Den lækreste simre chili con caren emd braiseret nakkefilet – dyb og autentisk i smagen.
Braiseret chili con carne med nakkefilet er en virkelig lækker og fyldig udgave af den klassiske chili con carne. Her er retten lavet med svinekød – nærmere bestemt nakkefilet – som efter flere timers simren bliver helt mørt, saftigt og pulled i konsistensen.
Kødet skæres i store tern og brunes godt af, så det får masser af smag fra starten. Herefter tilsættes løg, hvidløg, peberfrugt, chili og masser af krydderier. Retten rundes af med klassiske chili con carne-elementer som tomatkoncentrat, hakkede tomater eller polpa, oksebouillon, kanelstænger og et lille strejf af mørk chokolade og kaffe, som giver en dyb og intens smag.
Gryden får lov at simre under låg i cirka tre timer, hvorefter låget fjernes, så saucen kan koge lidt ind og blive fyldig og koncentreret. Resultatet er en chili con carne med masser af smag og kød, der er så mørt, at det falder fra hinanden. Nogle af stykkerne vil være helt trevlede, mens andre stadig kan have lidt struktur – og det smager simpelthen fantastisk.
En ekstra bonus er, at retten er lidt billigere at lave med nakkefilet end med oksekød, uden at du på nogen måde går på kompromis med smagen.
Server den klassisk med ris eller lune fladbrød, en god skefuld iskold creme fraiche på toppen og gerne en skål sprøde tortillachips ved siden af. En virkelig skøn simreret, som hele familien vil elske.

Braiseret chili con carne med nakkefilet
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 kg nakkefilet
- 2 løg, grofthakket
- 5 fed hvidløg, finthakket
- 1 frisk chili, snittet (smag til)
- 2-3 pebrfrugter, skåret i små tern
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk stødt koriander
- 1 tsk oregano
- 3/4 tsk røget paprika
- 3 spsk tomatkoncentrat
- 10 skiver syltede jalapenos, hakkede
- 2 kanelstænger
- 2 spsk brun farin
- 25 g mørk chokolade
- 1 dl god stærk kaffe
- 2 ds hakkede tomater eller polpa
- 3-4 dl oksebouillon
- 2 ds kidneybønner, drænet for væde
- Olie
- Salt og friskkværnet peber
Serverings forslag
- Ris eller fladbrød
- Tortillachips
- Creme fraiche
- Avocado tern
- Persille eller koriander
Sådan gør du
- Puds kødet fri for større stykker fedt og eventuelle sener og skær det i store tern.
- Varm en stor gryde op, og brun kødet godt af i en sjat olie. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tildæt løg, hvidløg, chili og peberfrugter og steg til løgene er klare.
- Drys krydderierne over, og varm det igennem et øjeblik og tilsæt derefter tomatkoncentrat, syltede jalapenos, kanelstænger, brunfarin, chokolade og kaffe. Rør det godt sammen.
- Hæld de hakkede tomater og bouillonen ved, og lad retten simre under låg, i ca. 3 timer. Fjern derefter låget, og lad retten simre videre i yderligere 1 1/2 times tid ved svag varme. Tilsæt mere bouillon hvis der er behov for det. Saucen skal koge ind, så retten bliver fyldig og ikke for saucet.
- Træk evt. kødet fra hinanden hvis det ikke allerede er trevlet i sauce – men lad også nogle stykker forblive hele.
- Vend til sidst kidneybønnerne i retten og varm dem godt igennem.
- Smag til med salt og friskkværnet peber og server som ønsket.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

