
Lækre bløde fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme og remonce, – en skøn kombination med en dejlig sødme.
Fastelavnsboller er super nemme at bage selv, – det vigtigste er at få “nippet” dejen godt sammen under samling, så ikke fyldet flyder ud. Derefter er det blot at nyde de lækre nybagte boller. Opbevares de på køl, giver jeg dem gerne en hurtig tur i mikroovnen, for lige at bløde dejen op, – ikke mere end små 15 sek.

Fastelavnsboller med vaniljecreme og remonce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Dej
- 475 g
hvedemel
- 25 g
gær
- 50 g
sukker
- 125 g smør stuetemperatur
- 2 dl mælk - gerne sødmælk
- 1 æg stuetemperatur
- 1/2 vaniljestang, kornene heraf eller 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk
kardemomme
- 1/2 tsk
salt
- 1
sammenpisket æg til pensling
Vaniljecreme
- 2 1/2 dl
sødmælk
- 2
æggeblommer
- 25 g
sukker
- 1 1/2 spsk
maizena
- 1/2 vaniljestang, kornene heraf eller 1 1/2 tsk vaniljesukker
Remonce
- 75 g smør stuetemperatur
- 75 g
sukker
- 75 g
marcipan
Glasur
- 100 g
flormelis
- 1
pasteuriseret æggehvide, - juster selv konsistensen
-
Evt. guldstøv
Sådan gør du
Vaniljecreme
- Hæld alle ingredienserne i en lille kasserolle. Bruges vaniljestang, lægges den tomme vaniljestang også med i gryden.
- Varm vaniljecremen op ved svag varme til den kommer op og koge og tykner, - pisk konstant så ikke den klumper. Lad creme koge igennem et par minutter ved svag varme og sluk derefter for blusset.
- Hæld vaniljecremen i en dyb tallerken, og læg film helt tæt omkring cremen, så ikke der dannes kondens. Sæt vaniljecremen på køl og lad den køle helt af.
Remonce
- Bland alle ingredienserne til din remonce og rør dem hurtigt sammen med en ske.
- Stil til side til bollerne skal samles.
Dej
- Lun mælken i en gryde og opløs gæren heri.
- Hæld mælkeblandingen i din røreskål og tilsæt sukker, vanilje, kardemomme og æg.
- Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen, mens dejen røres.
- Når alt melet er æltet let ind i dejen tilsættes smørret i mindre tern, - og dejen æltes grundigt, gerne på maskine, til den samler sig og slipper kanterne.
- Dæk skålen med film og et klæde, og stil dejen til hævning et lunt sted i en time.
- Tage dejen ud af skåle og mas den let ud på køkkenbordet i et lille rektangel. Undlad at bruge mel til at rulle ud i, - så er dejen nemmere at samle. Og ellers brug kun en smule på underside.
- Rul dejen ud i et rektangel på ca. 44x33 cm, - og skær dejen ud i 12 lige store firkanter, det gøres nemmest med en pizzaskærer.
- Placer en skefuld vaniljecreme og remonce på hver midte af firkanterne.
- Saml nu de 4 hjørner over fyldet ved at trække let i dejen, - så du ender med en pyramideform. Mas dejen sammen i siderne så ikke fyldet kan flyde ud.
- Samle igen de 4 hjørner ved at hive forsigtigt i dejen, og klem dejen sammen med dine fingerspidser. Her er der vigtigt der ikke er en masse mel på dejen, for så kan den have svært ved at klemmes sammen.
- Placer bollerne på 2 bageplader beklædt med bagepapir, 6 på hver, med samlingen nedad.
- Dæk bollerne med et klæde og lad dem efterhæve i 30 min.
- Tænd ovnen på 225 grader, almindelig ovn.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag én plade ad gangen, i en forvarmet ovn i ca. 10 min.
- Lad bollerne køle helt af inden de toppes med glasur.
Glasur
- Pisk æggehvider og flormelis godt sammen, og top bollerne med en god skefuld glasur og guldstøv.




Meget lækre fastelavnsboller .. kan varmt anbefales