Grøn urteolie

Grøn urteolie

Opskrift på grøn olie, – en smuk urteolie med blandende krydderurter.
Urteolie er utrolig dekorativ, og kan derudover tilføre en elegant smag til dine retter.
Prøv at dryppe urteolie i skål med cremet suppe, i saucen på en fiskeret eller brug den i en hjemmelavet mayonnaise.
Den er elegant og fin i både smag og udtryk, – og så holder den sig flot grøn hvis du opbevarer den i en tætlukket beholder på køl.
Hvilke urter du bruger i din grønne olie er egentlig helt op til dig, – du kan bruge dild, kørvel, persille, purløg, basilikum, ramsløg osv.
Sammensæt de smage du foretrækker, og spæd evt. op med spinatblade for farvens skyld, hvis du ikke ønsker at bruge fuld mængde krydderurter.
Jeg sigter min urteolie en enkelt gang igennem en finmasket sigte. Ved kun at sigte den en enkelt gang, vil der stadig være en smule helt fint lag urter i olien.
Du kan også vælge at lade urteolien dryppe igennem et saftklæde eller kaffefilter, for at få en helt ren grøn olie, uden fyld.

Grøn urteolie

Grøn urteolie

Opskrift på smuk grøn urteolie – grøn olie.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 11 stemmer
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Urteolie
Samlet tid: 5 minutter
Ændre antal20 serveringer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 2 dl rapsolie
  • 80 g persille
  • 30 g dild
  • Salt
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Skyl urterne grundigt, og tør dem godt.
  • Varm olien op til ca. 60 grader.
  • Hæld urterne i en blender, fjern de tykkeste stilke, og hæld olien over.
  • Blend olien i ca. 5 minutter, – eller til den er blevet helt mørkegrøn.
    Det tager lidt tid, – men det skal nok komme.
  • Sigt olien gennem en finmasket sigte, og hæld den på et skoldet glas eller flaske.
    Ønsker du olie ekstra fin, kan du hælde den igennem et kaffefilter eller et saftklæde.
    Opbevar den på køl.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Else Marie Veng

    Jeg vil lave fennikelolie, kan jeg bruge lidt af knolden for smagens skyld?

    • Hej Else Marie

      Det har jeg desværre ikke prøvet – men tror umiddelbart der er rigeligt smag i toppen faktisk 🙂

      Kh Dianna

  2. Jan Dammand

    5 stars
    Super opskrift. Gæsterne sagde at det var den bedste fiskeret de nogensinde havde smagt.

  3. Steffen

    Hej, hvorfor skal olien varmes op?

    • Hej Steffen

      Det er for at få så meget smag ud af urterne som muligt.
      Den varme olie gør at urterne nemmere frigiver deres smage og naturlige olier, så smagen blive mere koncentreret.

      Kh Dianna

  4. Mette Green Fischer

    Kan man bruge frossen persille og dild?

  5. Kathrine

    5 stars
    Tak for endnu en god og lækker opskrift. Kan man bruge en rest urteolie til at stege i?

  6. Therese

    Kan man bruge olivenolie? Bedste hilsener og tak 🙂

  7. Sabine

    Hvor længe kan olien holde sig?

    • Hej Sabine

      En god måneds tid på køl vil jeg sige 🙂

      Kh Dianna

      • Kirsten Aagaard Sørensen

        Det gode “affald” af persille og dild der er når olien er siet. Kan det ikke bruges til noget. Det smager jo godt

        • Hej Kisten

          Jo for søren da.
          Du kan bruge det som smørrelse i snurrer – i stedet for pesto, blande det i en pastasalat, eller piske det med smør til en pisket urtesmør.
          Du kan også putte et par spiseskefulde i en bolledej eller bruge det i en bat kartoffel 🙂

          Kh Dianna

Skriv et svar til Kathrine Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)