Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris

Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris

Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris
Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris
Opskrift på lækker asiatisk suppe med blendet grønt, sprød gris nudler.
5 fra 2 stemmer

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Asiatisk nudelsuppe med purerede grøntsager, sprødstegt hakket gris og crispy chiliolie.

Den her asiatiske grøntsagssuppe er sådan en ret, du laver én gang – og så vender du tilbage til den igen og igen. Den er smækfyldt med smag, super nem at lave og perfekt, når du vil have en skål varm, krydret og tilfredsstillende mad.

Suppen er lavet på en base af grøntsagsbouillon, hvor grøntsager som gulerødder, bladselleri, løg, hvidløg og ingefær først koges møre – og så blendes med lidt af kogevandet til en glat puré. Det hele hældes tilbage i gryden til bouillonen, og så får du en suppe, der stadig føles klar, men har masser af fylde og smag fra grøntsagerne.
Det er samme princip som i min opskrift på den italienske Nonnas Pastina suppe, og det virker virkelig godt her også.

Jeg serverer suppen med kogte nudler og sprød, krydret gris, der er stegt med hvidløg, ingefær, løg og en smule soja – det smager vanvittigt godt og giver det perfekte fylde til suppen.
Toppingen runder jeg af med friske forårsløg, crispy chiliolie, lidt koriander (hvis man er til det), sesam eller peanuts – det bestemmer du helt selv.

Vil du have suppen over flere dage, anbefaler jeg, at du koger nudlerne ved siden af. Hvis de ligger i suppen og bliver genopvarmet, suger de meget af væsken og bliver let lidt kedelige – og du risikerer at skulle spæde suppen op med vand, som tager lidt af smagen.

Kødet kan selvfølgelig skiftes ud med f.ekss kylling, oksekød eller en vegetarisk topping – men jeg vil virkelig anbefale, at du ikke springer den crispy chiliolie over. Den løfter suppen og giver den dér spicy varme, der gør hele forskellen.

Alt i alt en super nem og super smagfuld suppe, der er perfekt til både hverdage og weekender, hvor man har lyst til noget varmt og lidt anderledes.

Justér styrken og smagen, som du har lyst

Vil du gøre suppen ekstra spicy, så kan du sagtens tilsætte chili direkte i bouillonen – og blende det sammen med grøntsagerne, så det hele får lidt mere varme. Jeg har valgt at holde chilien til toppingen – i form af crispy chiliolie og chili stegt med kødet – så man selv kan justere styrken ved bordet. Men du gør naturligvis bare, som du bedst kan lide det.

Og så lige en note om ingefær: Alt efter hvor glad du er for den smag, kan du sagtens justere mængden lidt op eller ned. Jeg bruger ca. 4–5 cm frisk ingefær, hvilket svarer til omkring 2-3 spsk fint hakket – det passer rigtig godt til den her portion og giver en dejlig varme uden at overtage det hele.

Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris

Asiatisk grøntsagssuppe med nudler og sprød gris

Opskrift på lækker asiatisk suppe med blendet grønt, sprød gris nudler.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 2 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Asien
Nøgleord: Suppe
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Suppen

  • 1,7 l vand
  • 4 bouillonterninger, kylling
  • 150 g gulerødder, skåret i skiver
  • 100 g bladselleri, skåret i skiver
  • 2 løg, skåret i kvarte
  • 6 fed hvidløg
  • 5 cm ingefær, skåret i skiver
  • 1/2 lime, saften heraf
  • Salt og friskkværnet peber

Kødet

  • 500 g hakket gris eller kalv/flæsk
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 2 spsk ingefær, revet
  • 1 grønt chili, finthakket – smag til
  • 2 spsk soja
  • Salt og friskkværnet peber

Til servering

  • 200 g nudler
  • Fintsnittede forårsløg
  • Crispy chiliolie
  • Sesam
  • Evt. koriander

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Hæld vand og bouillonterninger i en gryde og kog op. Tilsæt gulerødder, bladselleri, løg, hvidløg og ingefær og lad det koge i cirka 25 minutter eller til grøntsagerne er helt møre.
  • Imens varmes en pande op med en god sjat olie, og kødet brunes godt af. Tilsæt lød, hvidløg, ingefær og grøn chili, og stegt det med til løgene er klare.
  • Hæld soyaen over, og smag til med friskkværnet peber og evt. salt.
  • Blend suppen med en stavblender, eller tag grøntsagerne op med en hulske, og blend dem sammen med en smule af fonden til du har en helt glat creme. Hæld den tilbage i gryden.
  • Tilbered nudlerne direkte i suppen, eller kog dem seperat. Læs intro.
  • Fordel nudlerne i 4 dybe skåle, hæld suppen over og top med det sprødstegte kød, friske forårsløg, crispy chiliolie, sesam og evt. koriander.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)