Frisk og lækker tomatsalat med en skøn marinade, forårsløg og feta.
En rigtig klassiker på et hvert sommer bord, og en salat man aldrig bliver træt af. Har man muligheden kan man med fordel købe tomater i forskellige farver, det giver et dejligt farverigt udtryk til salaten.
Tomatsalat
Opskrift på den lækreste tomatsalat med forårsløg og feta.
Ingredienser
- 400 g tomater
- 2 forårsløg, fintsnittet
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 1/2 fed hvidløg, fintrevet eller presset
- 1/2 dl olivenolie
- 2 spsk hvidvinseddike, - jeg brugte én med rosmarin
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk honning
- 100 g feta
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Halver tomaterne og læg dem i en skål sammen med de fintsnittede forårsløg.
Bland olivenolie med hvidvinseddike, citronsaft, honning og hvidløg og smag til med salt og peber.
Rør persillen i marinaden og hæld det derefter over tomater og forårsløg.
Vend det hele godt sammen og top med smuldret feta, eller skær fetaen i tern og vend den i salaten.

