Più 39 Trattoria Italiana

Vi havde hørt rygterne – at denne lille trattoria i Råå skulle være noget særligt. Anmeldelserne var næsten overnaturligt gode, og forventningerne derfor tilsvarende høje. Men Più 39 formåede det sjældne: at overraske os, overgå det forventede og gøre det hele med ro, charme og italiensk elegance.

Restauranten ligger i den lille kystby Råå, kun et kvarters kørsel syd for Helsingborg. En diskret facade, næsten som et hemmeligt sted, der kun de indviede kender til – og det gør noget ved forventningens glæde. Indenfor venter der et lille, intimt rum med dæmpet belysning, rustikke træborde og en rolig atmosfære, hvor tiden nærmest går i stå. Duften af frisk pasta, urter og olivenolie rammer én som det første – og man ved instinktivt, at man er landet det rigtige sted.

Vi startede med en klassisk “tagliere italiano” – et overdådigt charcuteriebræt med skiver af lufttørret skinke, salami, syltede grøntsager, oliven og cremede oste. Enkelt, men udført til perfektion. Olivenolien dryppet over det hele havde et skarpt og friskt bid, og brødet var varmt, sprødt og nøjagtigt så sejgt som det skal være. Et glas perlende prosecco satte prikken over i’et – og lagde den perfekte bund for resten af aftenen.

Til hovedret valgte jeg en pastaret, jeg aldrig før har set – en kombination af carbonara og arrabbiata. Forestil dig det bedste fra to verdener: flødefylde og salt pancetta fra carbonaraen møder chiliens varme og tomatens syre fra arrabbiata. Det var fuldstændig himmelsk. Cremet uden at være tung, spicy uden at brænde – og med den slags umami, der får én til at lukke øjnene af lykke. Jeg skal lave en opskrift på den ret – den fortjener at blive delt.

Overfor blev der serveret en hjemmelavet ravioli med kantareller, og jeg kunne næsten fornemme misundelsen fra min egen tallerken. Fyldet var intenst svampet, saucen diskret men dyb, og hver ravioli smagte som noget, der var lavet med kærlighed og præcision. Intet var overladt til tilfældighederne.

Børnene fik en pastaret med bolognese lavet på salsiccia – en finurlig og lidt mere voksen version af en klassiker. Den var krydret mildt, havde dybde og en sødme, som de straks bed mærke i. Der blev spist op. Hurtigt. Og det siger noget.

Betjeningen fortjener også ros – ikke kun for at være venlig og opmærksom, men fordi der blev talt om maden med oprigtig glæde. Hver ret blev præsenteret med stolthed, og man kunne mærke, at her drives stedet af mennesker, der elsker det, de laver. Det smitter af – og det gør noget helt særligt ved oplevelsen som gæst.

Aftenen blev rundet af med en luftig tiramisù og espresso med kant – sødme, bitterhed og cremethed i perfekt balance. Vi sad længe, lod samtalen flyde og nød fornemmelsen af at være mætte på den helt rigtige måde – med både mave og hjerte fyldt op.