
Lækre bløde og saftige æblesnurrer med kanel og marcipan, – skøn til en god kop te, kaffe eller når den søde sult melder sig.
Disse snurrer lavede jeg ud af en rest æblegrød fra fryseren, en rest marcipan og lidt kanelsukker. De smager afsindig godt, – mild og lækker sødme og så er de bare så dejlige bløde og svampede.
Æblegrøden kan du lave selv, – prøv denne skønne opskrift på klassisk æblegrød, eller du kan købe et glas færdiglavet. Jeg er vild med at grøden har en god smag af vanilje, så tilsæt evt. lidt vaniljesukker/pulver, hvis du køber et glas uden vanilje.

Snurrer med kanel, æble og marcipan
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Dej
- 25 g
gær
- 2 dl
lunken danskvand eller vand
- 1
æg
- 50 g
blødt smør
- 400 g
hvedemel
- 3 spsk
sukker
- 1 tsk
salt
-
Lidt olie
- 1
sammenpisket æg til pensling
Fyld
- 150 g
marcipan, revet
- 2 1/2 dl
- 3 spsk
sukker
- 2 tsk
kanel
Sådan gør du
- Opløs gæren i den lune danskvand, - tilsæt æg og sukker og rør det let sammen.
- Tilsæt saltet sammen med lidt hvedemel, og rør derefter melet i lidt ad gange, til alt melet er brugt og samlet i dejen.
- Tilsæt smør i små klumper og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne, - det tager ca. 5-8 min. ved middel hastighed.
- Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden. Smør også hæve skålen med lidt olie, læg dejen tilbage heri, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i et par timer.
- Bland i mellemtiden sukker og kanel og stil det til side.
- Tag dejen ud af skålen, drys en smule mel på bordet, og træk forsigtigt dejen ud i en lille firkant. Rul dejen til et rektangel på ca. 1/2 cm i tykkelsen.
- Smør den ene halvdel af rektanglet med æblegrød, drys med kanelsukker og fordel marcipanen på hele fladen.
- Fold dejen på midten, på den smalle led, så du ender op med et mere eller mindre kvadratisk stykke, - mas det let sammen, - og rul evt. kagerullen over et par gange for at mase marcipan, æblegrød og kanelsukker let ind i dejen.
- Skær dejen ud i 12-14 strimler på ca. 1 1/2 cm i bredden, - det gøres nemmest med en pizzaskærer.
- Rul strimlerne en ad gangen, så den ligesom danner en krølle. Tag derefter strimlen op i hånden og sno den rundt om fingrene og put enden ind i midten og tryk den godt ned så ikke snurren åbner sig under bagning.
- Placer snurrerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, med enderne nedad. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. med et klæde over.
- Pensl snurrerne med sammenpisket æg og bage dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig oven, i ca. 12-14 min. Jeg bager altid én plade ad gangen i almindelig ovn, - du kan også bage 2 plader ad gangen ved varmluft 180 grader.
- Lad dem køle på en rist inden de pakkes i en lufttæt beholder eller pose.
Noter


I punkt 8 står der man skal rulle/presse dejen lidt for at made osten ind, hvad er det for noget ost, der står ikke noget om ost undet ingredienser
Hej Anette
Ej for søren da, – det er en fejl, – det der skulle stå marcipanen☺️ Jeg har vist fået blandet lidt sammen på et par opskrifter☺️ Det er rettet nu, – tusind tak for din besked
Rigtig god søndag
De bedste hilsner
Dianna
Pingback: Klassisk æblegrød - Opskrift på æblegrød med vanilje
Det er nu anden gang jeg laver disse og de smager fuldstændig fantastisk!
Hej Trine
Åhhh hvor godt at høre, tusind tak fordi du giver dig tid til at skrive det 🙂
Kh Dianna
Har du nogen gode fif i forhold til indfrynig og optøning?
Hej Lene
De kan sagtens fryses. Jeg smider dem bare i en pose og fryser dem – og tøer dem op ved stuetemperatur.
De bliver super lækre hvis de lige lunes i ovnen ved et par hundrede grader i 5 minutters tid 🙂
Kh Dianna