Vores anbefalinger til en dejlig ferie på Bornholm
Bornholm bød på skøn mad, store naturoplevelser og plads til ro
Bornholm har længe stået på ønskelisten. En ø, vi havde hørt meget godt om, men som vi endnu ikke havde oplevet selv. Det fik vi lavet om på med en forlænget weekend i maj – og det bliver bestemt ikke sidste gang.
Vi havde base på Nordlandet i Allinge. Her boede vi i en lækker lejlighed med god plads, køkken og terrasse. Roligt, stilfuldt og tæt på både vand, natur og flere af øens bedste restauranter. Det var rart at lande et sted, hvor vi havde alt, hvad vi skulle bruge – og hvor man har lyst til at komme tilbage efter en dag fuld af oplevelser.
På bare fire dage nåede vi imponerende meget. Helligdomsklipperne, Ekkodalen, Døndalen, Hammers Hus og Opalsøen – plus en god håndfuld virkelig velsmagende måltider. Fra kæmpe tarteletter til gourmet med havudsigt, fra frokost ved røgeriet i Nexø til en middag på Nordlandet, der satte et klart punktum på turens kulinariske højdepunkt.
Denne guide er første del af vores Bornholm-fortælling. Vi har delt den op i tre dele: Spisesteder, Oplevelser og Overnatning – og glæder os allerede til at bygge videre med flere anbefalinger næste gang vi besøger øen.
Har du tips til næste tur? Så skriv meget gerne i kommentarfeltet.
På bare få dage nåede vi rundt til nogle af Bornholms mest ikoniske og naturskønne steder – og hver eneste stop gjorde indtryk. Vi gik langs klipperne ved Helligdomsklipperne, stod ved ruinerne af Hammershus med udsigt over havet, og blev slået helt stille af den fred og frodighed, vi fandt i Døndalen.
Ekkodalen imponerede med sin dybde og åbne vidder, Opalsøen lå som en skjult perle, og vi nød stemningen i Gudhjem og fik en sidste is på Dueodde inden hjemfarten. Bornholm er natur og oplevelser i børnehøjde – men med store indtryk for både børn og voksne.
Vi spiste os gennem Bornholm med stor fornøjelse. Selvom det kun var en forlænget weekend, nåede vi at prøve flere meget forskellige steder – og alle havde noget særligt at byde på. Klassikere, smørrebrød, kæmpe tarteletter og gourmet med havudsigt. Her er vores oplevelser, sted for sted.
Nordlandet
Nordisk Gourmet
Melsted
Gourmet i badehotelsstil
Falcon
Skøn mad & safari
Le Port
Smørrebrød med udsigt
Kæmpe tartelet
Ikke bare stor for sjov – kæmpetartelet fra Ekkodalen. Sprød, cremet og fuld af smag – præcis som den skal være.
Nexø Røgeri
Søndag til frokost rundede vi turen af på Nexø Røgeri – et klassisk, uformelt sted med havudsigt og alt det, man håber på, når man tænker på bornholmsk røgeri. Vi fik lækre, røgede specialiteter og lune retter, serveret hurtigt og uden dikkedarer. Perfekt som sidste stop inden færgen – mættende, ærligt og med en god stemning.
Ruiner, udsigt og vind i håret. Et must-see med både storhed og stilhed.
Døndalen
Naturens stille drama
En grøn oase med rislende vandfald og ro til både små og store ben.
Har du et Bornholm-tip vi ikke må misse?
Vi er allerede i gang med at planlægge næste tur – og vi vil gerne høre dine bedste anbefalinger. Hvad skal vi opleve, smage eller se næste gang vi besøger øen?