljøet. Vildt lever frit, hvilket betyder, at de ikke kræver de samme ressourcer som opdrættede dyr – intet foder, ingen medicin, og ingen landbrugsjord bruges til at opretholde dem. Dette bidrager til en markant lavere CO2-belastning sammenlignet med traditionelt landbrug.

Min opskrift på grydestegt fasan med svampe er et perfekt eksempel på, hvordan man kan integrere vildtkød i hverdagskøkkenet.
Så næste gang du planlægger din menu, overvej at gøre vildtkød til en del af den. Det er et lille skridt for dig, men et stort skridt for vores planet. Og med min opskrift på grydestegt fasan med svampe, er det både nemt og lækkert at gøre en lille forskel.

Grydestegt Fasan med Svampe og Bacon - En Hyggelig Efterårsret

Grydestegt fasan med svampe, porre og bacon

Opskrift på grydestegt fasan med svampe og bacon – fløde og hvidvin.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.50 fra 6 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Fasan opskrift, Gryderet, Panderet
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Fasanen

  • 2 fasaner, flået og renset
  • 40 g smør
  • 3 spsk olie
  • 1 l bouillon, vildt eller kylling
  • 4 kviste timian
  • Porre toppe – det grove stykke
  • Salt og friskkværnet peber

Saucen

  • 150 g bacon, skåret i tern
  • 2 spsk smør
  • 400 g svampe, i skiver og/eller kvarte
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 1 store porre, skåret I ringe (gem toppen til fonden)
  • 3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 dl hvidvin
  • 4 1/2 dl fond fra fasanen
  • 1 1/2 dl fløde
  • Salt og friskkværnet peber

Til servering

  • Finthakket persille
  • Kartoffelmos, rodfrugtmos, ris eller lignende

Sådan gør du

Fasanen

  • Smelt smør og olie i en stor gryde, og brun fasanerne godt af på begge sider, ved god høj varme. Krydr med salt og friskkværnet peber.
    Brun én ad gangen, hvis ikke gryden er stor nok til 2 – det er vigtigt de brunes grundigt.
  • Tilsæt de rensede porretoppe, timian og bouillon, og lad fasanerne simre under låg i ca. 45-50 minutter.
    Er fasanerne ikke helt dækket af bouillon, vendes de halvvejs igennem tilberedningen.
    *Når der er 15 minutters tid tilbage af tilberedningen, går du i gang med ingredienserne til saucen.
  • Tag fasanerne op af bouillonen, og læg dem på et spækbræt. Dæk dem løst med folie, så de holder på varmen.
    Kog gerne bouillonen ind ved høj varme, imens fyldet til saucen tilberedes.

Saucen og fyldet

  • Steg baconen sprød og gylden på en pande, og læg det til side.
    *Dette step går du i gang med, når der er ca. 15 minutters tilberedningstid tilbage på fasanerne.
  • På sammen pande smeltes smørret, og svampene steges ved god høj varme til de bruner. Krydr med friskkværnet peber og en smule salt.
    Tag evt. lidt stegte svampe til side, og top dem på den færdige ret – visuelt gør det retten lidt mere levende.
  • Tilsæt løg, porre og hvidløg, og steg det til løgene er klare.
  • Drys melet over, vend det godt sammen, og hæld hvidvinen ved. Lad den simre et øjeblik – det vil hurtigt tykne pga. melet.
  • Hæld baconen tilbage på panden, tilsæt fonden under omrøring, og rør til sidst fløden i.
  • Lad saucen småsimre i 5-10 minutter, og smag til med salt og friskkværnet peber.
    Juster også konsistensen med mere fond hvis der er behov for det.
  • Imens skæres fasanerne ud – lidt ligesom du vil gøre med en kylling.
  • Server fasanerne i saucen som på billedet, anret stykkerne på en tallerken eller portionsanret retten.
    Server med en god kartoffelmos, rodfrugt mos, ris eller lignende – og med et godt drys persille på toppen.

Kommentarer

  1. Peter Otto Andersen

    Hej
    Du skriver at vildt kød er bæredygtigt fordi det ikke bliver fodret.
    Men der er vel fasanen en stor undtagelse, da de bliver opdrættet i massevis for at blive sluppet ud til alle de Herregårds jagter der finder sted i hele landet. For at jægerne skal vildt nok at skyde på.
    Dermed er de ikke anderledes end høns der er avlet!
    Grydestegt fasan med svampe, porre og bacon

    Med venlig hilsen
    Peter

    • Hej Peter

      Fasanen er vel en ynglefugl som alle andre fugle der yngler i dansk natur?
      Jeg har formidlet den information videre som jeg har fået – netop at fasan er et bæredygtigt valg.

      Dbh Dianna

  2. Tommy Mateo

    5 stars
    Halløj
    Ved ikke om det er mig der har stirret mig blind. Men kan ikke umiddelbart se hvornår det stegte bacon skal i retten? Kom det godt nok i inden fløden så der simrede lidt med retten. Lækkert opskrift og tak for at dele en opskrift på et fjerkræ som ikke er så almindeligt i det danske køkken (medmindre man er jærger).
    Mvh Mateo

    • Hej Mateo

      Åhhh du har helt ret – det er opdateret nu:)
      Og jeg putter det i på præcis samme tidspunkt som du skriver.

      Hvor er det dejligt den faldt i din smag – og tak fordi du skriver det.

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  3. Maj-Britt

    5 stars
    God og nem opskrift.. det er ikke sidste gang jeg skal lave denne lækre ret

  4. Anonym

    2 stars
    Mangler ribsgelé og laurbær blade

  5. Catrine

    5 stars
    Rigtig god smag og et smagfuldt og godt alternativ til den traditionelle fasan. Kan absolut varmt anbefales.

    • Hej Catrine

      Det gør mig simpelthen så glad at høre, hvor er det dejligt du skriver det.
      Tusind tak for de søde ord 🙂

      Kh Dianna

  6. Anonym

    5 stars
    Det smager vildt lækkert!

  7. Else Buus

    For at brystet ikke bliver tørt foretrækker jeg først at stege lårene ca 15 minutter og dernæst bryst med i ca 20 min.

4.50 from 6 votes (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)