Chokolademousse - Opskrift på nem og hurtig chokolademousse

Chokolademousse med krystalliseret chokolade

Chokolademousse med krystalliseret chokolade
opskrift på lækker luftig og cremet chokolademousse.
Chokolademousse - Opskrift på luftig og cremet chokolademousse

Chokolademousse, – lækker luftig og cremet chokolademousse. Intens smag af chokolade og bare den lækreste “fluffy” konsistens.
Chokolademousse er en dessert de fleste mennesker elsker, og så er den hamrende nem at lave. Chokolademousse kan med fordel lave den dagen før, – og om ikke andet skal den i hvert fald lige have et par timer på køl. En dessert der er dejlig nem når man skal have gæster.
Top din chokolademousse med friske bær eller kør den med chokolade hele vejen, – en vidunderlig dessert der altid er en sikker vinder.
Chokolademoussen kan du servere i cocktailglas, i små portionsglas eller i bunden af et fyldigt vandglas, – super elegant og nemt at opbevare på køl.

Chokolademousse - Opskrift på luftig og cremet chokolademousse

Chokolademousse med krystalliseret chokolade

opskrift på lækker luftig og cremet chokolademousse.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.94 fra 30 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk, Fransk
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal6 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Chokolademousse

  • 200 g chokolade 55%
  • 4 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 50 g sukker
  • 1 1/2 dl piskefløde

Krystalliseret chokolade

  • 50 g chokolade 55%
  • 50 g sukker
  • 50 g vand

Derudover

  • Evt. chokoladespåner og guldflager

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen over et vandbad og lad det køle let af, – uden det sætter sig.
  • Pisk æggehviderne stive og stil til side.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum og stil til side.
  • Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Det skal piskes til sukker kornene er opløst og massen er nærmest hvid, – det tager sagtens 4-5 minutter.
  • Vend chokoladen i æggesnapsen, – og vend derefter flødeskummen i.
  • Vend til sidst æggehviderne i chokolademoussen, og rør nænsomt til det har en ensartet konsistens og farve, – gør det evt. af et par omgange.
  • Hæld chokolademoussen direkte i en serveringsskål/skåle, eller hæld den på en sprøjtepose hvis det er nemmere, og anret i portionsglas. Glat evt. toppen ud med bagsiden af en tør varm ske.
  • Stil chokolademoussen på køl til den skal serveres, – gerne et par timer eller natten over.

Krystalliseret chokolade

  • Kog vand og sukker op i en lille gryde til det rammer ca. 135 grader.
  • Sluk for blusset og hæld den hakkede chokolade ned i massen mens der piskes med en håndmixer, – hurtigt vil chokoladen samle sig i små “krystaller”.
  • Hæld den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir og lad den køle af.
  • Server chokolademoussen toppet med krystalliseret chokolade, chokoladespåner og guldflager.
Chokolademousse - Opskrift på luftig og cremet chokolademousse
Chokolademousse – Opskrift på nem og hurtig chokolademousse

Kommentarer

  1. Shandie

    Den krystalliseret chokolade er det almindelig chokolade på 55% eller hvid chokolade som der står til sidst? 🙂

  2. Fernanda

    hi! loved the coupes you used, curious what brand they are, so gorgeous! you are amazing, love your page!

    • Hi Fernanda
      Thank you so much 🙂
      The glases are actually from Coop, – they are called Bormioli Rocco – America ’20s 🙂

      Best regards
      Dianna

      • Gitte E. Jensen

        Hejsa.
        Er det vigtigt at det er 55% chokolade? Har en del 70%.
        Glæder mig til at prøve denne lækre opskrift.
        Mvh
        Gitte

        • Hej Gitte

          Hvis den laves på ren 70% kan den godt blive lidt bitter, – men det er naturligvis også hvad man er til:)
          Bland evt en smule mælkechokolade i hvis du har:)

          Kh Dianna

  3. Anne-Grethe

    Har du et billede af desserten?

4.94 from 30 votes (30 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)