One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta

One pot cajun pasta med kylling

One pot cajun pasta med kylling
Opskrift på lækker cremet cajun krydret pasta med kylling og grønt.
One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta

Lækker cremet one pot pasta med kylling og mascarpone, – krydret med cajunkrydderi mix. En super nem og vanvittig lækker ret der kan laves på ingen tid, og så smager den bare fantastisk lækkert.
Cajun har en smule spice, – så hvis du ikke kan lide den prikker på tungen kan du tilsætte en smule mindre.
De her one pot pastaretter er vi vilde med herhjemme, de er super nemme at gå til, – og fyldt med smag og så elsker jeg den simple tilberedning.

One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta

One pot cajun pasta med kylling

Opskrift på lækker cremet cajun krydret pasta med kylling og grønt.
4.83 fra 52 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk, Dansk, Italiensk
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g pasta
  • 500 g kyllingebryst, skåret i store tern
  • 2 peberfrugter, rød og grøn – skåret i små tern1
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 ds hakkede tomater
  • 7-9 dl bouillon, okse eller kylling – mængde kommer an på pastatype
  • 250 g mascarpone
  • 3 spsk tomatkoncentrat
  • 2 1/2 spsk cajun krydderi – klik her for opskriften
  • Salt og peber
  • Olie
  • Evt. revet parmesan til toppen

Sådan gør du

  • Varm en smule olie i en gryde, krydr kyllingen med salt og peber og brun det godt af.
  • Hæld løg og hvidløg over, og steg dem med til løgene er klare.
  • Tilsæt cajun krydderi og varm igennem et par minutter, inden tomatkoncentrat tilsættes og varmes med et øjeblik.
  • Hæld pastaen, hakkede tomater og 7 dl bouillon over, rør det hele godt rundt og lad nu retten simre, – evt. under låg hvis pastaen stikker op over overfladen.
    Tilsæt løbende bouillon hvis retten er ved at koge tør. Bemærk at pastaen ofte skal have lidt længere end beskrevet på pakken.
  • Tilsæt mascarpone og peberfrugt ca. 5 min. før pastaen er færdig, – rør det hele godt sammen og lad retten simre videre til pastaen er tilberedt al dente.
    Peberfrugten skal stadig gerne have bid når retten serveres.
  • Smag pastaen til med salt og peber, og server den evt. toppet med revet parmesan.
One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta
One pot cajun pasta med kylling – Opskrift på cremet one pot pasta
One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta
One pot cajun pasta med kylling – Opskrift på cremet one pot pasta
One pot cajun pasta med kylling - Opskrift på cremet one pot pasta
One pot cajun pasta med kylling – Opskrift på cremet one pot pasta

Kommentarer

  1. Maria Lippert

    Kan cajun-krydderiet erstattes med noget andet? Det er ikke til at finde i Odense.

    • Hej Maria
      Ej hvor ærgerligt altså. Cajun består af et mix af forskellige krydderier, – og der er ikke lige noget tilsvarende.
      Jeg lægger snart en opskrift op på hjemmelavet cajunmix, – så måske du kan benytte den når den er der 🙂

      Alternativ kan du smage retten til med andre krydderier (paprika, timian, oregano og lignende), – og du kan også prøve med en taco mix, det vil også klæde retten rigtig godt 🙂

      Kh Dianna

  2. 5 stars
    Vanvittigt lækker pastaret. 5 ud af 5 stjerner!

  3. Jan Ohlsen

    5 stars
    Alle tiders ret og nem

    • Hej Jan

      Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak fordi du giver dig tid til at skrive 🙂
      Rigtig dejlig dag 🙂

      Dbh Dianna

  4. Jan Ohlsen

    Hej Marie Lippert
    Cajun krydderiet er rigtig nemt at lave køb de krydderier fra Santa Maria

  5. Heidi Hjort

    4 stars
    Super lækker og hurtig ret i en travl hverdag

  6. Pia Inez

    5 stars
    Den faldt også i rigtig god jord her hos os – virkelig lækker
    Var lidt presset af hvor meget det hele fyldte i min gryde, det var da lige til kanten, men det gik, og så er jeg bedre forberedt næste gang

    • Hej Pia

      Åhhh det er dejligt at høre, – tusind tak 🙂
      Haha ja der skal alligevel en god stor gryde til sådan en portion her 😉

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift bedømmelse