Brunsviger
Opskrift på lækker snasket brunsviger, - blød og saftig.Denne opskrift giver til en bradepande på ca. 30x22 cm.

Lækker snasket brunsviger med den lækreste bløde gærdejs bund. Super nem at bage, og så bringer den barndoms minder frem hos mange af os.
Jeg husker brunsviger fra jeg var helt lille, – det fik vi fast når vi camperede på fyn.
Den smager bare så vidunderligt, og holder meget sjældent mere en en dag herhjemme.
Vil du have den ekstra snaske, så kan du lave en halv portion ekstra fyld, det kan kagen sagtens bære:)

Brunsviger
Opskrift på lækker snasket brunsviger, – blød og saftig.Denne opskrift giver til en bradepande på ca. 30×22 cm.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalpersoner
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
Gærdej
- 400 g hvedemel
- 25 g gær
- 2 dl mælk, lunet
- 50 g blødt smør
- 1 æg
- 3 spsk sukker
- 1 tsk salt
Fyld
- 140 g smør
- 200 g brun farin
- 3 spsk sirup
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Opløs gæren i den lune mælk, – tilsæt æg og sukker og rør det let sammen.
- Tilsæt salt, og rør melet i lidt ad gange, – gerne på maskine, til alt melet er brugt og samlet i dejen.
- Tilsæt smørret i små klumper og ælt dejen godt igennem, til den slipper kanterne, – det tager ca. 5-8 min. ved middel hastighed.
- Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden. Smør også hæve skålen med lidt olie, læg dejen tilbage heri, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i en times tid.
- Beklæd en bradepande med bagepapir og læg dejen heri.
- Mas dejen ud så den kommer ud til kanterne. Start på midten, skub derfra dejen udad til den når kanterne. Lav samtidig nogle huller i dejen med fingrene, men sørg for de ikke går igennem dejen.
- Læg et fugtigt klæde over og lad dejen hæve i yderligere 30 min.
- Bland imens ingredienserne til fyldet i en lille kasserolle, – varm det godt op, og pisk til du har en ensartet masse. Undlad at koge det, – bare varm og pisk til massen hænger sammen.
- Når bunden er færdighævet skal fyldet hældes over. Mas evt. et par fingre ned i dejen igen, nogle af fordybningerne kan godt forsvinde under hævning.
- Hæld fyldet over, – sørg for at fordele det over hele kagen. Personligt kan jeg godt lide når lidt af fyldet render ned omkring kanterne også, – så bliver de også snasket godt ind, og de får en dejlig karamelliseret konsistens.Kan du godt lide at fyldet knaser en smule, kan du drysse et par skefulde brun farin over kagen , – det kan varmt anbefales.
- Bag kagen i en forvarmet ovn i ca. 15 min. ved 200 grader, almindelig ovn.
- Lad kagen køle af inden den serveres, – og opbevar den efterfølgende i en lufttæt beholder.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.



Super god, lavet med 1,5 x topping
Har fået ros af en der er super brunsviger kender
Endnu en af dine lækker opskrifter , bruger rigtig mange af dine opskrifter, Tak for dem
Hej Henrik
Hold op en dejlig feedback – tusind tusind tak fordi du skriver det:)
God weekend 🙂
Kh Dianna